Lidelse er en bredt defineret negativ tilstand. Oplevelsen er oftest associeret med en form for smerte og elendighed, men enhver form for tilstand kan være lidelse, hvis den subjektive oplevelse fremkalder modvilje. Antonymer indbefatter glæde og velbehag.

Michelangelos Pietà (1498-99) fremstiller Jesu og menneskehedens lidelse.

Mens smerte er et biologisk eller mentalt fænomen, der kan forklares inden for lægevidenskab, hævder flere idehistorikere, filosoffer, sociologer, psykologer og andre, at lidelsen må forstås på en kulturel baggrund[1]: Forekomsten af lidelse må således forstås ud fra kulturelle betingelser, ligesom den subjektive oplevelse af lidelse er påvirket af kulturelle forhold.

Lidelse i de store trosretninger redigér

Jødedom redigér

I Det Gamle Testamente indgår der i Jobs Bog en beskrivelse af lidelsens natur og mening.

Katolicisme redigér

I den romersk-katolske kirke er lidelse et resultat af menneskets ondskab. Igennem korsfæstelsen tog Jesus lidelsen på sig, frelste menneskeheden fra dets synder og indstiftede en ny pagt mellem Gud fader og mennesket.

Litteratur redigér

  • Eriksson, Katie (2010): “Det lidende menneske”. Munksgaard
  • Sørensen, Anders Dræby & Hans Jørgen Thomsen (red)(2015): “Det svære liv, lidelsen i den moderne kultur”. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag

Referencer redigér