Lille kobbersneppe

vadefugl

Lille kobbersneppe (Limosa lapponica) er en vadefugl, der ses som almindelig trækgæst fra det nordlige Fennoskandinavien på vej til overvintring i Vestafrika eller langs Vesteuropas kyster, nogle få overvintrer også i Vadehavet.

Lille kobbersneppe
Videnskabelig klassifikation
RigeAnimalia (Dyr)
RækkeChordata (Chordater)
KlasseAves (Fugle)
OrdenCharadriiformes
(Mågevadefugle)
FamilieScolopacidae (Sneppefugle)
SlægtLimosa (Kobbersnepper)
ArtLille kobbersneppe
Videnskabeligt artsnavn
Limosa lapponica
(Linnaeus) 1758
Hjælp til læsning af taksobokse
Limosa lapponica

Den lille kobbersneppe ligner stor kobbersneppe, men mangler de tydelige sort-hvide kontraster på vinger og hale. Desuden holdes kroppen vandret, når den går, mens stor kobbersneppe har en mere opret holdning. Stemmen er et gøende kirruk eller giv-giv.

 
Lille kobbersneppe er blevet mærket og satellitsporet på træk fra New Zealand til Korea og Kina

Den lille kobbersneppe trækker i flokke til Østasiens, Alaskas, Australiens, Afrikas, Nordvesteuropas og New Zealands kyster.

Den newzealandske underart Limosa lapponica baueri kaldes 'Kūaka' på maori.[1][2][3]

I 2007 blev det vist, at den newzealandske underart trækker fra New Zealand til det Gule Hav - det længste kendte fugletræk uden mellemlandinger. Dr. Clive Minton fra Australasian Wader Studies Group udtalte at afstanden mellem lokationerne er 9575 km, men at den faktisk fløjne afstand var 11026 km, og at trækket tog omkring ni dage. I alt fald tre andre små kobbersnepper ser også ud til at være fløjet direkte til det Gule Hav fra New Zealand.[4]

Én hun i flokken, "E7", fløj videre fra Kina til Alaska, hvor hun blev gennem ynglesæsonen. Den 29. august 2007 fløj hun fra Avinof-halvøen i Vestalaska uden stop til Piako River nær Thames, New Zealand, og satte dermed ny rekord på 11680 km.[5]

 
Lille kobbersneppe i vinterdragt
Lille kobbersneppe i vinterdragt  
  1. ^ Heather, Barrie; Robertson, Hugh (2005). The Field Guide to the Birds of New Zealand (Revised udgave). Viking. ISBN 0-14-302040-4.
  2. ^ "Eastern Bar-tailed Godwit (Kuaka)". Birding NZ.
  3. ^ Strap, Don (Autumn 2009). "Flight of the Kuaka". Living Bird: 28-34.
  4. ^ "Satellite Tracking Migratory Birds". USGS. Arkiveret fra originalen 9. maj 2009. Hentet 26. februar 2016.
  5. ^ Gill, R.E.; Tibbitts, T.L.; Douglas, D.C.; Handel, C.M.; Mulcahy, D.M.; Gottschalck, J.C.; Warnock, N.; McCaffery, B.J.; Battley, P.F.; Piersma, T. (2009). "Extreme endurance flights by landbirds crossing the Pacific Ocean: ecological corridor rather than barrier?" (PDF). Proceedings of the Royal Society B. 276 (1656): 447-457. doi:10.1098/rspb.2008.1142.
  • Klaus Malling Olsen, Danmarks fugle – en oversigt, Dansk Ornitologisk Forening 1992, ISBN 87-87604-98-1.
  • M. Beaman, S. Madge & Klaus Malling Olsen, Fuglene i Europa, Nordafrika og Mellemøsten, Gads Forlag 1998. ISBN 87-12-02276-4.

Eksterne henvisninger

redigér