Marcus Junius Brutus

Marcus Junius Brutus (ca. 85 – d. 23. oktober 42 f.Kr.) var en romersk senator, politiker og den mest berømte af de sammensvorne, som dræbte Julius Cæsar d. 15. marts 44 f.Kr. i senatsbygning (Pompejus' curia). Han ledede denne sammensværgelse af senatorer sammen med sin fætter Decimus Junius Brutus og Gajus Cassius Longinus.

Marcus Junius Brutus
Den Senere Romerske Republik
Marmorbyste fra Palazzo Massimi alle Terme, Marcus Brutus.
Personlig information
Født85 f.v.t. Rediger på Wikidata
Død23. oktober 42 f.v.t. Rediger på Wikidata
Philippi, Grækenland Rediger på Wikidata
DødsårsagPenetrerende traume Rediger på Wikidata
Politisk partiOptimater Rediger på Wikidata
FædreMarcus Iunius Brutus,
Quintus Servilius Caepio Rediger på Wikidata
MødreServilia Cepione,
Hortensia Rediger på Wikidata
SøskendeJunia Prima,
Giunia Terzia,
Giunia Seconda,
Marcus Junius Silanus Rediger på Wikidata
ÆgtefællerClaudia (til 45 f.v.t.),
Porcia Catones (45 f.v.t.-43 f.v.t.) Rediger på Wikidata
PartnerCytheris Rediger på Wikidata
FamilieCalpurnius Bibulus (stedsøn),
Decimus Junius Brutus Albinus Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseFilosof, digter, oldtids romersk politker Rediger på Wikidata
Deltog iMordet på Julius Cæsar Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
"Brutus" omdirigeres hertil. Der er også en anden kendt romer ved navn Brutus, se Lucius Junius Brutus.

Efter at være blevet adopteret af en slægtning (Quintus Servilius Caepio ), brugte han navnet Quintus Servilius Caepio Brutus, hvilket blev bibeholdt som hans juridiske navn. Han omtales dog ofte blot som Brutus.[1] Navnet Brutus kan oversættes med "fjolset"[2]

Baggrund

redigér

Brutus' far med samme navn var en romersk politiker og hærfører, som i 77 f.Kr. overgav sig til Pompejus' styrker i opstanden efter Sullas død, men blev henrettet. Brutus' mor Servilia var halvsøster af Cato den yngre (datter af Catos mor).[3] Efter sin fars død blev Brutus opfostret af sin morbror Cato den yngre, og studerede historie og filosofi.

Cæsar stod også Brutus nært, da Brutus' mor Servilia som enke var en af Cæsars friller. Servilias yngste datter af første ægteskab, Tertia, var gift med Cassius Longinus, den ene hovedmand i sammensværgelsen.[4]

Cæsars sidste ord var, ifølge en oversættelse af Suetons Cæsar-biografi: "Et tu, Brute?" ("Også du, Brutus?"). Ordene gengives i Shakespeares skuespil Julius Caesar, en latinisering af det tilsvarende græske citat hos Sueton: "Også du, min søn?"[5]

Brutus regnede sig som efterkommer af Lucius Junius Brutus, som grundlagde den romerske republik ved at forjage Roms sidste konge, Tarquinus Superbus. For de sammensvorne var det af stor symbolsk betydning at få Marcus Brutus med, for sin tilknytning til Cæsars modstander Cato og aner tilbage til den Brutus, der gjorde ende på den romerske kongetid.[6]

Efter drabet

redigér
 
M. Junius Brutus

Brutus var flygtet op i bjergene, da hans fire tilbageblevne legioner bad om nåde fra Marcus Antonius, mens han selv valgte at tage sit liv, som også hans morbror Cato den yngre gjorde. I alt omkring 14.000 soldater overgav sig, og selv om en del undslap til Thassos, var den romerske republik endegyldigt en tabt sag, og drabet på Cæsar hævnet. Med Ovids ord: "Philippi er vidne, og de, hvis spredte knogler farver dens jord hvid."[7] Marcus Antonius sørgede for at sende Servilia asken efter Brutus, da han havde taget sit liv efter slaget ved Filippi.[4]

I Dantes Guddommelige Komedie er Brutus og Cassius, sammen med Judas Iskariot, de tre forrædere, der tygges i djævelens mund i helvedes nederste dyb.

Se også

redigér

Referencer

redigér

Litteratur

redigér
  • Tempest, Kathryn (2017). Brutus: the noble conspirator. London: Yale University Press. ISBN 978-0-300-18009-1.

Eksterne henvisninger

redigér


 Spire
Denne biografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.