Lille kobbersneppe
Lille kobbersneppe (Limosa lapponica) er en vadefugl, der ses som almindelig trækgæst fra det nordlige Fennoskandinavien på vej til overvintring i Vestafrika eller langs Vesteuropas kyster, nogle få overvintrer også i Vadehavet.
Lille kobbersneppe | |
---|---|
Videnskabelig klassifikation | |
Rige | Animalia (Dyr) |
Række | Chordata (Chordater) |
Klasse | Aves (Fugle) |
Orden | Charadriiformes (Mågevadefugle) |
Familie | Scolopacidae (Sneppefugle) |
Slægt | Limosa (Kobbersnepper) |
Art | Lille kobbersneppe |
Videnskabeligt artsnavn | |
Limosa lapponica (Linnaeus) 1758 | |
Hjælp til læsning af taksobokse |
Den lille kobbersneppe ligner stor kobbersneppe, men mangler de tydelige sort-hvide kontraster på vinger og hale. Desuden holdes kroppen vandret, når den går, mens stor kobbersneppe har en mere opret holdning. Stemmen er et gøende kirruk eller giv-giv.
Træk
redigérDen lille kobbersneppe trækker i flokke til Østasiens, Alaskas, Australiens, Afrikas, Nordvesteuropas og New Zealands kyster.
Den newzealandske underart Limosa lapponica baueri kaldes 'Kūaka' på maori.[1][2][3]
I 2007 blev det vist, at den newzealandske underart trækker fra New Zealand til det Gule Hav - det længste kendte fugletræk uden mellemlandinger. Dr. Clive Minton fra Australasian Wader Studies Group udtalte at afstanden mellem lokationerne er 9575 km, men at den faktisk fløjne afstand var 11026 km, og at trækket tog omkring ni dage. I alt fald tre andre små kobbersnepper ser også ud til at være fløjet direkte til det Gule Hav fra New Zealand.[4]
Én hun i flokken, "E7", fløj videre fra Kina til Alaska, hvor hun blev gennem ynglesæsonen. Den 29. august 2007 fløj hun fra Avinof-halvøen i Vestalaska uden stop til Piako River nær Thames, New Zealand, og satte dermed ny rekord på 11680 km.[5]
|
Noter
redigér- ^ Heather, Barrie; Robertson, Hugh (2005). The Field Guide to the Birds of New Zealand (Revised udgave). Viking. ISBN 0-14-302040-4.
- ^ "Eastern Bar-tailed Godwit (Kuaka)". Birding NZ.
- ^ Strap, Don (Autumn 2009). "Flight of the Kuaka". Living Bird: 28-34.
- ^ "Satellite Tracking Migratory Birds". USGS. Arkiveret fra originalen 9. maj 2009. Hentet 26. februar 2016.
- ^ Gill, R.E.; Tibbitts, T.L.; Douglas, D.C.; Handel, C.M.; Mulcahy, D.M.; Gottschalck, J.C.; Warnock, N.; McCaffery, B.J.; Battley, P.F.; Piersma, T. (2009). "Extreme endurance flights by landbirds crossing the Pacific Ocean: ecological corridor rather than barrier?" (PDF). Proceedings of the Royal Society B. 276 (1656): 447-457. doi:10.1098/rspb.2008.1142.
Kilder
redigér- Klaus Malling Olsen, Danmarks fugle – en oversigt, Dansk Ornitologisk Forening 1992, ISBN 87-87604-98-1.
- M. Beaman, S. Madge & Klaus Malling Olsen, Fuglene i Europa, Nordafrika og Mellemøsten, Gads Forlag 1998. ISBN 87-12-02276-4.