Marbjerg
Marbjerg er en lille landsby beliggende på det nordøstlige Sjælland mellem Hedehusene og Roskilde. Den ligger i Høje-Taastrup Kommune og er endnu ikke vokset sammen med Fløng. Landsbyen hører til Region Hovedstaden.
Fra Marbjerg er der cykel/gangsti til Fløng Skole og til Trekroner i Roskilde.
Historie
redigérMarbjerg har været beboet siden bronzealderen. Ved Reformationen blev byens gårde overdraget til kongen. Navnet er nedskrevet første gang cirka 1376 som Madebyergh. Navnet er sammensat af made (eng) og byergh (bjerg eller bakke). Marbjerg betyder dermed Bakken ved engen.[1]
Marbjerg landsby bestod i 1682 af 9 gårde. Det samlede dyrkede areal udgjorde 534,2 tønder land skyldsat til 116,19 tønder hartkorn.[2] Dyrkningsformen var trevangsbrug.[3]
Soderup Maglemose
redigérFor enden af Maglemosevej ligger Soderup Maglemose. Soderup Maglemose er et naturområde på 26,7 hektar. Mosen strækker sig fra Marbjerg til Soderup. Mosen er en del af Vestegnens Moser. Maglemose Å afgrænser mosen og udgør samtidig kommunegrænsen mellem Høje-Taastrup Kommune og Roskilde Kommune.
Soderup Maglemose blev fredet i 2003.[4]
Noter
redigér- ^ Marbjerg - en kongelig gave, Sjællandske Medier, Ib Sandahl, Byhistorisk Samling og Arkiv, Blaakildegaard, 8. november 2015
- ^ Pedersen, s. 18
- ^ Frandsen, bilagskort
- ^ Soderup Maglemose | Fredninger
Litteratur
redigér- Karl-Erik Frandsen: Vang og tægt. Studier over dyrkningssystemer og agrarstrukturer i Danmarks landsbyer 1682-83 (Bygd 1983), ISBN 87-87293-25-0
- Henrik Pedersen: De danske Landbrug fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688. Udgivet efter hans Død paa Bekostning af Carlsbergfondet (København MCMXXVIII; Reprotryk for Landbohistorisk Selskab, København 1975), ISBN 87-7526-056-5
Spire Denne artikel om geografi i Høje-Taastrup Kommune er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
Denne artikel om lokaliteten Marbjerg kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede. Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller lægge et op på Wikimedia Commons med en af de tilladte licenser og indsætte det i artiklen. |