London Calling (sang)

"London Calling" er en sang af det britiske punk-rock band The Clash. Sangen blev udsendt på single fra bandets dobbeltalbum fra 1979 London Calling. Sangens apokalyptiske, politisk ladede rant præsenterer bandets post-punk-lyd med elektriske guitarer og forsangeren Joe Strummers stemme.[1][2][3]

"London Calling"
Single af The Clash
fra albummet London Calling
A-side(r) London Calling
B-side(r) Armagideon Time
Udgivet 7. december 1979
Format 7" single/12" single
Indspillet August–september 1979, November 1979 at Wessex Studios
Genre Post-punk
Længde 3:18
Pladeselskab CBS 8087
Skrevet af Joe Strummer og Mick Jones
Producer(e) Guy Stevens
The Clashs singlekronologi

"Groovy Times"
(1979)
"London Calling"
(1979)
"Clampdown"
(1980)

Sangskrivning og indspilningRediger

"London Calling" er skrevet af de to medlemmer af THe Clash Joe Strummer og Mick Jones. Titlen henviser til BBC World Services indledning af sine programmer: "This is London calling ...", der blev brugt under 2. verdenskrig, særlig i udsendelser rettet mod de besatte lande.[1][4][5]

Teksten afspejler den bekymring Strummer havde om verdens tilstand med referencer til ulykken på Three Mile Island, der var indtruffet kort forinden i 1979, politibrutallitet og bandets desperation over, at den første punkbølge var ovre i England.[3][4]

Sangen fader ud med et morsesignal, der sender bogstaverne S-O-S.[6]

"London Calling" blev indspillet i Wessex Studios i Highbury i det nordlige London.[1][4]

MedvirkendeRediger

"London Calling"Rediger

"Armagideon Time" (B-siden)Rediger

  • Joe Strummer – sang, piano
  • Mick Jones – guitar, mundharpe, lydeffekter
  • Paul Simonon – el-bas
  • Topper Headon – trommer
  • Mickey Gallagher – orgel

Salg og kritikernes modtagelseRediger

"London Calling" var den eneste single fra albummet og singlen nåede nr. 11 på den britiske singlehitliste i december 1979,[2][7] og var bandets højeste hitlisteplacering, indtil "Should I Stay or Should I Go" nåede førstepladsen ti år senere. Sangen kom ikke på de amerikanske hitlister, da den i USA blev udgivet som B-side til "Train in Vain", der nåede nr. 23 på pop-hitlisten. "London Calling" var den første single fra bandet, der nåede hitlisterne udenfor Storbritannien, og den nåede top 40 i Australien.

Den kommercielle succes blev hjuæpet på vej af en musikvideo, hvor bandet spiller sangen på en båd på Themsen en regnfuld nat i begyndelsen af december 1979.[8][9]

Som årene er gået, er "London Calling" af mange kritikere anset som bandets bedste udgivelse. Rolling Stone placerede i 2004 sangen som nr. 15 på bladets liste 500 Greatest Songs of All Time,[10][11] hvilket var bandets højest palcerede sang på listen og den højest placerede punksang. VH1 medtog sangen som nr. 42 på listen over de 100 bedste sange fra 1980'erne (selvom sangen blev udgivet i 1979).[12] Sangen er tillige medtaget på Rock and Roll Hall of Fames "The Songs That Shaped Rock and Roll",[13] og “London Calling” blev af The Independent i 2019 kåret til den bedste single fra 1979.[14]

HitlisteplaceringerRediger

Rel. Year Chart Peak
Position
1st 1979 UK (Official Charts Company)[15] 11
1980 Irish Singles Chart[16] 16
1980 New Zealand (RIANZ)[17] 23
1980 US Billboard Hot Dance Club Play 30
1980 Australia (Kent Music Report)[18] 28
2nd 1988 UK (Official Charts Company)[15] 46
3rd 1991 Irish Singles Chart[16] 18
1991 Sverige (Sverigetopplistan)[19] 30
1991 UK (Official Charts Company)[15] 64

KilderRediger

ReferencerRediger

  1. ^ a b c Gilbert 2005, pp. 233, 235, 238, 257, 260, 267.
  2. ^ a b . However, this song does not feature any kind of Reggae basslines which they have used in the past to great effect. "BBC - Radio 2 - Sold On Song - Brits25 - London Calling" Tjek |url= (hjælp) (SHTML). Radio 2, Sold On Song. bbc.co.uk. Hentet 31. december 2007. 
    a) "Taken from the Clash's stunning 1979 double album London Calling, the single showcased the band's trademark fusion of reggae bass lines with punk guitar and vocals."
    b) "Reaching number eleven in December 1979, the song was the only track to be released as a single from their acclaimed London Calling album."
  3. ^ a b Guarisco, Donald A. "London Calling - The Clash - Song Review". Allmusic. Rovi Corporation. Hentet 15. januar 2008. 
  4. ^ a b c "London Calling by The Clash Songfacts" (PHP). songfacts.com. Hentet 31. december 2007. 
  5. ^ "'London Calling', Repurposed as a Tourism Jingle : The Record". NPR. 30. juli 2011. Hentet 12. november 2012. 
  6. ^ "London Calling Meaning". shmoop. Hentet 9. maj 2018. 
  7. ^ Gray, Marcus. Route 19 Revisited: The Clash and the Making of London Calling. s. 410-411. ISBN 978-0099524205. 
  8. ^ Green 2003, pp. 15–17.
  9. ^ Salewicz 2007, p. 276.
  10. ^ "The RS 500 Greatest Songs of All Time". RollingStone. 9. december 2004. Hentet 22. november 2007. 15. London Calling, The Clash .
  11. ^ "London Calling The Clash". The RS 500 Greatest Songs of All Time. RollingStone. 9. december 2004. Hentet 22. november 2007. .
  12. ^ "VH1'S '100 GREATEST SONGS OF THE '80S'" (JHTML). VH1. 24. oktober 2006. Arkiveret fra originalen 6. februar 2007. Hentet 31. december 2007. 42 The Clash / 'London Calling' 1982 .
  13. ^ "500 Songs that Shaped Rock and Roll" (XHTML). The Rock and Roll Hall of Fame and Museum. Arkiveret fra originalen 27. februar 2009. Hentet 24. maj 2009. The Clash - London Calling 
  14. ^ The 20 greatest singles of 2019, Independent.co.uk, 19. april 2019
  15. ^ a b c "Clash". Official Charts Company. Hentet 5. juli 2013. 
  16. ^ a b "The Irish Charts". IRMA. Arkiveret fra originalen 3. juni 2009.  Enter "London Calling" in Search by Song Title and click search.
  17. ^ "Charts.org.nz – The Clash – London Calling". Top 40 Singles.
  18. ^ Kent, David (1993). Australian Chart Book 1970–1992 (Illustrated udgave). St. Ives, N.S.W.: Australian Chart Book. s. 65. ISBN 0-646-11917-6. 
  19. ^ "Swedishcharts.com – The Clash – London Calling". Single Top 100.