Leninisme
Leninisme er en betegnelse for den socialistiske/kommunistiske retning, som Lenin beskrev i sine værker. De værker, som oftest fremhæves, er Hvad bør der gøres? (1902) og Staten og revolutionen (1917) Lenin fremsatte her en særlig fortolkning af marxismen, hvor Karl Marxs politisk/økonomiske teorier var tilpasset til det økonomisk underudviklede Rusland. Lenins skrifter blev af Stalin ophøjet til den officielle ideologi i Sovjetunionen. Leninismens konkrete udførelse blev udviklet og afgrænset gennem de politiske kampe, som kendetegnede Rusland og Sovjetunionen i tiden fra 1895 til Lenins død i 1924.
De vigtigste temaer i leninismen er partiteorien, revolutionsteorien, statsteorien og teorien om imperialismen som kapitalismens højeste stadie.
Eksterne henvisninger
redigér- Marxistiske Klassikere Teoretisk hjemmeside med værker af bl.a. Lenin på dansk. Udgivet af Socialistisk Standpunkt.
Se også
redigérSpire Denne artikel om politik og ideologi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |