Linkin Park

Amerikansk rockband

Linkin Park er et amerikansk nu-metal/rockband fra Agoura Hills, Californien, som blandt andet er kendt for sange som "In the End", "Numb" og "Faint". Siden deres dannelse i 1996, har de solgt over 50 millioner albummer.[1], og vundet to Grammy Awards[2][3].

Linkin Park
Linkin Parks logo.
Information
Oprindelse Agoura Hills, Californien, USA
Genre Nü-metal
Rap rock
Alternativ rock
Aktive år 1996 - 2017 (Pause)
Pladeselskab Warner Brothers Records
Machine Shop Recordings
Medlemmer Mike Shinoda
Joe Hahn
Brad Delson
Rob Bourdon
Dave "Phoenix" Farrell
Tidligere medlemmer Chester Bennington
Mark Wakefield
Kyle Christener (stand-in)
Eksterne henvisninger
www.linkinpark.com

Linkin Park er kendt for at blande nu-metal og rapcore, og stadig ramme et stort publikum. Bandet har også prøvet med andre genrer som f.eks. på deres album Minutes to Midnight, som toppede den amerikanske Billboard list. De har også arbejdet sammen med mange forskellige artister, mest kendt er de for deres arbejde med rapperen Jay-Z, som blev til et album, Collision Course, og mange andre på remixalbummet Reanimation.

Historie redigér

Begyndelsen (1996-2000) redigér

Mike Shinoda, Brad Delson og Rob Bourdon mødte hinanden i 1996, da de gik på high school. Efter deres eksamen, tog de deres musikalske interesser mere alvorligt, og dannede sammen med Joe Hahn, Dave Farrell og Mark Wakefield rapcorebandet Xero. På trods af begrænsede ressourcer, startede bandet i 1996 med at indspille og producere sange i Shinodas soveværelse. To år senere besluttede Mark Wakefield at forlade bandet, da han indså at de resterende bandmedlemmer ønskede at gå mere op i det, end han gjorde. Efter Wakefield forlod bandet, holdt de en åben audition, for at finde hans afløser, og blev her kontaktet af en Warner Bros. Records ansat ved navn Jeff Blue, som kendte Chester Bennington, der året forinden havde forladt bandet Grey Daze pga. interne uenigheder. Mike Shinoda og co. blev meget imponeret over Benningtons musikalske evner, og efter nogle prøver, tilbød de ham en plads i bandet som forsanger, som han takkede ja til. Med en ny forsanger valgte de at skifte navn til Hybrid Theory, som skulle hentyde til deres musik – en hybrid af rap, electronica og heavy metal – men da der allerede eksisterede et engelsk band med det navn, måtte de pga. copyright skifte navn igen. I 1999 fik de en pladekontrakt med Warner Bros. Records. Under indspilningen af albummet Hybrid Theory EP, måtte Chester køre forbi Lincoln Park i Santa Monica hver eneste dag, for at komme til studiet og indspille. Derfor foreslog han at kalde bandet Lincoln Park, men da de ansøgte om internetdomænet www.lincolnpark.com, var det allerede optaget – derfor, lidt tilfældigt, fandt de på Linkin Park og købte domænet www.linkinpark.com, som de den dag i dag endnu bruger og ejer.

Gennembrud (2000-2002) redigér

 
Chester Bennington under en koncert i Stockholm.

Den 24. oktober 2000 udgav Linkin Park deres debutalbum, Hybrid Theory. Hybrid Theory blev godt modtaget på verdensplan med over 4,8 millioner eksemplarer solgt i debutåret, det bedst sælgende album i 2001. Singler, såsom "Crawling" og "One Step Closer" gjorde det godt på amerikansk radio. Albummet modtog tre Grammy-nomineringer, herunder Best New Artist, Best Rock Album og Best Hard Rock Performance (Crawling). MTV tildelte bandet priserne Best Rock Video og Best Direction for In the End, bandets hidtil største hit, og en af de mest spillede sange i 2001. Linkin Park blev genforenet med bassisten Dave Farrell, og begyndte på et remixalbum. De samarbejdede med Black Tought, Jonathan Davis, Aaron Lewis og mange andre på deres album. Den 30. juli 2002 udgav de deres album, Reanimation, med remixet numre fra Hybrid Theory og Hybrid Theory EP. Reanimation solgte 270.000 eksemplarer den første uge[4].

Meteora (2002-2004) redigér

Efter succesen med Hybrid Theory og Reanimation, brugte Linkin Park en betydelig mængde tid med at turnere i USA. Under de mange turnerer begyndte bandet at arbejde på nyt materiale i deres turbus' studie. Bandet annoncerede officielt med produktionen af et nyt studiealbum i december 2002. Meteora kom på hylderne den 25. marts 2003, og optjente øjeblikkeligt verdensomspændende anerkendelse. Meteora solgt mere end 800.000 eksemplarer i løbet af sin første uge. Musikvideoer for nogle af albummets singler, herunder "Somewhere I Belong", "Breaking the Habit", Faint og "Numb", modtog stor radio opmærksomhed. I [oktober] 2003 havde Meteora solgt næsten tre millioner eksemplarer. Meteora optjente bandet flere priser og hædersbevisninger. Bandet vandt MTV's priser for Best Rock Video (Somewhere I Belong) og Viewer's Choice Award ("Breaking the Habit"). Linkin Park modtog også betydelig anerkendelse under 2004 Radio Music Awards, ved at vinde titlerne Artist of the Year og Song of the Year ("Numb"). Selv om Meteora ikke solgte nær så godt som Hybrid Theory, var det det tredje bedst sælgende album i USA i løbet af 2003. Bandet brugte de første måneder af 2004 på at turnerer rundt om i verden.

Sideprojekter (2004-2006) redigér

Efter Meteoras succes udsatte bandet arbejdet med et nyt studiealbum for de næste par år. I stedet fortsatte Linkin Park med at turnere og arbejde med mange sideprojekter. I 2004 arbejdede bandet sammen Jay-Z på deres andet remixalbum, Collision Course. Albummet, som var en blanding af Jay-Z' og Linkin Parks sange fra begge kunstneres forrige album, debuterede i november 2004. Shinoda dannede også et nyt band, Fort Minor, som et sideprojekt. Ved hjælp af Jay-Z, udgav Fort Minor sit debutalbum, The Rising Tied.

Linkin Park deltog også i adskillige velgørende arrangementer. De hjalp blandt andet med at give penge til fordel for ofrene for orkanen Charley i 2004 og senere orkanen Katrina i 2005. Bandet donerede $ 75.000 til Special Operations Warrior Foundation i marts 2004. De optrådte også sammen med Jay-Z til Live 8, en række velgørende koncerter hvis formål er at øge den globale bevidsthed, på Live 8’s stadium i Philadelphia, Pennsylvania, til et globalt publikum. Bandet blev senere genforenet med Jay-Z ved Grammy Award Ceremony 2006, hvor de optrådte med "Numb/Encore", som var nomineret til en Grammy for Best Rap/Song Collaboration.

Minutes to Midnight (2006-2008) redigér

I 2006 gik Linkin Park i gang med at arbejde på et nyt album. Til at producere albummet, valgte de produceren Rick Rubin. Albummet ville oprindeligt debutere i 2006, men blev så forsinket indtil 2007. Bandet havde lavet tredive til halvtreds sange i august, hvor Shinoda erklærede at albummet var halvvejs afsluttet. Bennington tilføjede senere, at tonerne på det nye album ville være meget anderledes end på de andre albummer.

 
Linkin Park til koncert i Forum København den 24. maj 2007.

Warner Bros. Records meddelte officielt, at bandets tredje studiealbum, med titlen Minutes to Midnight, ville blive udgivet den 15. maj 2007 i USA. Minutes to Midnight solgte over 600.000 eksemplarer den første uge, og røg til tops på Billboard hitlisten. Albummets første single, "What I've Done" blev udgivet den 2. april. Singlen blev taget godt imod af lytterne, og blev øverste rangerede sang på Billboards Modern Rock Tracks og Mainstream Rock Tracks. Senere på året vandt bandet Favorite Alternative Artist til American Music Awards. Bandet oplevede også succes med singler som "Bleed it Out", "Shadow of the Day", "Given Up", og "Leave Out All the Rest", som blev frigivet i løbet af 2007 og begyndelsen af 2008. Den 29. april udgav Linkin Park singlen "We Made It" sammen med Busta Rhymes ("We Made It" er ikke med på albummet Minutes to Midnight).

Linkin Parks turneer og liveoptrædelser, har blandt andet omfattet en koncert til Live Earth Japan den 7. juli 2007. Bennington hævder at Linkin Park har planer om endnu et album, men erklærede at bandet først vil gå i gang med en USA turné for at samle inspiration til albummet. I et interview med Rolling Stone, sagde Bennington, at bandet allerede var begyndt at skrive nyt materiale til albummet, og Shinoda har også udtalt, at albummet kan meget vel blive frigivet i slutningen af 2009. Deres sang "What I've Done" blev præsenteret i 2008 i spillet Guitar Hero World Tour.

A Thousand Suns (2008-2011) redigér

I oktober 2008 afslørede Shinoda på sin blog, at han, Farrell og Hahn havde påbegyndt arbejdet på to sange. I 2008 meddelte Bennington, at Linkin Parks fjerde studiefrigivelse vil blive et konceptalbum. Bandet har ikke givet nogen specifikke detaljer om albummet. Albummet var forventet i midten af 2009, men i slutningen af marts skrev Mike Shinoda på sin blog: "Vi håber at have Chesters Dead By Sunrise album ud dette efterår, og det nye LP album ud i begyndelsen af næste år." Den 24. april skrev han, at Linkin Park vil arbejde på et soundtrack til Transformers: Revenge of the Fallen, og at de vil arbejde med den vellykkede filmkomponist Hans Zimmer.

18. maj 2009 udsendtes Linkin Parks nye single på deres hjemmeside og iTunes. Nummeret som hedder New Divide havde været omtalt længe, men det lykkes Warner Bros at holde nummeret hemmeligt denne gang. Da Linkin Park udgav What I've Done var nummeret allerede leaked 3 uger forinden udgivelsesdatoen. Nummeret New Divide er en aktiv del af brandet til den nye Transformers 2 film som udkom i de danske biografer i juli.

Chesters sideprojekt kaldet Dead by Sunrise udkommer med albummet Out of Ashes den 13 Oktober 2009, og den første single er allerede frigivet på bandets myspace side.

Chester offentliggjorde på sin blog i decemberen 2009, at de nu ville gå i studiet og indspille sange til næste plade, som de havde skrevet. Pladen vil udkomme "Først i 2010", og "Den nye plade vil forsætte stilen fra New Divide". Udtalte han dengang.

Linkin Park har nu udtalt, at albummet kommer til at hedde "A Thousand Suns" og vil udkomme den 14. September 2010.

Linkin Park, har valgt at arbejde videre med Hans Zimmer efter deres sidste vellykkede samarbejde.

De har i 2010 udgivet spillet 8-Bit Rebellion! eksklusivt til Iphone, Ipod Touch og Ipad, der indeholdte en ny single, Blackbirds.

5 marts, 2011, annoncerede Mike Shinoda en europæisk udgivelse af A Thousand Suns +, en limited special udgave af albummet ville blive udgivet 6 juni, 2011. Special udgaven er inklusiv en live dvd af bandets show i Madrid, hvilket var optaget ved Puerta de Alcalá Gate, 7 november, 2010..[5]

Om musikken redigér

Linkin Parks musik er en blanding af nu-metal og rapcore, med indflydelser og elementer fra hiphop, alternative rock, og electronica, ved hjælp af synthesizers. I genren finder man også bands som Limp Bizkit og Bloodhound Gang. Musikmagasinet Rolling Stone kaldte Breaking the Habit for et "risikabelt, smukt kunstværk". I Minutes to Midnight eksperimenterer bandet med deres etablerede lyd og henledte påvirkninger fra et bredere og mere varieret udbud af genrer og stilarter, en proces som ifølge Los Angeles Times, er i niveau med U2's arbejde. Til koncerter har bandet sunget sange af kunstnere så forskellige som Black Sabbath, The Cure, Deftones, AC/DC , Guns N' Roses, og Nine Inch Nails. Linkin Parks brug af to separate vokalister er blevet en stor del af deres musik.

Chester Bennington er mest kendt for at bruge skrigende vokal fælles i forskellige former for metal og hardcore, men også at bruge mere melodisk sang, og er blevet placeret som nummer 46. på Hit Parader's list of "Heavy Metal's All-Time Top 100 Vocalists". Mike Shinoda er gruppens MC og gør alt for at rappe. I deres nyeste album, Minutes to Midnight, synger han førende vokal på In Between, Hands Held High, og b-siden No Roads Left. Shinoda er også blevet placeret på Hit Parader's list of "Heavy Metal's All-Time Top 100 Vocalists" som nummer 72.

Diskografi redigér

Studiealbummer redigér

Remixalbummer redigér

Singler redigér

EPs/Demos redigér

DVD'er og live CD'er redigér

  • Frat Party at the Pancake Festival (2001)
  • Reanimation (2002) (DVD-Audio)
  • The Making of Meteora (2003) (Limited Release)
  • Live in Texas (2003)
  • Collision Course (2004)
  • Minutes to Midnight (2007) (Limited Release)
  • Road to Revolution: Live at Milton Keynes (2008)
  • The Meeting of a Thousand Suns (2010)
  • A Thousand Suns+ (2011)
  • Inside Living Things (2012)
  • Living Things + (2013)
  • The Hunting Party (2014)

Bandmedlemmer redigér

 
Interview med Mike Shinoda.

Nuværende medlemmer redigér

Tidligere medlemmer redigér

Linkin Park Underground redigér

Linkin Park Underground er Linkin Parks officielle fanklub. Fanklubben har en kalender, hvor man kan se kommende koncerter, projekter, nyheder osv. De giver blandt andet også mulighed for at få sin egen e-mail med domænet linkinpark.com (ditbrugernavn@linkinpark.com), og andet Linkin Park relateret materiale.

Liste over Linkin Park Undergrounds redigér

Referencer redigér

  1. ^ Verrico, Lisa. "Linkin Park". The Times. Hentet 5. maj 2009. {{cite news}}: Teksten "pages" ignoreret (hjælp)
  2. ^ Rock On The Net, Grammy Awards: Best Rap/Sung Collaboration Hentet 5. maj 2009.
  3. ^ Rock On The Net Grammy Awards: Best Hard Rock Performance Hentet 5. maj 2009.
  4. ^ Yahoo! Music, Linkin Park Remixes Chart With Number Two Debut Hentet 5. maj 2009.
  5. ^ "A THOUSAND SUNS + Linkinpark.com". Arkiveret fra originalen 13. juli 2011. Hentet 9. april 2011.

Eksterne henvisninger redigér