Lille Strandstræde

gade i Indre By i København

Lille Strandstræde er en mindre gade i Indre By i København, der forbinder Sankt Annæ Plads og Nyhavn. Gaden er cirka 160 m lang.

Lille Strandstræde, 2015.

Lille Strandstræde er ligesom Store Strandstræde den sidste rest af en smal landevej langs kysten, der forbandt den middelalderlige Østerport med Sankt Annæ Bro, hvor toldboden blev bygget i 1628. Den fungerede som landevej indtil anlæggelsen af Nyhavn og Kongens Nytorv i 1670'erne.[1]

Broderparten af bygningerne i gaden er opført før 1900; mange tilbage i 1700-tallet.

Lille Strandstræde 6 (en) kan være tegnet af Nicolai Eigtved og blev opført i 1769 for den franske kommerceintendant de Verrayon.[2]

I nr. 14 ligger Brigadér Hallings gård (en), der blev opført i 1600-tallet og ombygget i 1770'erne.[2]

Referencer

redigér
  1. ^ "Lille Strandstræde". indenforvoldene.dk. Hentet 8. december 2024.
  2. ^ a b "Lille Strandstræde – KEND KØBENHAVN". KEND KØBENHAVN. Hentet 8. december 2024.

Eksterne henvisninger

redigér

55°40′52″N 12°35′24″Ø / 55.68105°N 12.58991°Ø / 55.68105; 12.58991