Louise Charlotte af Mecklenburg-Schwerin

Louise Charlotte (tysk: Luise Charlotte) (19 november 17794. januar 1801) var en tysk prinsesse af Mecklenburg-Schwerin, der var arveprinsesse af Sachsen-Gotha-Altenburg fra 1797 til sin død i 1801.

Louise Charlotte af Mecklenburg-Schwerin
Louise Charlotte af Mecklenburg-Schwerin med sin mand August af Sachsen-Gotha-Altenburg. Portræt af Alexandre Molinari.
Personlig information
Født 19. november 1779 Rediger på Wikidata
Schwerin, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland Rediger på Wikidata
Død 4. januar 1801 (21 år) Rediger på Wikidata
Gotha, Thüringen, Tyskland Rediger på Wikidata
Gravsted Gotha Rediger på Wikidata
Far Frederik Frans 1. af Mecklenburg-Schwerin Rediger på Wikidata
Mor Luise af Sachsen-Gotha-Altenburg Rediger på Wikidata
Søskende Karl af Mecklenburg-Schwerin,
Adolf af Mecklenburg-Schwerin,
Gustav Wilhelm af Mecklemburg-Schwerin,
Charlotte Frederikke af Mecklenburg-Schwerin,
Frederik Ludvig af Mecklenburg-Schwerin Rediger på Wikidata
Ægtefælle August (1797-1801) Rediger på Wikidata
Barn Louise af Sachsen-Gotha-Altenburg Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Aristokrat Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Hun var datter af Hertug Frederik Frans 1. af Mecklenburg-Schwerin og Louise af Sachsen-Gotha-Altenburg. Fra 1795 til 1797 var hun forlovet med Gustav 4. Adolf af Sverige, men blev i 1797 gift med den senere Hertug August af Sachsen-Gotha-Altenburg.

Biografi redigér

Fødsel og familie redigér

Louise blev født den 19. november 1779 i Schwerin som datter af Hertug Frederik Frans 1. af Mecklenburg-Schwerin og Louise af Sachsen-Gotha-Altenburg. Blandt hendes yngre søskende var Charlotte Frederikke af Mecklenburg-Schwerin, gift med den senere Christian 8. af Danmark.

Brudt forlovelse med Gustav 4. Adolf af Sverige redigér

Louise blev 1. november 1795 på initiativ af Gustav Adolf Reuterholm forlovet med Gustav 4. Adolf af Sverige. Forlovelsen blev fejret officielt i både Sverige og Mecklenburg. Kejserinde Katarina den Store af Rusland så dog hellere, at Gustav Adolf skulle giftes med hendes sønnedatter Alexandra Pavlovna, og Gustav Adolf fik at vide, at Louise havde et uattraktivt udseende, hvad der fik ham til at bryde forlovelsen. Hendes far krævede dog kompensation for den brudte forlovelse, og ved Forliget i Malmø i 1803 overdroges den på det tidspunkt svenske by Wismar til Mecklenburg-Schwerin.

Ægteskab med August af Sachsen-Gotha-Altenburg redigér

Louise Charlotte blev i stedet gift den 21. oktober 1797 i Ludwigslust med moderens slægtning, August af Sachsen-Gotha-Altenburg. Hun døde dog blot fire år senere, inden han blev hertug af Sachsen-Gotha-Altenburg. Hendes eneste barn, Louise, blev gift med Hertug Ernst 1. af Sachsen-Coburg og Gotha og mor til prins Albert af Sachsen-Coburg og Gotha, dronning Victoria af Storbritanniens prinsgemal.

Ægteskab og børn redigér

Louise Charlotte giftede sig den 21. oktober 1797 i Ludwigslust med August af Sachsen-Gotha-Altenburg. I ægteskabet blev der født en datter:

  1. Louise (1800-1831), gift 1817 med Hertug Ernst af Sachsen-Coburg og Gotha.

Se også redigér

 Spire
Denne artikel om en kongelig eller fyrstelig person er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.