Marlene Harpsøe

dansk politiker

Marlene Harpsøe (født 3. august 1983 i Humlebæk) er en dansk kontorassistent og politiker, der mellem 2007 og 2011 var medlem af Folketinget for Dansk Folkeparti i Helsingørkredsen (Nordsjællands Storkreds), og igen medlem af tinget fra 2015.[1]

Marlene Harpsøe
Medlem af Folketinget
valgt i Nordsjællands Storkreds
Folketingsmedlem 2007-2011
2015-nu
Personlige detaljer
Født 3. august 1983 (37 år)
Politisk parti Dansk Folkeparti
Uddannelse kontorassistent
Beskæftigelse studerende
Links
www.marleneharpsoe.dk
Biografi på folketinget.dk Redigér på Wikidata

BaggrundRediger

Marlene Harpsøe er sproglig student fra Espergærde Gymnasium i 2002, har læst HGS på Hillerød Handelsskole 2004 og er uddannet kontorassistent fra Accoat A/S (2006). Senest har hun arbejdet som sekretariatsmedarbejder og sekretær hos Dansk Folkeparti på Christiansborg.

Privat bor hun i Espergærde.

Politisk karriereRediger

Harpsøe var politisk næstformand for Dansk Folkepartis Ungdom i 2005-2007 og har været lokalforeningsformand for DFU i Nordsjælland og bestyrelsesmedlem i Dansk Folkepartis lokalafdeling i Fredensborg Kommune.

Harpsøe blev valgt til Folketinget ved Folketingsvalget 2007 for Nordsjælland med 6.096 stemmer, blot to stemmer mere end Martin Kelkelund, der fik 6.094.[2] Kelkelund havde fået 1713 personlige stemmer og Harpsøe 91 færre, og det var således ikke personlige stemmetal der afgjorde valget mellem de to.[3] Ved valget i 2011 blev hun ikke genvalgt til Folketinget. Marlene Harpsøe fik 2287 personlige stemmer, men da Dansk Folkeparti på landsplan gik tilbage fra 24 til 22 mandater – og det ene ud af to mandater forsvandt i Nordsjælland – blev hun ikke genvalgt. Marlene Harpsøe blev 1. suppleant til Folketinget for Dansk Folkeparti i Nordsjællands Storkreds. Efter Folketingsvalget 2015 kom hun igen i Folketinget.

ReferencerRediger

  1. ^ Banko og fede ben: Mød alle de nye DF'ere, 21. juni 2015, Ekstra Bladet, set 22. juni 2015
  2. ^ Valggyser i Nordsjælland ikke afgjort, Politiken, 15. november 2007
  3. ^ "S vil have undersøgt valgreform". DR. 22. november 2007. 

Eksterne henvisningerRediger