Åbn hovedmenuen

Landskabsukrudt er et kulturelt betinget begreb, det vil sige et fænomen, som betragtes med bekymring af mange fagligt interesserede personer og organisationer:

Nogle få indslæbte eller indførte plantearter har vist sig at være så invasive, at de – især på udyrkede arealer – kan udkonkurrere de oprindelige plantesamfund ved at danne monokulturer. De fleste af arterne er oprindelig indført som prydplanter.

Karakteristisk for landskabsukrudtsarterRediger

Det er kendetegnende, at disse arter

  • Danner tætte bestande
  • Er dårlige føde- eller værtsplanter for dyr
  • Har en effektiv spredningsmekanisme, f.eks. ved rodskud eller udløbere (vegetativt) eller ved frøformering
  • Har få naturlige fjender
  • Har stor skyggeevne
  • Kan indeholde "giftstoffer"
  • Ofte vokser hurtigt

Skov- og Naturstyrelsens listeRediger

Her fremhæver man følgende fem arter:

Mulige erstatningerRediger

Styrelsen anbefaler direkte, at man bekæmper disse arter, og derfor kan det være nødvendigt at vide, hvad der kan sættes i stedet:

  • For kæmpebjørneklo kan man bruge fjeldkvan, en gammel, nordisk kulturplante med tilsvarende, markant vækst.
  • For rynket rose kan man bruge klitrose, den art, som oprindeligt udfyldte den niche, som rynket rose nu erobrer.
  • For glansbladet hæg kan man bruge manchurisk kirsebær, der er et lille træ af samme vækstform.
  • For de store pileurter kan man bruge Phyllostachys viridiglaucescens, en bambus med samme vækstform (men uden blomster)
  • For rød hestehov kan man bruge slangeurt, som har kraftigt løv og lyserøde blomster.

ObservationslisteRediger

Yderligere seks arter er på en observationsliste, fordi de skønnes at have potentiale til at kunne blive landskabsukrudt:

Se ogsåRediger

Kilder/henvisningerRediger

Eksterne linksRediger