Mellemhjerne

hjernedel

Mellemhjernen, eller diencephalon,[1] består af thalamus og hypothalamus. Til tider regnes mellemhjernen med til storhjerne (cerebrum), andre gange angives den at være øverste del af hjernestammen.

Mellemhjernen
Diencephalon
Mesale aspekt af en hjerne sektioneret i det mediane sagittale plan.
Detaljer
Identifikatorer
Latin diencephalon
MeSH A08.186.211.730.385
Code TH H3.11.03.5.00001
NeuroNames hier-271
NeuroLex ID Diencephalon
TA A14.1.03.007
A14.1.08.001
TH H3.11.03.5.00001
FMA 62001
Anatomisk terminologi
Hjernens opbygning. Tryk på billedet for at se det større.

Mellemhjernen har tæt kontakt til capsula interna. Overfladen, i uddissekeret stand, er præget af thalamus – to æglignende strukturer på hver side. På undersiden findes: tractus opticus, synsnervens indgang til hjernen. Lige bag det sted hvor tractus opticus forsvinder ind i thalamus, findes corpus geniculatum laterale, og tætter på kroppens meditlinje findes corpus geniculatum mediale

Thalamus redigér

Thalamus er kroppens vigtigste omkoblingscenter for sensoriske signaler fra kroppen til storhjernen. Efter omkobling i thalamus løber fibren via capsula interna til deres respektive områder i cortex – blandet motorisk og sensorisk cortex.

Hypothalamus redigér

Hypothalamus er kroppens øverste autonome ganglion.

Corpus geniculatum laterale redigér

Er omkoblingsstation for synsfibrene, herfra sendes de via capsula interna, pars retrolenticularis, til synscortex, area striata, i storhjernen.


Corpus geniculatum mediale redigér

Er omkoblingsstation for hørefibren. Disse fibre kommer dog ikke direkte fra øret, men fra colliculus inferiorpons. Fibrene sendes fra corpus geniculatum mediale til hørecortex via capsula interna, pars sublenticularis.


Tractus opticus redigér

Er synsnervens sidste del inden den løber ind i thalamus. Tractus opticus dannes i chiasma opticum hvor de to synsnerver krydser, og fibrene fordels til hver sin hjerne halvdel. Tractus opticus fortsætter inde i thalamus, og ender i corpus geniculatum laterale

Referencer redigér

  1. ^ Federative Committee on Anatomical Terminology (FCAT) (1998). Terminologia Anatomica. Stuttgart: Thieme