Lorenzo Bellini
Lorenzo Bellini (født 3. september 1643, død 8. januar 1704) var en italiensk læge.
| Lorenzo Bellini | |
|---|---|
 | |
| Personlig information | |
| Født |
3. september 1643  Firenze, Italien |
| Død |
8. januar 1704 (60 år) Firenze, Italien |
| Uddannelse og virke | |
| Medlem af |
Accademia degli Arcadi (fra 1691), Accademia della Crusca |
| Beskæftigelse |
Anatom, universitetsunderviser, læge, digter |
| Arbejdsgiver |
Pisa Universitet |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Bellini blev professor i i 1663 filosofi, teoretisk medicin og anatomi i Pisa, til sidst livlæge hos storhertugen af Toscana. 19 år gammel skrev han Exercitatio anatomica de structura et usu renum (1662), hvori han påviste de fine kanaler, der danner størstedelen af nyrerne, og som efter ham kaldes Tubuli Belliniani. I sin historiske oversigt i dette arbejde nævner han ikke den eneste tidligere forfatter, Eustachius, der har gjort samme iagttagelse, og ganske det samme uheld havde han i et senere arbejde om smagsorganerne (1665). Hans Opera omnia udkom i Venedig 1708 og oftere.
Kilder redigér
- Bellini, Lorenzo i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1915)