Marit Benthe Norheim

norskfødt dansk billedhugger

Marit Benthe Norheim (født 29. maj 1960 i Norge) er en norskfødt dansk billedhugger.

Marit Benthe Norheim
Født 29. maj 1960 (63 år) Rediger på Wikidata
Nationalitet Danmark Dansk
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Billedhugger, billedkunstner Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Marit Benthe Norheim studerede på Vestlandets Kunstakademi i Bergen fra 1980-84, med et af årene på rejse i Europa, hovedsageligt i Italien. Herefter tog hun "Master of Arts" i skulptur på Royal Academy of Arts, London, 1984-87. Det førte til, at London blev hendes base frem til 1995, da hun tilbragte et år i Skien i Norge for at lave udsmykningen "Damer i blæst", 5 kvinder i beton, (6 meter høj), som en del af Union/Norske Skogs biologiske renseanlæg.

Marit Benthe har haft mange udstillinger både i ind- og udland og er repræsenteret i flere offentlige samlinger, bl.a. i Museet for Samtidskunst og Nasjonalgalleriet, Norge, samt Ny Carlsbergfondet i Danmark. Herudover har hun lavet en række permanente udsmykninger, bl.a. i Norge, Grønland, Island og Storbritannien.

I Danmark er hun mest kendt for "Fruen fra havet", en 7 m. høj tosidig skulptur i beton, placeret yderst på molen i Sæby. Dette værk førte til en opfølger i Skien i Norge, "Rottejomfruen", i forbindelse med Ibsenjubilæet i 2006. Det seneste projekt er "Campingkvinner", en stor skulpturel installation på hjul, for Europæiske Kulturhovedstad Stavanger 2008, hvor den rullede rundt i Rogaland i hele 2008. Herefter har den været vidt omkring i Danmark, Island og Nordnorge.

Norheim har også forelæst og undervist ved div. kunstakademier, bl.a. ved Royal Academy of Arts (MA) og Central/St. Martin School of Art (BA), London.

Hun er medlem af Norsk billedhoggerforening og Vrå-udstillingen i Danmark.

Hædersbevisninger redigér

  • Vederlagsfondet, Statens kunstnerstipend Norge, 1990, 1998, 2001, 2006, 2008
  • Akadamirådets rejselegat, 2003
  • Nordjyllands Amt Kulturudvalg 2004
  • Marie & Victor Hagen Müllers fond
  • Spar Nord Hjørring Kulturpris

Eksterne henvisninger redigér

 Spire
Denne kunstnerbiografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.