Massakren ved Osted

Koordinater: 55°34.977′N 11°59.768′Ø / 55.582950°N 11.996133°Ø / 55.582950; 11.996133 Massakren ved Osted skete på rute 14 ved landsbyen Rorup ved Osted mellem Roskilde og Ringsted natten til 9. august 1944, hvor 11 modstandsfolk var med på en transport vestpå, til Frøslevlejren. Bilerne standsede nord for Rorup, og fangerne, der var iført håndjern, blev taget udenfor for at træde af "på naturens vegne", hvorpå de alle blev myrdet – angiveligt ”skudt under flugtforsøg”.

De myrdede var:

Lederen af nedskydningen var den tyske Kriminalrat Erich Bunke. Ved forhørene efter krigen kom det frem, at Bunke ikke alene styrede begivenheden. Han deltog selv i nedskydningen. Derimod var idéen kommet fra Ib Birkedal Hansen, der arbejdede for Gestapo i Danmark. I raseri over modstandsbevægelsens likvidering af en dansk politibetjent, Robert Sustmann Ment, som var gået i tjeneste hos det tyske sikkerhedspoliti, havde Birkedal foreslået Bunke at gøre gengæld ved at likvidere nogle modstandsfolk. Mandag aften 7. august 1944 var Ment blevet dræbt med nakkeskud af Søren Levinsen fra BOPAsporvognslinje 16 på Nørrebrogade ud for Ravnsborggade.[1]

I Gestapos hovedkvarter i København, Shellhuset, blev planen udviklet, og opgaverne fordelt. Modstandsfolkene blev udvalgt fra Gestapos lister med fem fra gruppen Holger Danske og seks fra BOPA. De skulle hentes i Vestre Fængsel med besked om, at de skulle overføres til Frøslevlejren ved den dansk-tyske grænse. 20-30 kilometer udenfor København skulle transporten gøre holdt, og modstandsfolkene have lov til at træde af på naturens vegne. Planen var så, at Ib Birkedal Hansen på dansk skulle opfordre frihedskæmperne til at flygte. Så snart de begyndte at løbe, skulle modstandsfolkene mejes ned med maskinpistoler.

Drejebogen blev ikke fulgt slavisk. For eksempel var køreturen på 40 km. Den presenningsdækkede lastbil - "prærievogn", som den type vogne blev kaldt - nåede næsten til Rorup, før Erich Bunke kommanderede holdt.

Dagen efter forbrydelsen fandt det danske politi en masse maskingeværpatroner - samt et armbåndsur - på marken ved siden af vejen. Modstandsfolkene var blevet skudt, så snart de fra lastbilen satte fødderne ned på jorden.

Efter nedskydningen blev ligene læsset på lastvognen, som returnerede til København. De dræbte modstandsfolk blev lagt i en dynge i Shellhusets kælder. Nogle dage senere blev begravet på et område ved Svanemøllens Kaserne, hvor Mindelunden blev etableret efter befrielsen.

Da nedskydningen blev kendt, reagerede befolkningen med protester og strejker.

Forhørene efter krigen afdækkede, hvem der udførte nedskydningen. Ud over Kriminalrat Erich Bunke og Ib Birkedal Hansen deltog fra dansk side Arvid Waltenstrøm, der først blev dødsdømt og senere benådet;[2] og Walther Rasmussen, der i 1941 meldte sig som frivillig til østfronten, men blev såret flere gange og endte i Gestapos tjeneste i København. Han blev i 2003 lokaliseret i Hamburg. ("At jeg har været med til dét med Bunke...det skammer jeg mig over.")[3] Desuden medvirkede de tyske Gestapo-folk Falkenberg, Käsemodel, Buck, Thomer og Lauterburn.[4]

Da ligene efter krigen blev obduceret, viste det sig, at syv af de elleve var dræbt med nakkeskud. De fire andre havde voldsomme skudlæsioner i brystkassen. Alle var dræbt af skud på ganske nært hold. De 11 modstandsfolk var således ikke skudt under flugtforsøg, som Gestapo påstod.

Hvor nedskydningen fandt sted, blev der i 1947 anbragt en mindesten. Den står i landevejens højre side ved 39,8 km mærket, når man kommer fra Roskilde.55°34′59″N 11°59′46″Ø / 55.58294°N 11.99616°Ø / 55.58294; 11.99616.

Inden jul blev også Robert Sustmann Ments enke likvideret. Som telefonistindetelefonhuset i Nørregade blev hun af modstandsbevægelsen mistænkt for at aflytte samtaler for tyskerne. Hun var bosat i Jagtvej 87, og om morgenen 16. december 1944 ankom to modstandsmænd og holdt øje med huset fra skolen overfor. Da hun kom ud for at gå tur med sine to hunde, blev hun passet op ved en legeplads på hjørnet af Stefansgade og Husumgade, og dræbt med nakkeskud.[5]

NoterRediger

KildeRediger

  • Frit Danmarks Hvidbog

Eksterne henvisningerRediger