Mellemdammen (Ribe)

gade i Ribe

Mellemdammen er en gade i Ribe, der går fra Nederdammen i nordvest mod til Overdammen i sydvest. Ser man Mellemdammen fra et luften, er det tydeligt at se, at der er tale om en lille ø, hvor vandet flyder gennem Midtmøllen i den ene ende og Frislusen i den anden. Her finder man nogle af Ribes bedst bevarede bindingsværkshuse fra middelalderen.

Husene er bygget på træ, der går ned i byens såkaldte kulturlag. Disse kulturlag og ikke mindst husenes træfundamenter skal konstant holdes fugtige, for at undgå sætningsskader.

Kolvigs Gaard

redigér

Huset på Mellemdammen 13 er kendt som Kolvigs Gaard, efter en gammel Ribe slægt, der kan dateres helt tilbage til 1616[1]

På grunden har der tidligere været en to etagers bygningen for enden, hvor man i dag kan gå over til Hovedengen. Her lå en cikoriefabrik, der brændte 18. september 1919. Bygningen blev aldrig genopført.

Terpagers hus eller Clausens gård - Mellemdammen 18

redigér
 
Mellemdammen 18, efter endt restaurering og genetablering af port

Et af de gamle huse er Terpagers Gård, navngivet efter den daværende ejer, Niels Terpager. Huset menes at være opført mellem 1550 og 1575. [2]

Huset består at en facade ud mod Mellemdammen, med butikker. Men også et større gavl-sidehus bag til, er et markant bindingsværk. Og ikke mindst gården, der fører fra porten og ned til bagsiden af matriklen. Et motiv der er portrætteret et utal af gange på postkort med titlen Terpagers gård eller Clausens gård. Det sidste efter en købmand, der havde sin forretning her i mange år.

I mange år kunne finde tre butikker i bygningen mod Mellemdammen. Primo 1928 får datidens ejer Cigarhandler N.N. Petersen efter en ansøgning lov til at inddrage bygningens port til forretning. Datidens bygningskommission ved byarkivar Købmand C.N. Termansen giver tilladelsen med begrundelsen, at stueetagen på bygningen alligevel har mistet al værdi.[3]

 
Mellemdammen 18, før påbegyndt restaurering

94 år senere, i 2016 køber et ripensisk ægtepar bygningen og i starten af 2017 går de i gang med at genetablere den gamle port, der har været benyttet til butikslokaler i næsten 100 år.[4]

2019 modtager ægteparret Esbjerg Kommunes Byfonds præmiering for 2019, efter en særdeles vellykket restaurering af bygningen.[5]

Referencer

redigér
  1. ^ Ripenser-blandet Nr. 8, Maj 1929
  2. ^ Kulturstyrelses fredningsbeskrivelse af Maria Wedel Søe
  3. ^ Esbjerg Kommune offentlig tilgængelig digitaliserede byggesager
  4. ^ https://jv.dk/artikel/fredet-bygning-i-ribe-solgt
  5. ^ https://ugeavisen.dk/ribe/artikel/restaureret-ejendom-i-ribes-g%C3%A5gade-er-blevet-pr%C3%A6mieret

55°19′45″N 8°45′51″Ø / 55.32921°N 8.76412°Ø / 55.32921; 8.76412