Luftvejsinfektion

En luftvejsinfektion er en infektionssygdom, der involverer luftvejene. Denne type infektioner inddeles normalt i øvre luftvejsinfektioner og nedre luftvejsinfektioner. Nedre luftvejsinfektioner, såsom lungebetændelse, er oftest langt mere alvorlige end øvre luftvejsinfektioner, såsom forkølelse.

Luftvejsinfektion
Klassifikation
Illu conducting passages.svg
De konduktive luftveje
Information
Navn Luftvejsinfektion
Medicinsk fagområde Infektionssygdom
MeSH D012141 Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

TyperRediger

Øvre luftvejsinfektionRediger

Selvom der hersker nogen uenighed om den præcise grænse mellem de øvre og nedre luftveje, betragtes de øvre luftveje almindeligvis som hulrummet over stemmebåndene. Dette inkluderer næsen, bihulerne, svælget og strubehovedet.

Typiske infektioner i de øvre luftveje er halsbetændelse, svælgkatar, strubekatar, bihulebetændelse, mellemørebetændelse, bestemte typer influenza og forkølelse.[1] Symptomer på øvre luftvejsinfektioner kan være hoste, ondt i halsen, løbende næse, næseflåd, hovedpine, let feber, ansigtssmerter og nysen.

Nedre luftvejsinfektionRediger

De nedre luftveje består af luftrøret, bronkierne, bronkiolerne og lungerne.

Nedre luftvejsinfektioner er almindeligvis mere alvorlige end øvre luftvejsinfektioner. Nedre luftvejsinfektioner er den hyppigste dødsårsag blandt alle infektionssygdomme.[2] De to mest almindelige nedre luftvejsinfektioner er bronkitis og lungebetændelse.[3] Influenza rammer både de øvre og nedre luftveje, men, men de farligere stammer, såsom den yderst skadelige H5N1, plejer at binde sig til receptorer dybt i lungerne.[4]

DiagnoseRediger

 
Antal døde af luftvejsinfektioner per million mennesker i 2012
     24-120     121-151     152-200     201-244     245-346     347-445     446-675     676-866     867-1.209     1.210-2.090

En systematisk gennemgang af kliniske forsøg fra 2014 understøtter ikke brug af rutinemæssig hurtig virustest for at formindske antibiotikaforbrug hos børn på skadestuer.[5] Det er uklart, om hurtig virustest på skadestuer for børn med akutte febrile luftvejsinfektioner reducerer omfanget af antibiotikaforbrug, blodprøver eller urinprøver.[5] Den relative risikoreduktion ved røntgenundersøgelse af brystkassen hos børn screenet med hurtig virustest er 77 % sammenlignet med kontrolgruppen.[5] I 2013 udviklede forskere en åndedrætsprøve, der straks kan diagnosticere lungeinfektioner.[6][7]

ForebyggelseRediger

På trods af N95-respiratorernes overlegne filtreringsevne målt in vitro, er der ikke udgivet tilstrækkelig klinisk dokumentation til at bestemme, om normale kirurgiske masker og N95-respiratorerne er lige gode til at forhindre luftvejsinfektioner hos sundhedspersonale.[8]

Voksne på intensivafdelinger har en højere risiko for at få en luftvejsinfektion.[9] En kombination af lokale og systemiske antibiotika taget profylaktisk kan forhindre infektion og forbedre den samlede dødelighed hos voksne på intensivafdelinger.[9] Der er ikke tilstrækkelig dokumentation til at anbefale, at antibiotika anvendes til at forhindre komplikationer som følge af en luftvejsinfektion af ukendt årsag hos børn under fem år.[10] Klinisk forskning af høj kvalitet i form af randomiserede kontrollerede forsøg vurderede effektiviteten af D-vitamin som immunstimulans til forebyggelse af luftvejsinfektioner,[11] men endnu ikke træning.[12]

ReferencerRediger

  1. ^ Eccles, Martin P.; Grimshaw, Jeremy M.; et al. (2007), "Applying psychological theories to evidence-based clinical practice: Identifying factors predictive of managing upper respiratory tract infections without antibiotics", Implement Sci, 2, s. 26, PMC 2042498 , PMID 17683558, doi:10.1186/1748-5908-2-26. 
  2. ^ Beaglehole, Robert; Irwin, Alec; et al. (2004), The World Health Report 2014 – Changing History (PDF), World Health Organization, s. 120-4, ISBN 92-4-156265-X. 
  3. ^ Antibiotic Expert Group (2006), Therapeutic Guidelines: Antibiotic (13. udgave), Melbourne: Therapeutic Guidelines Limited. 
  4. ^ van Riel, Debby; Munster, Vincent J.; et al. (21. april 2006), "H5N1 Virus Attachment to Lower Respiratory Tract", Science, 312 (5772), s. 399, PMID 16556800, doi:10.1126/science.1125548. 
  5. ^ a b c Doan, Quynh; Enarson, Paul; et al., (red.) (1. september 2014), "Rapid viral diagnosis for acute febrile respiratory illness in children in the Emergency Department", Cochrane Database of Systematic Reviews, CD006452, ISSN 1469-493X, PMID 25222468, doi:10.1002/14651858.CD006452.pub4. 
  6. ^ Harmon, Katherine (11. januar 2013), "Breath Test Could Sniff Out Infections in Minutes", Scientific American, hentet 19. marts 2020. 
  7. ^ Zhu, Jiangjiang; Bean, Heather D.; et al. (1. marts 2013), "Detecting bacterial lung infections: In vivo evaluation of in vitro volatile fingerprints", Journal of Breath Research, 7 (1), 016003, PMC 4114336 , PMID 23307645, doi:10.1088/1752-7155/7/1/016003. 
  8. ^ Smith, Jeffrey D.; MacDougall, Colin C.; et al. (17. maj 2016), "Effectiveness of N95 respirators versus surgical masks in protecting health care workers from acute respiratory infection: a systematic review and meta-analysis", CMAJ: Canadian Medical Association Journal, 188 (8), s. 567-74, PMC 4868605 , PMID 26952529, doi:10.1503/cmaj.150835. 
  9. ^ a b D'Amico, Roberto; Pifferi, Valter; et al. (7. oktober 2009), "Antibiotic prophylaxis to reduce respiratory tract infections and mortality in adults receiving intensive care", Cochrane Database of Systematic Reviews, CD000022, doi:10.1002/14651858.CD000022.pub3. 
  10. ^ Alves Galvão, Márcia G.; Rocha Crispino Santos, Marilene Augusta; et al. (29. februar 2016), "Antibiotics for preventing suppurative complications from undifferentiated acute respiratory infections in children under five years of age", Cochrane Database of Systematic Reviews, CD007880, doi:10.1002/14651858.CD007880.pub3. 
  11. ^ Martineau, Adrian R.; Jolliffe, David A.; et al. (15. februar 2017), "Vitamin D supplementation to prevent acute respiratory tract infections: systematic review and meta-analysis of individual participant data", BMJ: British Medical Journal, doi:10.1136/bmj.i6583. 
  12. ^ Grande, Antonio Jose; Keogh, Justin; et al. (16. juni 2015), "Exercise versus no exercise for the occurrence, severity and duration of acute respiratory infections", Cochrane Database of Systematic Reviews, CD010596, doi:10.1002/14651858.CD010596.pub2. 
Denne artikel eller en tidligere version er helt eller delvist oversat fra den engelsksprogede Wikipedia, der er tilgængelig under Creative Commons Kreditering-Deling på samme vilkår 3.0. Se versionshistorik for oplysninger om oprindelig(e) bidragyder(e).

Eksterne henvisningerRediger