Lov og Retfærdighed

Lov og Retfærdighed (polsk: Prawo i Sprawiedliwość; Om denne lydfil udtale ?; PiS) er et polsk nationalkonservativt,[1][11][24] kristendemokratisk[9][10][24] og højrepopulistisk[25] politisk parti. Partiet er med 198 pladser i Sejmen og med 48 pladser i Senatet pr. oktober 2019 det største politiske parti i det polske parlament. Polens premierminister Mateusz Morawiecki har siden marts 2016 været medlem af partiet.

Lov og Retfærdighed
Prawo i Sprawiedliwość
 
Partiformand Jarosław Kaczyński
 
Grundlagt 13. juni 2001; 20 år siden (2001-06-13)
 
Politisk ideologi [12]

Fraktioner:
Økonomisk liberalisme[19][20]

Agrarianisme[21][22][23]
Partigruppe i Europaparlamentet Alliancen af Europæiske Konservative og Reformister
 
Website http://pis.org.pl/

Partiet blev stiftet i 2001 af tvillingerne Lech og Jarosław Kaczyński i forbindelse med sammenbruddes af Solidaritets valgalliance ('Akcja Wyborcza Solidarność', AWS). Partiet vandt det polske parlamentsvalg i 2005 og samme år vandt Lech Kaczyński det polske præsidentvalg. Jarosław var Polens premierminister fra 2006 til 2007, hvor partiet tabte parlamentsvalget til Borgerplatformen. Flere ledende medlemmer af partiet, herunder daværende præsident Lech Kaczyński, omkom ved en flyulykke den 10. april 2010.

Ideologi og politisk profilRediger

ØkonomiRediger

Lov og Retfærdighed ønsker et social sikkerhedsnet, børnepenge til store familier og lavere pensionsalder[26]. Partiet advokere for at skabe en velfærdstat i polsk version, hvilket står i kontrast til Lov og Retfærdigheds rival Borgerplatformen's neoliberalistisk økonomiske sparepolitik[27]. Partiets økonomiske socialpolitik er blevet beskrevet som venstreorienteret[27] og socialkonservativt.

Parties grundlægger Lech Kaczyński, dannede Lov og Retfærdighed efter at være blevet uenig med Solidaritets valgalliances økonomisk kurs, da Solidaritet ønskede at lyn-liberaliser landet med "Chokterapi"[28].

Social - og værdipolitikRediger

I sociale spørgsmål er partiet stærkt konservativt og traditionalistisk.

Lov og retfærdighed ønsker at bevæge Polen i en nationalkonservativ og katolsk kurs, hvor man sætter værdier som familie, kirken og patriotisme højt[29]. Partiet er stor modstander af LGBT-samfundet og kalder "LGBT-ideologien" værre end kommunisme[29]. Lov og Retfærdighed har også, siden partiet kom til magten i 2015, indført LGBT-fri zoner[30], hvor det eksempelvis er forbudt for homoseksuelle at holde i hånd eller kysse offentlig. Partiets tidligere formand Lech Kacyński blev internationalt kritiseret, i sin tid som Warszawas overborgmester, for at forbyde bøsseoptog[28]. Partiet er også imod at homoseksuelle kan blive offentlig ansat, fx som lærer.

Partiet er imod indvandring og vandt valgt i 2015 dels på ikke at ville tage imod nogen flytningen[31]. Lov og Retfærdighed er også modstander af et fælles EU-asylpolitik[31]. Lov og Retfærdighed er blevet beskrevet som ærkekonservativt[27], nationalistisk[31], højrepopulistisk, katolsk[32], EU-skeptisk[33][31] og positiv overfor det ultra-religiøse højre[28]. Partiet støtter også et næsten total forbud mod abort og ønsker at stamme Polens abortlovgivning, som allerede en af de strengeste i Europa[32].

Valg og opbakningRediger

Partiet er indgået i en koalition sammen med Det forenede Polen, Aftale, Republikansk parti, Frihed og Solidaritet og Polens Folkeparti "Piast" ved navn Forenede Højre.

Lov og Retfærdighed står stærkest i det sydelig og det østlig Polen, og særligt i landområderne[29].

ParlamentsvalgRediger

Sejm

Valg Leader Stemmer Procent Mandater +/– Regering
2001 Lech Kaczyński 1,236,787 9.5 (#4) 44 / 460 opposition
opposition
2005 Jarosław Kaczyński 3,185,714 27.0 (#1) 155 / 460 +111 PiS–SRP–LPR
2007 Jarosław Kaczyński 5,183,477 32.1 (#2) 166 / 460 +11 opposition
2011 Jarosław Kaczyński 4,295,016 29.9 (#2) 157 / 460 -9 opposition
2015 Jarosław Kaczyński 5,711,687 37.6 (#1) 217 / 460 +60 PiS
Lov og Retfærdighed i koalition med partier fra Det Forenede Polen, som vandt 235 mandater.
2019 Jarosław Kaczyński 8,051,935 43.6 (#1) 199 / 460 -18 PiS
Koalitionen Det Forenede Polen vand 235 mandater.

ReferencerRediger

  1. ^ a b Hloušek, Vít; Kopeček, Lubomír (2010), Origin, Ideology and Transformation of Political Parties: East-Central and Western Europe Compared, Ashgate, s. 196. 
  2. ^ a b Nordsieck, Wolfram (2015). "Poland". Parties and Elections in Europe. Hentet 14. august 2018. 
  3. ^ "PiS - Mamy program dla Polski u dla Unii Europejskiej". pis.pl. 
  4. ^ "Pawłowicz:Unia Europejska to dla mnie szmata". Wirtualna Polska. 
  5. ^ "Program działań Prawa i Sprawiedliwości. Tworzenie szans dla wszystkich". Instytut Sobieskiego. Arkiveret fra originalen 21. februar 2016. Hentet 24. juni 2019. 
  6. ^ "Dossier: What PiS would change in the economy". Polityka Insight. PI Research. Oktober 2015. Hentet 14. august 2018. 
  7. ^ Poland’s tilt to nationalism is bad for investment
  8. ^ Why is Poland's government worrying the EU? The Economist. Published 12 January 2016. Retrieved 22 July 2017.
  9. ^ a b Dominik Hierlemann, (red.) (2005). Lobbying der katholischen Kirche: Das Einflussnetz des Klerus in Polen. Springer-Verlag. s. 131. ISBN 978-3531146607. 
  10. ^ a b "Unentschlossene als Zünglein an der Waage". News ORF. Hentet 24. maj 2015. 
  11. ^ a b Stijn van Kessel (2015). Populist Parties in Europe: Agents of Discontent?. Palgrave Macmillan UK. s. 145. ISBN 978-1-137-41411-3. 
  12. ^ a b Łukasz Warzecha (2018-04-20). "PiS, Czyli Populizm i Socjalizm" [PiS means Populism and Socialism] (polsk). Hentet 2019-05-29. 
  13. ^ Traub, James (2. november 2016). "The Party That Wants to Make Poland Great Again". The New York Times Magazine. 
  14. ^ Adekoya, Remi (25. oktober 2016). "Xenophobic, authoritarian – and generous on welfare: how Poland's right rules". The Guardian. 
  15. ^ "Protests grow against Poland's nationalist government". The Economist. 20. december 2016. 
  16. ^ "EU takes Poland to court over judicial crackdown". Axios. 24. september 2018. 
  17. ^ "European Court of Justice orders Poland to stop purging its supreme court judges". The Independent. 19. oktober 2018. 
  18. ^ "After Loss in Austria, a Look at Europe's Right-wing Parties". Haaretz. 24. maj 2016. 
  19. ^ "Minister finansów o piątce PiS". radio.zet (polsk). Hentet 2019-05-08. 
  20. ^ "liberał głosowałby na PiS". salon24. Hentet 2019-05-08. 
  21. ^ "Antoni Macierewicz: Wieś jest w centrum programy PiS" [Antoni Macierewicz: Polish countryside is at the center of the PiS program]. Polskie Radio 24 (polsk). 2019-04-06. Hentet 2019-05-08. 
  22. ^ Joanna Solska (2019-04-06). "Konwencja rolnicza w Kadzidle. PiS znów stawia na wieś" [Agricultural Convention in Kadzidło. PiS again puts on the countryside]. Polityka (polsk). Hentet 2019-05-08. 
  23. ^ SJ, MNIE (2019-05-26). "PiS wygrywa na wsi. KE w miastach" [PiS has won in the countryside. KE in cities]. TVPinfo (polsk). 
  24. ^ a b "Partie polityczne i ruchy społeczne w Polsce" (polsk). ewybory.eu. Arkiveret fra originalen 18. november 2018. Hentet 24. juni 2019. 
  25. ^ Łukasz Warzecha (2018-04-20). "PiS, Czyli Populizm i Socjalizm" [PiS means Populism and Socialism] (polsk). Hentet 2019-05-29. 
  26. ^ Polakkerne får fire år mere med traditionelle værdier - FINANS
  27. ^ a b c https://www.information.dk/udland/leder/2019/10/polens-nationalpopulister-vandt-valget-ved-levere-paa-velfaerd
  28. ^ a b c Konservative Kaczynski er Polens leder - Kristeligt Dagblad
  29. ^ a b c https://www.dr.dk/nyheder/udland/praesidentvalg-vil-polakkerne-vaelge-familie-kirke-og-nationalisme-eller-mere
  30. ^ Polske byer vil være »LGBT-fri« - International-Indblik - Indblik
  31. ^ a b c d Sejr til polske nationalister kan øge splittelsen i EU - Kristeligt Dagblad
  32. ^ a b https://www.dr.dk/nyheder/udland/4-omstridte-reformer-skaber-uro-i-polen
  33. ^ https://www.dr.dk/nyheder/udland/maaling-lov-og-retfaerdighedsparti-vinder-valget-i-polen
 Spire
Denne artikel om et politisk parti eller gruppe er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.