Ikke at forveksle med Sandhjælme.

Marehalm (Leymus arenarius) er et 90-120 cm højt græs, der vokser på sandede og stenede kyster.

Marehalm
Marehalm (Leymus arenarius) ved Kattegat.
Marehalm (Leymus arenarius) ved Kattegat.
Videnskabelig klassifikation
RigePlantae (Planter)
DivisionMagnoliophyta (Dækfrøede)
KlasseLiliopsida (Enkimbladede)
OrdenPoales (Græs-ordenen)
FamiliePoaceae (Græs-familien)
SlægtLeymus (Marehalm)
ArtL. arenarius
Videnskabeligt artsnavn
Leymus arenarius
(L.) Hochst.
Hjælp til læsning af taksobokse

Beskrivelse

redigér
 
Et Marehalm i Ystad, 153 cm høj.
 
Plantning af Marehalm ved Ystad Saltsjöbad til beskyttelse mod erosion.

Marehalm er et flerårigt græs med en tueformet, opret vækst. Bladene er stive og flade med hel rand og åben bladskede. Begge sider er grågrønne. Blomstringen sker i juni-juli, hvor man ser de høje skud stikke op over bladtuen. Hvert skud har et endestillet aks, der igen består af et stort antal småaks siddende parvis ved hvert af stråets led. Frugterne er nødder uden stak. Bemærk, at denne art ofte forveksles med sandhjælme. De kan skelnes på blomsterstanden, for hvor sandhjælme har en cylindrisk dusk, dér har marehalm et toradet aks (meget lig det, man ser hos alm. kvik).

Rodnettet består af krybende jordstængler, der bærer de trævlede rødder.

Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,90 x 0,50 m (90 x 50 cm/år). De blomsterbærende skud når dog op i ca. 1,20 meters højde.

Voksested

redigér
Indikatorværdier
Marehalm
L = 9 T = 6 K = x F = 6 R = 7 N = 6

Marehalm er udbredt over det meste af Europa, hvor der findes kyster med sandet eller stenet strand. Derfor er den også meget almindelig i Danmark.

Ved Djurslands Kattegatkyst ses arten sammen med bl. sankthansurt, strandkål, liden frøstjerne, sandhjælme, strandbede, strandkarse, strandkvik, strandmandstro og strandarve.

Foderplante

redigér

Visse arter af cikader lever på og af marehalm.


Søsterprojekter med yderligere information:



  • Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 87-02-11219-1.

Eksterne henvisninger

redigér