Lilly Jacobsson

svensk skuespiller

Lilly Jacobsson (8. juni 189311. november 1979) var en svensk skuespillerinde.

Lilly Jacobsson
Personlig information
Fulde navn Lilly Viktoria Matilda Jacobsson
Født 8. juni 1893
Göteborg, Sverige
Død 11. november 1979 (86 år)
Odense Danmark
Ægtefælle Corbett Edwards

Lilly Jacobsson filmdebuterede hos AB Svenska Biografteatern i 1911 og medvirkede der i en række svenske film indtil udgangen af 1914. I 1916 søgte Nordisk Film en ny primadonna. Lilly Jacobsson var blandt de 5-600 deltager i konkurrencen der skulle kåre denne, og vandt. Hendes danske debut var i filmen Maharadjahens Yndlingshustru (1917) hvor hun spillede Elly der bliver del af den indiske maharajahs harem. Filmen blev en så stor succes at Nordisk Film besluttede at lave en opfølger: Maharadjahens Yndlingshustru II (1919). I alt spillede hun med i ni film fra Nordisk Film, foruden de to Maharadjahens YndlingshustruI+II, havde hun desuden store roller i science fiction-filmen Himmelskibet (1918) hvor hun spillede en marspige og i Mod Lyset (1918) hvor hun spillede sammen med Asta Nielsen, hvilket formentligt ledte til at Asta tilbød hende rollen som Ofelia i Astas egen produktion af Shakespeares Hamlet (hvor Asta selv spillede Hamlet).

Lilly Jacobsson blev gift med direktør Corbett Edwards i 1919 i Odense, hvorefter hun indstillede skuespilkarrieren. Hun døde den 11. november 1979 i en alder af 86 år, og ligger begravet på Assistenskirkegården i Odense.

Filmografi redigér

  • 1911Opiumhålan (Sverige)
  • 1912Bränningar eller Stulen lycka (som Elviras datter; instruktør Mauritz Stiller; Sverige)
  • 1912När larmklockan ljuder (som Munells kone; instruktør Maruitz Stiller; Sverige)
  • 1912Bränningar eller Stulen lycka (som Annie; instruktør Eric Malmberg; Sverige)
  • 1912Laban Petterkvist tränar till Olympiska spelen (Sverige)
  • 1912Det gröna halsbandet (som Anna Sundén; instruktør Eric Malmberg; Sverige)
  • 1912Musikens makt (som Hilda Dahlkvist; instruktør Georg af Klercker; Sverige)
  • 1912Kolingens galoscher (som millionærdatter; instruktør Eric Malmberg; Sverige)
  • 1912Samhällets dom (som Ebba; instruktør Eric Malmberg; Sverige)
  • 1912Två svenska emigranters äfventyr i Amerika (som Betty, Svens søster; instruktør Eric Malmberg; Sverige)
  • 1912Mor och dotter (Sverige)
  • 1913När larmklockan ljuder (Sverige)
  • 1913Gränsfolken (som Ivans, Gregoris og Alexeis søster; instruktør Maruitz Stiller; Sverige)
  • 1913En skärgårdsflickas roman (som skärgårdsflicka; instruktør Arthur Donaldson; Sverige)
  • 1914När svärmor regerar (som Evelina; instruktør Maruitz Stiller; Sverige)
  • 1914För sin kärleks skull (som Typistin; instruktør Maruitz Stiller; Sverige)
  • 1914För fäderneslandet (som Ebba von Tell; instruktør Georg af Klercker; Sverige)
  • 1914Stormfågeln (som Maria Witte; instruktør Maruitz; Sverige)
  • 1914En av de många (som Ellen Sahlber; instruktør Victor Sjöström; Sverige)
  • 1915Strejken (som Gurli Hagberg; instruktør Victor Sjöström; Sverige)
  • 1917Maharadjahens Yndlingshustru I (som Elly von Langen; Instruktør Robert Dinesen)
  • 1917Kvinden med de smukke Øjne (som Luzette, kvinden med de smukke øjne; Instruktør Alexander Christian)
  • 1918Himmelskibet (som Marya, Visdommens datter; Instruktør Holger-Madsen)
  • 1918Testamentets Hemmelighed (som Nancy Keith; Instruktør Holger-Madsen)
  • 1918Folkets Ven (som Irene, premierministerens datter; Instruktør Holger-Madsen)
  • 1919Hendes Helt (som Inga, Holsts datter; Instruktør Holger-Madsen)
  • 1919Klavervirtuosen (som Hetty, Williams' datter; instruktør Lau Lauritzen Sr.)
  • 1919Mod Lyset (som Inga, professorens datter; Instruktør Holger-Madsen)
  • 1919Maharadjahens Yndlingshustru II (som Gul, maharanien af Baghalpur; instruktør August Blom)
  • 1921Hamlet (som Ophelia, Polonius' datter; instruktør Svend Gade, Heinz Schall) (Tyskland)

Eksterne henvisninger redigér