Ludvig Heiberg

dansk lærer, rektor og tit. professor (1760-1818)

Ludvig Heiberg (født 12. september 1760, død 21. september 1818) var en dansk rektor.

Ludvig Heiberg
Født12. september 1760 Rediger på Wikidata
Vordingborg, Danmark Rediger på Wikidata
Død21. september 1818 (58 år) Rediger på Wikidata
Odense, Danmark Rediger på Wikidata
SøskendeP.A. Heiberg Rediger på Wikidata
BarnJohan Christian Heiberg Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseLærer Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserTitulær professor (1810),
Ridder af Dannebrog (1815) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Ludvig Heiberg var bror til forfatteren Peter Andreas Heiberg, blev født i Vordingborg og gik i latinskolen sammesteds, hvorfra han dimitteredes 1777. Næste år tog han filosofisk, 1783 filologisk eksamen og 1785 magistergraden i filologi. 1786 blev han konrektor ved Ribe Katedralskole, 1797 rektor ved Katedralskolen i Odense, hvor han virkede til sin død; siden 1810 var han titulær professor. I 1816 blev han optaget i Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie.

Han har skrevet en betydelig mængde mindre afhandlinger, som for største delen findes spredte omkring i tidsskrifter og skoleprogrammer. En del af dem drejer sig om skolespørgsmål som forholdet mellem skolen og hjemmet, skoletugten og skolens reform. I andre behandler han dansk leksikografi, især i tilknytning til Benjamin Georg Sporons bekendte værk om Enstydige danske Ords Bemærkelse, hvoraf han leverede en ny udgave med en levnedsbeskrivelse af Sporon og enkelte tillæg (1807); i anledning heraf blev han opfordret til og påtog sig også at arbejde med på Videnskabernes Selskabs Ordbog, men nåede næsten ikke at få udrettet noget.

Af arbejder i den klassiske filologi har han kun leveret nogle mindre bidrag til den græske leksikografi (i et program fra Odense 1815) og desuden danske oversættelser af en del skrifter af Lukian; disse har vel adskillige vellykkede steder, men i det hele taget er deres danske sprogform dog ikke meget tiltalende og blev også genstand for kritik på hans egen tid.

Han ægtede 4. maj 1790 Francisca Mathilde Hansen (født i København 11. februar 1770, død i Odense 15. april 1836), datter af kancelliråd, brygger og rådmand Jens Hansen.


Denne artikel bygger hovedsagelig på biografi(er) af M.Cl. Gertz i 1. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, 7. bind, side 252, udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887–1905).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.

Når en omskrivning af teksten til et mere nutidigt sprog og wikificeringen er foretaget, skal der anføres en reference med henvisning til forfatteren og den relevante udgave af DBL, jf. stilmanualen. Dette angives som fx:
{{Kilde |forfatter=Navn |titel=Efternavn, Fornavn |url=https://runeberg.org/dbl/... |work=[[Dansk Biografisk Leksikon]] |udgave=1 |bind=I til XIX |side=xxx |besøgsdato=dags dato}}
og herefter indsættelse af [[Kategori:Artikler fra 1. udgave af Dansk biografisk leksikon]] i stedet for DBL-skabelonen.