Åbn hovedmenuen

Litra EA

dansk ellokomotiv

Litra EA er typebetegnelsen for 22 ellokomotiver erhvervet af DSB, men hvoraf halvdelen i dag er i drift i Østeuropa. EA blev anskaffet i forbindelse med elektrificeringen af de danske hovedbaner og er leveret i to serier i hhv. 1984-1986 (3001-3010) og 1992-1993 (3011-3022).

EA
EA 3020 på Ringsted Station i 2017.
I drift 1986–
Producent BBC, Siemens Erlangen, ABB Henschel, Thyssen Henschel, EB Strømmen[1] og Scandia
Bygget i Kassel og Randers
Bygget 1984–1986, 1992–1993
Antal bygget 22
Antal i drift 5 (DSB)
Litrering EA 3001-3022
Operatør DSB
Specifikationer
Lokomotivtype Elektrisk
Længde 19,38 m
Bredde 3,18 m
Højde 4,59 m
Hjuldiameter 1.250 mm
Maks. hastighed 175 km/t (160 km/t i drift)
Vægt 80,0 t
Traktionssystem 4 asynkrone AC banemotorer
Traktionseffekt 4.000 kW
(5.400 hk)
Bremseeffekt El-bremsning:
3.700 kW
(5.030 hk)
Transmission Elektrisk
Strømforsyning til vogne 1500 V, 50 Hz
Strømforsyning Køreledning
Spændingssystem(er) 25 kV, 50 Hz
Akselrækkefølge Bo'Bo'
Akselafstand 9,94 + 2,80 m
Fjernstyring(er) ZWS
Sikkerhedssystem(er) ATC
Koblingssystem Skruekobling
Sporvidde 1435 mm

EA sattes i drift på Kystbanen i 1986 og på Vestbanen i 1987-1989.[2] Fra Storebæltsforbindelsens åbning i 1997 fremførte EA også godstog, indtil litra EG leveredes fra 2000.

Efterhånden som nyere eltogsæt kom til, reduceredes driften med EA til et par lokomotiver, der fremførte internationale nattog mellem København og Padborg, indtil disse ophørte i 2014. DSB's 6 tilbageblevne EA'ere er efterfølgende blevet ombygget, så de siden 2015 har kunnet fremføre dobbeltdækkervogne mellem Østerport og Ringsted/(Slagelse).

HistorieRediger

 
EA i den oprindelige DSB-bemaling men uden DSB-logo.
 
EA 3020 og 3007 i det blå design på Københavns Hovedbanegård i 2011.

I midten af 1970'erne nedsatte DSB en række APO-grupper (Arbejds Projekt Organisation), et nyt koncept til at udvikle fremtidens materiel. Der nedsattes fire APO'er, henholdsvis med ansvar for dieseltraktion (som mundede ud i litra ME), lyntog (som mundede i ud i to prototypelyntog, som dog ikke fik nogen succes, men blev en kraftig inspiration til IC3), S-tog (som mundede ud i to prototyper, ingen af dem blev en succes, men den ene endte med at blive inspiration til 3. generations S-togene), og El-traktion, der mundede ud i litra EA.

Gruppen for el-traktion fandt en passende type lokomotiv i det tyske BR120, som blev det tekniske grundlag. De eneste ændringer der blev foretaget fra det tyske forbillede var vognkassens design, som blev nøje koordineret med dieseltraktionsgruppens og lyntogsgruppens design, og enkelte elektriske komponenter. Ændringen af det elektriske skyldtes, at tyskerne kørte (og stadig kører) med 15 kV vekselstrøm med en frekvens på 16 2/3 Hz (standardiseret til 60 Hz), hvor det danske system anvender 25 kV vekselstrøm med en frekvens på 50 Hz.

De to første lokomotiver, 3001-3002, blev leveret fra Henschel i 1984 og umiddelbart suppleret af yderligere otte, 3003-3010, fra Scandia gennem de efterfølgende to år, som desuden i 1992 og 1993 leverede yderligere 12 lokomotiver, 3011-3022.

I starten anvendtes EA til at trække persontogSjælland, og først da Storebæltsforbindelsen blev taget i brug blev lokomotiverne taget i tjeneste på Fyn og i Jylland. I denne forbindelse overgik de efterhånden til at trække godstog samtidig med, at IR4 (Litra ER) blev taget i anvendelse til passagerdrift.

I juni 2001 solgtes DSB Gods til det tysk-dominerede Railion og ændrede navn til Railion Danmark. 10 af DSB's EA-lokomotiver (EA 3011-3019 og 3021) fulgte i denne forbindelse med. Trods ejerskiftet har de beholdt både den rød/sorte bemaling, litra, numre og navne.

De seks idriftværende DSB-EA'ere 3001, 3004, 3007, 3010, 3020 og 3022 blev i oktober 2006 forsynet med mørkeblå folie som et led i virksomhedens nye designprofil. De seks resterende lokomotiver blev solgt til bulgarske Bulmarket. DSB anvendte efterfølgende sine seks egne EA-lokomotiver til bl.a. City Night Line-togene mellem den danske grænse ved Padborg og Københavns Hovedbanegård og nogle få regionaltog på Sjælland. Dette nødvendiggjorde imidlertid kun brug af et begrænset antal lokomotiver. EA 3001 blev henstillet i 2009 og udrangeret i 2016. Behovet for de øvrige lokomotiver blev endnu mindre, da City Night Line-toget blev indstillet i november 2014.

DSB regner dog med at bruge sine resterende fem EA-lokomotiver nogle år endnu. I 2014-2015 blev de udstyret med ZWS kommunikation til brug for kørsel med dobbeltdækkertog, og i 2017 blev de lakeret helrøde.

TeknikRediger

Litra EA's banemotorer er asynkrone el-motorer (vekselstrøms-motorer). Den tidligere norm for såvel elektriske som diesel-elektriske lokomotiver havde været jævnstrøms-motorer. Skiftet skyldtes, at man nu endelig havde udviklet en pålidelig styring til variabel ydelse fra vekselstrøms-motorer, og at jævnstrøms-motorer efterhånden ikke kunne levere samme ydelse som vekselstrøms-motorer.

EA-lokomotiverne var ikke i udgangspunktet udstyret med ZWS styresystem. ZWS systemet er nødvendigt for, at EA-lokomotiverne kan kommunikere med DSB's dobbeltdækkervogne, som indtil 2015 udelukkende fremførtes af ME-lokomotiver. Det voldte DSB en række især tekniske problemer at udstyre EA-lokomotiverne med ZWS, men i februar 2015 begyndte EA 3007 som det første lokomotiv at fremføre dobbeltdækkervogne i plandrift.[3]

Lokomotivernes navneRediger

Alle EA er opkaldt efter videnskabsfolk og jernbanefolk:

Litra Navn
3001 H.C. Ørsted
3002 Niels Bohr
3003 Heinrich Wenck
3004 Ole Rømer
3005 William Radford
3006 Valdemar Poulsen
3007 Kirstine Meyer
3008 Otto Busse
3009 Anker Engelund
3010 Søren Hjorth
3011 Thomas B. Thrige
3012 A.R. Angelo
3013 Wilhelm Hellesen
3014 C.E. Krarup
3015 Nielsine Nielsen
3016 A.W. Hauch
3017 Emil Chr. Hansen
3018 Niels Finsen
3019 P.O. Pedersen
3020 G.F. Ursin
3021 P.W. Lund
3022 Søren Frich

Salg til BulgarienRediger

6 DSB EA lokomotiver 3002, 3003, 3005, 3006, 3008 og 3009 blev i januar 2007 solgt til Bulmarket. De blev løbende istandsat og transporteret til Bulgarien i 2007-2008.

BibliografiRediger

  • Løvborg, Eilert; Mogensen, Peter (2000). DSB materiel i drift (2. udg.). København, Danmark: DSB drift. ISBN 87-7025-011-1.

NoterRediger

  1. ^ "Debatråd om litra EA". Jernbanen.dk (dansk). 8. januar 2016. Hentet 9. januar 2016. 
  2. ^ Poulsen, Svend (Maj 2011). "Atkins: Elektrificering på Sjælland og i Jylland, slide 8, Elektrificering i Danmark - Faktisk udvikling" (PDF). Banekonferencen.dk (dansk). Hentet 9. januar 2016.  Tjek datoværdier i |date= (hjælp)
  3. ^ jernbanen.dk forum

Eksterne linksRediger