Marie Kofoed

Marie Kofoed (19. januar 1760 i Rønne20. april 1838Christianshavn) var en dansk godsejer og filantrop, som stiftede talrige legater.

Marie Kofoed
Johan Anton Bech Etatsrådinde Marie Kofoed cropped.jpg
Etatsrådinde Marie Kofoed (1822)
malet af Johan Anton Bech
Olie på læred. 58,5 × 48 cm.
Bornholms Kunstmuseums samling
Personlig information
Født Marie Mortensdatter Bohn Rediger på Wikidata
19. januar 1760 Rediger på Wikidata
Rønne, Danmark Rediger på Wikidata
Død 20. april 1838 (78 år) Rediger på Wikidata
Christianshavn, Danmark Rediger på Wikidata
Gravsted Assistens Kirkegård Rediger på Wikidata
Bopæl Rønne, Christianshavn Rediger på Wikidata
Ægtefælle Hans Peter Kofoed (1786-1812) Rediger på Wikidata
Barn Hans Morten Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Filantrop, grundejer, Engroshandel Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Hun blev d. 11. december 1776 for første gang gift med købmand Jochum Herman Ancher. I 1778 fik hun et barn som fik navnet Hans Morten. Hans Morten døde i februar 1786 og Ancher døde d. 7. maj 1786. Samme år blev hun gift med skibkaptajn og grosserer Hans Peter Kofoed. Han døde på 3. december 1812 hvorefter Marie for anden gang blev enke. Hun styrede med sikker hånd sin arvede formue frelst gennem statsbankerotten i 1813.[1] I 1818 blev hun højst usædvanligt af Frederik VI udnævnt til etatsrådinde for sin udstrakte godgørenhed. Hun er den eneste, der nogensinde fik titlen uden at være gift med en etatsråd. Hendes formue stammede fra mandens udstrakte handel på Ostindien og Vestindien.

Det drejede sig om adskillige hundrede tusinde rigsdaler, og den række af legater, som Marie Kofoed indstiftede med tanke på først og fremmest hendes landsmænd, er meget lang.[2]

Marie Kofoed støttede personligt unge bornholmere som J.N. Madvig. Hun oprettede legater til fordel for trængende sømænds enker og børn både på Bornholm og i København, for skoler, arbejdshuse, fiskerihavne, til stenkulsfremstilling, Skipperstiftelsen, skovplantning, havebrug og landbrug, trængende enker, ugifte kvinder, hospitalsvirksomhed, uformuende pigebørn osv.

Hun øgede formuen ved sin dygtighed som godsejer på Holbæk Slots Ladegård og Åstrup, vest for Roskilde. Hun testamenterede betydelige beløb til yderligere legater og til slægt og venner.

Hun døde på sin store gård på Christianshavn, nu Heerings Gård.

Der er rejst en mindestøtte for hende i Almindingen, og der findes en mindeplade på Arbejdshuset i Møllegade, Rønne. Portrætmaleri fra 1822 af J.A. Bech i Bornholms Kunstmuseum.

ReferencerRediger

LitteraturRediger

KilderRediger

  • Jul på Bornholm 1972. Et kulturhistorisk tidsskrift.
  • Hansaage Bøggild: Etatsrådindens pengekiste.

Eksterne henvisningerRediger