Mønterne er en lille samling af ca. 40 (oprindeligt 85)[1] forskellige slags træer som alle kan vokse i Danmark. Nogle, f.eks. Vandgran, ses dog kun i haver og parker. Området har sit navn fordi træerne er finansieret ved en indsamling af 5-kroner i Politiken i 1966.[1]

I starten af 60'erne var der megen debat om etablering af Vestskoven, men det trak ud. I 1966 besluttede redaktøren på Politiken, Hakon Stephensen, derfor at starte en indsamling under sloganet "Plant et træ". Her kunne man indbetale 5 kr. til en girokonto, og de indsamlede midler skulle så gå til køb af træer til Vestskoven. I alt 250.000 kr. blev indsamlet – dengang et betydeligt beløb – og for de pengene anlagde man "Mønterne". I 1967 besluttede man så, efter den overvældende folkelige støtte, at anlægge Vestskoven.

ReferencerRediger

 Stub
Denne artikel om et dansk naturområde er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
 

Koordinater: 55°41′19″N 12°20′54″Ø / 55.68861°N 12.34833°Ø / 55.68861; 12.34833