Åbn hovedmenuen
Stop hand nuvola.svgDenne side er foreslået omskrevet
– da en skribent har vurderet at indholdet ser ud til at være skrevet af en person, der må formodes ikke at kunne holde et neutralt synspunkt i sin vurdering af artiklens indhold og/eller relevans. Læs mere om hvilke typer af artikler, du normalt skal afholde dig fra at skrive hér: Typer af selvbiografier.

Lisbeth Malene Zornig Andersen (født 12. februar 1968 i Vanløse), er en dansk økonom, aktivist, forfatter, og debattør med fokus på udsatte mennesker.

Lisbeth Zornig Andersen
Født 12. februar 1968 (51 år)
VanløseRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Københavns UniversitetRediger på Wikidata
Beskæftigelse Økonom, selvbiograf, forretningspersonRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Lisbeth Zornig Andersen blev landskendt i dokumentaren Min barndom i helvede, hvor hun konfronterede sin stedfar og sin mor for hendes barndom fyldt med svigt og seksuelle overgreb i kølvandet på selvbiografien Zornig – vrede er mit mellemnavn. Lisbeth Zornig Andersen er stifter af Huset Zornig, der arbejder på at forny og forbedre indsatsen over for samfundets socialt mest udsatte mennesker. Hun er formand for tænketanken Social Innovations Forum og stifter af Børnenes IT-fond, der sikrer computere til alle anbragte børn. Hun er tidligere formand for Børnerådet og før det administrerende direktør i den socialøkonomiske virksomhed Specialisterne, der beskæftiger mennesker med Aspergers syndrom, som it-testere. Hun har været bestyrelsesmedlem blandt andet på IT Universitet og i Det Sociale Netværk.

Hun er protektor af BROEN Danmark, ambassadør for Røde Kors, hun har ydet strategisk rådgivning til både fonde, institutioner, foreninger og myndigheder.

Indholdsfortegnelse

Opvækst og familieRediger

Lisbeth Zornig Andersen voksede op som del af en underklassefamilie i Nakskov på Lolland, hvor hun blev misbrugt og misrøgtet. Hun voksede op med tre ældre brødre, hvoraf kun den ene stadig er i live. Lisbeth var anbragt på en række institutioner i løbet af sin barndom. Efter et ophold på Hylleholt Husgerningsskole for særligt vanskelige piger og en studentereksamen fra Haslev Gymnasium i 1986, lykkedes det hende at komme ind på Københavns Universitet, hvor hun blev cand.polit. og skrev speciale om spilteori.[1]

Lisbeth Zornig Andersen har i dag fem børn og blev i juni 2013 gift med journalist og tidligere chefredaktør Mikael Rauno Lindholm.

Lisbeth Zornig Andersen har beskrevet sin barndom i hendes selvbiografi Zornig – Vrede er mit mellemnavn og i dokumentaren Min barndom i helvede. Her skildres de udfordringer og det misbrug, hun oplevede gennem hele sin barndom, men ligeledes de faktorer, der gjorde at Lisbeth, i modsætning til sine brødre, var i stand til at bryde det sociale mønster, gennemføre en uddannelse og klare at komme væk fra underklassen.

Offentlig profilRediger

Lisbeth Zornig Andersen er hovedsageligt kendt som forfatter, aktivist og debattør på det socialpolitiske område, hvor hun kæmper for socialt udsatte og børn og unges vilkår.

Lisbeth Zornig Andersen er en af Danmarks mest profilerede meningsdanner på socialområdet. Hun deltager ofte i TV debatter og har skrevet klummer for en række aviser. Hun lå i 2011, 2012, 2013, 2014 og 2015 på Politikens liste over Danmarks 50 mest indflydelsesrige meningsdannere. Hendes barndomsbiografi Zornig – Vrede er mit mellemnavn, lå på bestsellerlisterne i knap to år. I 2012 udsendte DR en dokumentar om Lisbeths barndom med titlen Min barndom i helvede, der blev en seersucces og vandt prisen som årets bedste dokumentar[2]. I 2014 vandt hun årets radiopris, Prix Radio, for Årets Interview i sit program Zornigs ZoneRadio24syv [3], hvor hun interviewede udsatte mennesker[4]. I 2015 vandt hun årets tv-pris for serien De brændte børn på TV2, hvor hun følger voksne brændte børn tilbage til barndommen for at undersøge, hvorfor det gik som det gik[5]. Hun udgav i 2015 debatbogen Underdanmarks jægersoldater, der blev anmeldt til seks ud af seks stjerner i Danske Kommuner og strøg direkte ind på bestsellerlisten. Lisbeth og hendes mand Mikael har derudover udgivet to skønlitterære krimier, Bundfald og Arkimedes, hvor hovedpersonerne ligeledes har været påvirket af børnemisbrug.

Lisbeth Zornig Andersen blev i 2014 involveret i en sag, hvor daværende socialminister Annette Vilhelmsen blev beskyldt for uberettiget at uddele en million kr. i støttemidler til Huset Zornigs kampagne "Stemmer på kanten". Lisbeth og Huset Zornig blev renset for al ansvar i sagen.

Lisbeth Zornig Andersen og hendes mand Mikael Rauno Lindholm blev i en kontroversiel sag i 2016 idømt en bødestraf ved Retten i Nykøbing Falster for menneskesmugling efter at i september 2015 have givet en flygtningefamilie med små børn et lift på danske veje. Dommen blev anket til Østre Landsret [6], som stadfæstede den og hævede bøden [7] [8]. Procesbevillingsnævnet afviste at lade dommen indbringe for Højesteret.[9] Dommen skabte overskrifter i en række store medier verden over[10] og indgår nu i EU-Kommissionens overvejelser om at indskærpe over for EU-landene, herunder Danmark, at humanitære indsatser ikke må kriminaliseres.[kilde mangler]

KarriereRediger

Efter studiet blev Lisbeth Zornig Andersen systemudvikler i Codan, Danske Bank og senere KMD, hvor hun i 2001 blev forretningsudvikler og projektchef.

I 2006 blev Lisbeth forretningsudvikler i den socialøkonomiske virksomhed Specialisterne, der beskæftiger personer med Aspergers syndrom som IT-testere. I 2008 blev hun administrerende direktør for virksomheden.

I 2009 forlod hun jobbet hos Specialisterne til fordel for sin egen virksomhed Zornig Consult, som i 2012 blev til Huset Zornig. Huset Zornig beskæftiger sig med social innovation i form af udvikling af nye metoder og praksis, formidling af viden om det sociale område, f.eks. via foredrag, konferencer og udgivelser, såvel som rådgivning af myndigheder, virksomheder og institutioner.

Fra 2010 til 2012 var Lisbeth formand for Børnerådet, et statsligt råd der kæmper for børn og unges rettigheder. Under sin formandsperiode bidrog Lisbeth Zornig Andersen til en række forbedringer for udsatte og anbragte børn, blandt andet etableringen af overgrebspakken, hvor blandt andet proceduren for underretning blev ændret med krav til kommunerne og skærpet reaktionstid, et skærpet socialtilsyn med en ny fælleskommunal organisation for at skabe armslængde mellem kommuner og tilsyn, samt forarbejdet til en fjernelse af forældelsesfristen for seksuelle overgreb.

Lisbeth Zornig Andersen er initiativtager til en lang række sociale innovationer og projekter, blandt andet den markante tværpolitiske demokratikampagne "Stemmer på kanten", der havde til hensigt at få de socialt udsatte borgere til i højere grad at stemme til det danske kommunevalg 2013 for at involvere dem i samfundsfællesskabet og skabe større politisk fokus på socialpolitikken. Projektet bidrog til at løfte stemmeprocenten for første gang i 30 år, hvor socialt udsattes valgdeltagelse steg med 28 pct. eller ni procentpoint; mere, end blandt befolkningen i øvrigt. Hun er formand og stifter af den socialpolitiske tænketank Social Innovations Forum (for tiden inaktiv) og stifter af Børnenes IT-fond, der sikrer computere til alle anbragte børn. Lisbeth Zornig Andersen er ikke partipolitisk.

Hun har været bestyrelsesmedlem blandt andet på IT-Universitetet i København.[11][12] og Det Sociale Netværk, hun er protektor af BROEN Danmark, ambassadør for Røde Kors og hun har ydet strategisk rådgivning til en række fonde, institutioner, foreninger og myndigheder.

Som skønlitterær forfatter udgav Lisbeth Zornig Andersen i 2016, sammen med sin mand Mikael Rauno Lindholm, bestseller-krimien Bundfald, og i 2017 udgav parret endnu en samfundskrimi, Arkimedes, i 2018 Eksodus og i 2019 Et ubetydeligt mord.

UdgivelserRediger

Lisbeth Zornig Andersen har udgivet, deltaget i og bidraget til både fagbøger, biografi, skønlitteratur, film, TV-serier, radio-serier og rapporter om emner på det sociale områder.

LitteraturRediger

  • Zornig – Vrede er mit mellemnavn / Lisbeth Zornig Andersen. - Kbh., Gyldendal, 2011. - 212 sider, illustreret
  • Underdanmarks Jægersoldater (debatbog)
  • Bundfald (skønlitteratur)
  • Arkimedes (skønlitteratur)
  • Jeg ville have sagt det, hvis… (fagbog)
  • De fordømte forældre (fagbog)
  • Sociale flygtninge i eget land – Et indblik i livet hos lukkede nomadefamilier i Danmark (rapport*)
  • Stemmer fra kanten – Om livet på kanten af velfærdssamfundet (rapport*)
  • Demokratikampagnen Stemmer på Kanten (rapport*)
  • Nottinghamshire modellen – Hurtig opsporing af socialt udsatte familier (rapport*)
  • Forslag til social exit program – For voldsramte kvinder og børn (rapport*)
  • Seksuelt krænkede børn – Om børn der har svært ved at fortælle og voksne der har svært ved at forstå. (rapport*)
  • Projekt Unge Mønsterbrydere (rapport*)

* samtlige rapporter er produceret af Huset Zornig og er frit tilgængelige på www.husetzornig.dk.

Radio, film og TVRediger

  • Min barndom i helvede / instruktør: Mette Korsgaard. - 2012.
  • De brændte børn 1 & 2 (TV-dokumentarserie, 2 sæsoner)
  • Zornigs Zone (radio-serie, 222 afsnit)

Priser og udmærkelserRediger

  • Danmarks 50 mest indflydelsesrige meningsdannere, Politiken (2011, 2012, 2013, 2014, 2015)
  • Billed-bladets TV-guld for Årets Bedste TV-dokumentar (Billed-bladet, Min barndom i helvede, 2013)
  • Årets Radio-Interview (Prix Radio, Zornigs Zone, 2014)
  • Bedste Faktaserie (16. Årlige TV-festival, De Brændte Børn, 2015)

ReferencerRediger

Eksterne henvisningerRediger

 Artiklen om Lisbeth Zornig Andersen kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede
Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen.