Mentunargrunnur Studentafelagsins

Mentunargrunnur Studentafelagsins (kaldes også for Mentunargrunnurin) er et færøsk bogforlag med adresse på Færøerne, dog bor redaktørerne i Danmark. Ordet Mentunargrunnur betyder Kulturfond, hele navnet betyder Studenterforeningens Kulturfond. Den færøske forfatter Jógvan Isaksen er forlagets leder. Mentunargrunnur Studentafelagsins er Færøernes ældste forlag, det er etableret af Hitt føroyska Studentafelagið í Keypmannahavn (Den færøske Studenterforening i København), som blev etableret i 1910. Forlagets første udgave var digteren Janus Djurhuus's første digtsamling, som udkom i 1914 med titlen Yrkingar (Digte). De første år blev forlaget blot nævnt med studenterforeningens navn: Hitt føroyska Studentafelagið. I 1957 fik forlaget sit nuværende navn: Mentunargrunnur Studentafelagsins. Forlaget blev etableret under studenterforeningen med det formål at udgive bøger på færøsk. Nogle år senere blev forlaget flyttet til Færøerne, hvor det stadig har adresse. [1] Mentanargrunnurin har udgivet en stor del af færøsk litteratur, som er udkommet på færøsk siden forlagets start til dagen i dag.

Referencer redigér

  1. ^ MS.fo Arkiveret 27. september 2013 hos Wayback Machine Um Mentunargrunnin

Eksterne links redigér