Mads Barner-Christensen
Der er flere personer med dette navn, se Mads Christensen.
Mads Barner-Christensen, ofte kendt som Mads Christensen (født 11. januar 1965 i Svendborg) er en dansk forfatter, foredragsholder og tv-kommentator.
Mads Barner-Christensen | |
---|---|
Født |
11. januar 1965 (56 år) Svendborg |
Ægtefælle | Camilla Barner-Christensen (g. 2000) |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse |
Faglitterær skribent, komiker, skribent ![]() |
Eksterne henvisninger | |
Mads Barner-Christensens hjemmeside ![]() | |
Information med symbolet ![]() |
Mads Barner-Christensen er forfatter af blandt andet livsstilsbøger, hvor Den Store Blærerøv (1998) var hans første udgivelse gjorde ham landskendt. Han er tidligere officer ved den kongelige livgarde, og han har været ansat som moderedaktør på magasinet Euroman.
Derudover har Barner-Christensen i flere å deltaget som gæst i radioprogrammet Mads og Monopolet på DR P4.
PrivatRediger
Han er gift med Camilla Barner-Christensen og bor i Søllerød i Nordsjælland. Parret blev gift den 5. august 2000, og parret har to drenge og én pige.
Barner-Christensen er desuden stor bilentusiast, og er desuden glad for vandsport og både sejler og kitesurfer.
KontroverserRediger
Mads Christensen modtog i 2018 kritik fra kvindelige meningsdannere for sine stribede strømper som han i samarbejde med [[JBS Textile Group|JBS] har produceret og solgt igennem Dansk Supermarked, med ytringer såsom "Hent mig en snaps", "Hold mund, der er bold" eller "Det klarer jeg skat, senere".[1]
Christensen modtog vrede reaktioner på en klumme i Ekstra Bladet den 25. juli 2011, hvor han kritiserede ofrene for massakren på Utøya i Norge for ikke at have overmandet gerningsmanden Anders Behring Breivik, selvom flere personer havde forsøgt netop dette.[2][3][4]
BibliografiRediger
- Den Store Blærerøv (1998)
- Blærerøvens Guide til Moderne Etiquette (1999)
- SEX – Hvor svært Kan Det Være? (2000)
- Blærerøv og Bjerrehuus (2006) – skrevet sammen med Suzanne Bjerrehuus
- Blærerøven Vender Tilbage (2007)
- Blærerøven vender tilbage (igen, igen) (2012)
- Halvtreds Plus (2018)
ReferencerRediger
- ^ BT.
- ^ Mads Christensen til ofrene: Hvorfor gjorde I ikke noget?. BT. Hentet 4/12-2020
- ^ Blærerøven: Undskyld udtalelser om ofrene fra Utøya. Ekstra Bladet. Hentet 4/12-2020
- ^ Mads Christensen undskylder for klumme. Journalisten. Hentet 4/12-2020
Eksterne henvisningerRediger
- Mads Barner-Christensen på Internet Movie Database (engelsk)