Lisbeth Petersen

færøsk politiker

Lisbeth Beate Lindenskov Petersen (født 28. februar 1939 i Tórshavn) er en færøsk politiker for (SB) (Sambandspartiet). Hun var fra 2001 til 2005 medlem af det danske Folketing hvor hun var tilknyttet af Venstres folketingsgruppe.

Lisbeth Petersen
Født 28. februar 1939 (85 år) Rediger på Wikidata
Thorshavn, Færøerne/Danmark Rediger på Wikidata
Politisk parti Sambandsflokkurin Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Politiker Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Ridder af Dannebrog (1995) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Uddannelse og arbejdsliv redigér

Petersen er datter af redaktør Georg L. Samuelsen og Rachel Samuelsen. Hun voksede op i Torshavn og tog realeksamen fra Færøernes Mellem- og Realskole i 1955, hvorefter hun tog til Danmark og gik på kostskoleBagsværd Kostskole og Gymnasium, hvorfra hun blev nysproglig student i 1958. Derefter forskellige stillinger som kontorvikar på bl.a. sagførerkontorer i Tórshavn 1960-70, projektsekretær ved diverse projektopgaver for landsantikvaren ved Føroya Fornminnissavn (museum) 1980-92.

Politisk karriere of tillidshverv redigér

Petersen var aktiv i hovedstadens partiforening og sad i Sambandspartiets bestyrelse 1980-90, og var partisekretær 1982-87. Sideløbende med partiarbejdet var hun engageret i Sammenslutningen af Færøske Kvindeforeninger (KSF), hvor hun var i næstformand i bestyrelsen 1982-86. Hun kom i kommunalbestyrelsen i Tórshavnar kommuna ved kommunalvalget i 1984 og var hovedstadens viceborgmester 1984-92, og derefter borgmester 1992-96. Ved kommunalvalget i 2000 genopstillede hun ikke. Hun blev suppleant til Folketinget efter folketingsvalget i 1988, og var midlertidigt medlem af Folketinget 6.-19. oktober 1988. Ved lagtingsvalget i 1990 blev hun valgt for Suðurstreymoy. Hun afløste Edmund Joensen som partiformand i 2001 og beholdt posten til 2004. I marts 2007 forlod hun det politiske liv.

Lisbeth Petersen var medlem af Vestnordisk Råd 1990-98 og sad i formandskabet i hele periode, heraf 1993-94 som formand.

Hæder redigér

Lisbeth Petersen blev Ridder af Dannebrog i 1995.[1]

Referencer redigér

  1. ^ "Lisbeth Beate Lindenskov Petersen" (færøsk). Løgtingið. 2002. Hentet 10. februar 2014.

Eksterne henvisninger redigér