Mailliste

Mailliste, eller mailing-liste engelsk: mailling list hører til det digitale miljø - konkret er maillister en speciel e-mail-service. Konceptet er generelt beskrevet et mail-system baseret på en centralt lokaliseret liste over kontaktadresser, det vil sige mailadresser. Funktionelt sender den enkelte bruger mail til maillisten, eksempelvis adresseret til public-html@lists.w3.org, og mailserveren sender så brugerens mail videre til de der har tilmeldt sig denne mailliste. Det danske ord postliste bliver nogen gange brugt med lignende betydning.

Historie

Maillister har udviklet sig til at være ret sofistikerede forums for gruppe-kommunikation og samarbejde;(..) - frit oversat efter Chandhok & Wenger (2001, Introduction).

I en tidlig RFC beskrives nogle problematikker i datidens Arpanet. Her forekommer mailing-list som betegnelse for listen af modtagere i en e-mail (Crocker 1976). På det tidspunkt svarede en mailliste så nogenlunde til en mængde adresser samlet i et adressekartotek i den personlige e-mail-klient.

Praksis og teknik

Alle har deres præferencer, fx rollespil, politik eller programmering - maillister er her blevet brugt til at samle tropperne (i overført betydning) og tilvejebringe en hurtig og teknisk effektiv kommunikationsform for gruppe-fællesskaber. Specielt karakteristisk er maillistens fælleshed: Alle sender til alle og alle modtager fra alle, om det så er eksperten og novicen eller formanden og den frivillige.

Teknisk beskrevet findes maillisten på en mailserver, hvor serverens MTA, ex. Courier konfigureres til at kunne formidle og arkivere en mailliste. Det er også udbredt at præsentere maillisten via http i et html-format, så maillisten faktisk bliver til en hjemmeside der kan læses med en browser. Courier kan konfigureres til at producere maillister, men også særskilte program-distributioner såsom Listserv, Mailman eller Majordomo kan tilvejebringe sådan en funktion. Discourse, der er et forholdsvist nyt CMS-produkt omfatter også en mailliste (discourse-faq).

Som det fremgår af navnet er maillister baseret på e-mails. I det perspektiv er tekst-formatet i teknisk overensstemmelse med RFC-822 eller RFC-2822 og med nogle definerende udvidelser, specielt i overensstemmelse med RFC-2369 (Neufeld 1998a). Som transport-mekanisme er maillister helt identisk med e-mails: I overensstemmelse med smtp-protokollen (RFC-5321) som en mailto: URL, eller for webmail via cgi som en almindelig http: URL. Det findes beskrevet ved eksempler hos (Neufeld 1998a). I modsætning til newsgroups er der ikke en skematiseret forventning om den enkelte mails levetid. Mailliste-arkiver er almindelige og præsenteres i html, se fx lists.w3.org/Archives/Public/public-html/.

Der findes både danske og internationale service-udbydere af maillister. Derudover kan maillisten produceres ved hjælp fra konsulent-bureauer eller som et internt projekt. Google Groups er en alment tilgængelig mulighed for her og nu at oprette noget der minder om maillister (Brian 2012).

Tabularisk oversigt

Internetfora og teknisk beskrivelse

Tabelbeskrivelse:

Type Almindeligt navn på en webteknologi. Brugerflade Almindeligt navn på sidste led i den software-kæde der formidler tekst-typen. Oversigt Sortering af tekst-samlinger i den givne type. Hierarki Fastlæggelsen af skrive-rettighed på liste-form. Tekst Skriveret; gængs navn på tekst-element. (1) titel, frase eller enkel sætning uden følgetekst; (2) tema, ekspansiv tematisering inklusiv overskrift; (3) respons, kommentar.

Tabelbeskrivelse:

Generelt Tabellen viser nogle typiske eksempler. CMS produkter som Typo3 (php) og Discourse (Ruby) følger ikke tabellens firkantede skematisering, blandt andet blog-programmet MovableType (Perl) fungerer i samspænd med en MTA og udviklingen af mailklienter såsom Icedove (XUL) præsenterer en brugerflade der er baseret på W3C specifikationerne. RFC publiceres af IETF. De nævnte program-pakker er under GNU, OpenSource eller lignende licens. Program-pakker er skrevet med kursiv i tabellen. Programtype Runtime, programmeringssprog samt Server, gængs navn på den netværks-orienterede type. Administrativ scripting af server-programmer samt spam-filtre er varieret og ikke afbildet her. Tekstformat De mest generelle og relevante specifikationer for tekstformatet af blogindlæg, forumposter og mails. Bemærk! De anførte RFC's forhindrer ikke principielt muligheden for at producere html, xml etc. via filter-programmer. Transport Bemærk! Webmail benytter http og præsenterer eksempelvis html. Se også (meget lang liste udeladt) Kilder Program-beskrivelser fra Debian Squeeze (binary,stable) Synaptic Package Manager samt Alberry, Russ (2013), "IETF nnttpext Working Group", USENET, eyrie.org Alberry, Russ (2015), "The Usenet Article Format and Protocols", USENET, eyrie.org

Se også

• Det digitale miljø, baggrund: Internet, Email, Usenet
• En tidlig ikke-standard: PLATO
• Apropos maillister: Åbne postlister, Nyhedsbrev

Eksterne links

• Maillist arkiver hos W3C
• Om LISTSERV, en tidlig maillist management software. (engelsk)
• Margaret Rouse; Daniel Singer, "mail server (mail transfer/transport agent, MTA, mail router, Internet mailer) definition", Standards, searchsoa.techtarget, arkiveret fra originalen 12. juli 2015, hentet 10. juli 2015
• Neufeld, G. (1998), Guidelines to the List-Header Fields For Client Application Authors, nisto.com, hentet 10. juli 2015
• Neufeld, G. (1998), Guidelines to the List-Header Fields For Server Application Authors, nisto.com, hentet 10. juli 2015

Kilder

• What is Discourse?, discourse.org, hentet 10. juli 2015
• Neufeld, G. (1998a), Introduction to the List Specification Headers for List Managers, nisto.com, hentet 10. juli 2015
• Chandhok, R.; Wenger, G. (2001), List-ID: A Structured Field and Namespace for the identification of Mailing Lists, The Internet Society {{citation}}: |access-date= kræver at |url= også er angivet (hjælp) RFC 2919
• Crocker, D. (august 1976), Address Specification Syntax for Network Mail {{citation}}: |access-date= kræver at |url= også er angivet (hjælp) RFC 720
• Brian (26. juni 2012), Google Group vs Usenet Newsgroup, newsgroup-blog.com{{citation}}: CS1-vedligeholdelse: ref gentaget (link)