M.P. Christiansen
Mads Peder Christiansen (født 26. december 1817, død 3. januar 1905 var en dansk gårdejer og politiker. Han var medlem af Folketinget fra 1873 til 1890.
| M.P. Christiansen | |
|---|---|
| Medlem af Folketinget valgt i Ringkøbingkredsen | |
| Embedsperiode 14. november 1873 – 21. januar 1890 | |
| Foregående | Chr.H. Holm |
| Efterfulgt af | J.C. Christensen |
| Personlige detaljer | |
| Født | 26. december 1817 |
| Død | 3. januar 1905 (87 år) |
| Politisk parti | Venstre |
| Informationen kan være hentet fra Wikidata. | |
Christiansen var søn af gårdejer Christian Terkelsen. Han blev født 26. december 1817 i Ny Sogn vest for Ringkøbing. Han lærte landbrug og købte i 1841 en forfalden gård i Lønborg Sogn sydvest for Skjern som han satte i stand og solgte igen i 1852. Han købte så en stykke jord fra hovedgården Søgård i Ny Sogn som han bebyggede. I 1876 købte han også en lille gård i nabosognet Gammel Sogn som han solgte videre til en svigersøn.[1]
Han var medlem af sognerådet i Lønborg Sogn 1848-1852, og medlem af sognerådet i Ny Sogn 1856-1858 og var 1871-1873 sognerådsformand i sognet. Fra 1856 til 1865 han var medlem af Ringkøbing Amtsråd. Christiansen var også sandflugtskommissær og forligskommissær samt bestyrelsesmedlem i Ulfborg og Hind Herreders Landboforening, heraf formand 1862-1865.[1]
Christiansen stillede op til folketingsvalget 1858 i Ringkøbingkredsen mod kredsens daværende folketingsmand, Sylvester Jørgensen, og tabte snævert med 27 stemmers forskel. Ved valget i 1873 stillede op igen og vandt denne gang over Chr.H. Holm. Christiansen forblev i Folketinget til 1890 hvor han ikke stillede op længere og blev afløst af J.C. Christensen. I Folketinget tilhørte han Det Forenede Venstre. Ved splittelsen af Forenede Venstre i 1878 fulgte han Berg og var med ved dannelsen Det Danske Venstre i 1884.[1]
Christiansen blev udnævnt til kammerråd i 1862 men frasagde sig titlen i 1868. Han 3. januar 1905.[1]
Referencer
redigér- ^ a b c d Emil Elberling; Victor Elberling (1949), Rigsdagens medlemmer gennem hundrede aar 1848-1948, vol. I, København, s. 103