Åbn hovedmenuen

Magnesiumoxid

kemisk forbindelse
Magnesiumoxid
Magnesiumoxid
Synonym: Magnesia
Sumformel: MgO
Farve: Hvidt pulver
Fysiske egenskaber
Molvægt 40,3044 g/mol
Massefylde: 3,58 g/cm3 (26 °C)
Smeltepunkt: 2.852 °C (101,325 kPa)
Kogepunkt: 3.600 °C (101,325 kPa)
Identitetsnumre
CAS-nummer: 1309-48-4
E-nummer: E-530

Magnesiumoxid er en kemisk forbindelse af magnesium og ilt: Ved atmosfærisk tryk og temperaturer indtil 2800 °C er stoffet et fast, hvidt pulver.

Tekniske anvendelserRediger

På grund af dets høje smeltepunkt udgør magnesiumoxid hovedbestanddelen i f.eks. ildfaste sten til ovne m.v. Desuden anvendes det som basisk tilsætningsstof i fødevareindustrien, og som tablethjælpestof.

De ildfaste egenskaber har blandt andeet gjort magnesumoxid populært til vind-spærre plader i bygningsindustrien i 2010'erne. Kina er hovedproducent på verdensmarkedet af MgO plader.

Sundhed og sygdomRediger

Magnesiumoxid, eller magnesia, virker afførende: Spiser man stoffet, optages en del af stoffet i mave-tarmkanalen, mens den tilbageværende del virker vandsugende og derved gør tarmindholdet mere tyndtflydende.

Magnesiumoxid er basisk og neutraliserer derfor en lille del af mavesyren, og hæver derved mavenssækkens pH-værdi en smule. Af den grund bruges magnesiumoxid (og andre magnesium-forbindelser) som middel mod for meget mavesyre, også kaldet halsbrand eller "sure opstød".

Kroppens indhold af magnesium reguleres af nyrerne, og derfor er magnesiumoxid og andre magnesiumforbindelser giftige for mennesker med nyresvigt.