Sir Alexander Matthew "Matt" Busby (26. maj 190920. januar 1994) var en skotsk fodboldspiller og -manager, særligt kendt for at have trænet Manchester United i 1950- og 1960'erne.

Matt Busby
Statue udenfor Old Trafford
Personlig information
Fulde navn Alexander Matthew Busby
Født 26. maj 1909
Orbiston, Bellshill, Skotland
Død 20. januar 1994 (84 år)
Manchester, Storbritannien Rediger på Wikidata
Ungdom
1928 Denny Hibs
Seniorkarriere*
År Hold Kampe (Mål)
1928–1936 Manchester City 226 (14)
1936–1939 Liverpool 118 (3)
Landshold
1933 Skotland 1 (0)
Træner for
1945–1969 Manchester United
1948 Storbritannien
1958 Skotland
1970–1971 Manchester United
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga.

† Kampe (mål).

Som spiller spillede Busby for Manchester City (1929–1936) og Liverpool (1936–1940) – ironisk nok, eftersom han senere skulle blive manager for disse klubbers ærkefjende – Manchester United. Han fik én landskamp for Skotland.

Som så mange andre spillere i denne periode, blev hans spillerkarriere forkortet kraftigt som en følge af 2. verdenskrig. Under 2. verdenskrig blev han tilbudt en stilling som træner i Liverpool som han accepterede. Men før 2. verdenskrig var færdig og han kunne begynde i jobbet, fik han et jobtilbud fra Manchester United. Liverpool bestemte sig for ikke stå i vejen for Matt Busbys ønske. Hans tid som manager i klubben blev en stor succes, med fem ligamesterskaber (1952, 1956, 1957, 1965 og 1967) og to FA-cup-sejre (1948 og 1963). I 1968 førte Busby klubben til tops i den fineste klubturnering – European Cup – som første engelske klub.

Busby var også involveret i flyulykken i München i 1958, hvor 23 mennesker, deriblandt syv United-spillere, blev dræbt. Busby blev selv hårdt såret i ulykken, og assistentmanager Jimmy Murphy måtte overtage ledelsen af holdet i en periode. Da han kom tilbage, måtte han begynde genopbygningen af holdet efter tragedien. Holdet blev bygget omkring spillere som George Best, Denis Law og Bobby Charlton, som alle vandt Den Gyldne Bold i 60'erne.

Et år efter sejren i European Cup i 1968, pensionerede han sig som manager og blev afløst af Wilf McGuinness. McGuiness blev imidlertid aldrig nogen succes, og Busby kom tilbage som manager i en kort periode i 1970.

Busby regnes i dag fortsat som Uniteds største manager nogensinde, sammen med Sir Alex Ferguson. Han blev i 2004 optaget i Scottish Football Hall of Fame.

Se også redigér

Eksterne henvisninger redigér

Sport
Foregående:
Walter Crickmer
Manchester United-træner
1945-1969
Efterfølgende:
Wilf McGuinness
Sport
Foregående:
Wilf McGuinness
Manchester United-træner
1970-1971
Efterfølgende:
Frank O'Farrell