Sara og Monopolet

(Omdirigeret fra Mads og monopolet)

Sara og Monopolet (oprindeligt Mads og Monopolet) er et radioprogram med Sara Bro som vært, som bliver sendt på DR P4 lørdag formiddag fra 9 til 12. Programmet sendte i de første 12 år på DR P3, men blev flyttet til DR P4 9. januar 2016[1]. Indtil 2021 var programmets vært Mads Steffensen. Programmet er en videreførelse af Spørg Bare, som blev sendt fra 1969 til 1999.

Sara og Monopolet
Information
Genre Debat
Medvirkende Mads Steffensen (vært 2003-2020)
Sara Bro (vært 2021-)
Spilletid 3 timer
Sprog dansk
Produktion
Produktionsselskab DR Rediger på Wikidata
Produktionsland Danmark Danmark
Producent DR
Udsendt
Oprindelig kanal DR P3(2003–2015) DR P4(2016–2020)
Oprindelig sendt 6. september 2003 – 26. december 2020
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

I programmet kan lyttere skrive eller ringe ind med et problem, dilemma eller spørgsmål, som de ønsker Monopolets svar på. Monopolet, som er et skiftende panel normalt bestående af tre kendte personer, diskuterer og drøfteer herefter det givne problem eller dilemma, hvorefter de til sidst giver hver deres mening og løsning. Sidst i programmet uddeles den eksklusive Monopolet t-shirt til den person, som Monopolet bedømmer har indsendt dagens bedste dilemma.

Lyttere kan deltage aktivt i programmet, ikke kun ved at indsende dilemmaer. På programmets hjemmeside findes afstemninger og debat om aktuelle såvel som gamle dilemmaer. Derudover benyttes det sociale netværk, Facebook aktivt til både debat samt generelle informationer, billeder og live-opdatinger. Facebook-siden har over 208.000 synes godt om-tilkendegivelser. [2]

Mads og Monopolet blev sendt første gang den 6. september 2003, hvor deltagerne var Anders Matthesen, Søren Pind og Suzanne Bjerrehuus. Programmet har kørt siden uden afbrydelser, bortset fra ferier.

Programmet har typisk mellem 600.000 og 800.000 lyttere, når det kører lørdag formiddag.[3] Derudover findes en mængde, som lytter til programmets podcasts

Den 30. december 2020 blev det afsløret at Steffensen havde sagt op på DR, og at Sara Bro ville overtage hans værtsrolle på Mads og Monopolet. [4]

Podcasts redigér

Hver uges radioprogram er fast blevet lagt på iTunes som podcast siden den 8. april, 2009. Derudover findes også Mads og Monopolet - Julekalender 2011, som består af en række udvalgte programmer gennem årenes løb. Disse blev i december 2011 udgivet, og består af i alt af 24 afsnit, hvor det sidste afsnit i rækken er det første program nogensinde lavet.[5]

Derudover kan en række af de seneste programmer findes og hentes på DRs hjemmeside.

Priser redigér

Mads og Monopolet modtog prisen "Den Gyldne Grundtvig" i 2011.[6] Derudover har programmet modtaget en Zulu Awards for "Årets Danske Radioprogram" i 2011.[7]

Vært Mads Steffensen modtog i 2006 Radioprisen og i 2009 Ekstra Bladets pris Den Gyldne Mikrofon for Mads og Monopolet.[8] Han modtog også Hadsten Højskole Prisen 2011 for programmet.[9]

Kommercielt redigér

Mads og Monopolet har udgivet en bog ved navn Mads og Monopolet: Parforholdet - hvor svært kan det være?

Derudover er der udgivet et brætspil ved navn Dilemma - Mads og Monopolet.

Søren Pind-reglen redigér

"Søren Pind-reglen" blev formuleret i radioprogrammet af Pind.[10] Den dikterer, at man kommer til det arrangement, man er inviteret til først, hvis man får flere invitationer til samme dag.[11]

Reglen bliver ofte brugt af panelet ved forskellige dilemmaer, og den er blevet anvendt uden for programmet,[11][12] samt behandlet i forelæsninger på folkeuniversitetet.[13]

Nuværende og tidligere medlemmer af Monopolet redigér

Medlem i 20+ programmer [14] redigér

Medlem i 3+ programmer redigér

Referencer redigér

Eksterne henvisninger redigér