Gnome globe current event.svgDenne artikel eller dette afsnit er forældet
Se artiklens diskussionsside eller historik.
Kopieret tekst fra gammelt opslagsværk, og det er rimeligt at formode at der findes nyere viden om emnet. Hvis teksten er opdateret, kan denne skabelon fjernes.
Clockimportant.svg
Illustration i en tysk Lucidarius fra beg. af 1400-tallet

Lucidarius ('lysgiver') er en folkebog fra middelalderen. Sit navn og fremstillingsmåden – samtale mellem en spørgende 'discipulus' og en svarende 'magister' – lånte den fra et latinsk skrift af den i Tyskland bosatte gejstlige Honorius fra Autun[1] fra begyndelsen af 12. århundrede: Elucidarium eller Elucidarius (quia in eo obscuritas diversarum rerum elucidatur).

Det var en kortfattet dogmatik i katekismusform til brug for teologer. Det nød stor anseelse og blev oversat eller bearbejdet på flere europæiske sprog, som italiensk, provençalsk, fransk, engelsk, højtysk, nedertysk, svensk i to forskellige bearbejdelser og til islandsk, udgivet 1858 ved Konráð Gíslason i Annaler for nordisk Oldkyndighed.

På grundlag af Honorius’ Elucidarium og med benyttelse af en del andre middelalderlige værker opstod i slutningen af 12. århundrede den tyske folkebog Lucidarius, som blev udarbejdet på foranledning af hertug Henrik Løve, og hvis formål var at give en på lægfolk beregnet udsigt over datidens tro og viden om blandt andet skabelsen, messen, kirkefesterne, skærsilden, helvede, dommedag osv., desuden geografiske, zoololigske, astronomiske oplysninger m.m.

Fra tysk blev folkebogen oversat til nederlandsk og tjekkisk, hvorimod den overførtes til dansk i en fri bearbejdelse, et håndskrift fra slutningen af 15. århundrede, det ældste tryk ved Gotfred af Ghemen 1510; ny udgave ved Carl Joakim Brandt 1849 og ved Johannes Knudsen 1909.[2] Den danske Lucidarius indeholder de ældste danske oversættelser af Fadervor og Trosbekendelsen.

reformationstiden blev Lucidarius omarbejdet i protestantisk ånd, ældste udgave Roskilde ca. 1534, senere optrykt mange gange, bl.a. Holstebro 1892.

LitteraturRediger

  • Quellen und Forschungen zur Sprach- und Culturgeschichte der germanischen Völker, LXXIV, Strasbourg 1894

KilderRediger

NoterRediger

  1. ^ Honorius fra Autun : også Honorius Augustodunensis
  2. ^ Johannes Knudsen, (Knud Johannes Knudsen) 1872-1929 hos DSD

Eksterne henvisningerRediger