Meråkerbanen er en jernbanestrækning i Norge, som går fra Trondheim, gennem Meråker kommune og over grænsen til Storlien i Sverige. Den 102 km lange bane blev taget i brug i 1881. Banen trafikeres af Mittnabotåget, som kører tog hele vejen til Östersund. Banen har også en del godstrafik.

Meråkerbanen
Meråker stasjon 01.jpg
Meråker Station.
Overblik
Type Jernbane
Lokalitet Norge
Endestationer Trondheim Centralstation
Storlien
Antal stationer 9
Drift
Åbnet 1881
Ejer(e) Bane Nor
Operatør(er) NSB, CargoNet
Karakter Person- og godstrafik
Rullende materiel NSB type 92
Teknisk
Strækningslængde 99,0 km (til grænsen)
Antal spor 1435 mm
Strækningshastighed 90 km/t (tog med krængeteknik 100 km/t)
Linjekort
Dovrebanen
0,00 km Trondheim S(1881) 5,1 moh.
706 Havnegata
0,51 km Nidelv bru(190 m)
0,94 km Nedre Elvehavn/Lademoen(1904) 6 moh.
1,02 km sidespor til Nedre Elvehavn
Strandveien
Fylkesvei 6668 Nidarholms gate (ca. 30 m)
1,77 km Lilleby(1967)
2,91 km Ladalen(1989-2008)
Thoning Owesens gate
Stavne–Leangenbanen fra Marienborg
sidespor Ladelinjen (nedlagt)
3,49 km Leangen(1881) 33,6 moh.
Fylkesvei 6668 Leangen allé (ca. 15 m)
Fylkesvei 6668 Haakon VIIs gate (50,3 m)
4,45 km Rotvoll(1909-40, 1994-)
4,91 km Charlottenlund(1899)
Ranheimsveien
6,63 km Presthus
Ranheim Papirfabrikk
Peder Myhres veg (bro under anlæg)
7,42 km Ranheim (1881) 10,4 moh.
7,6 km sidespor til Ranheim Papirfabrikk
Stasjonsveien
8,45 km Grytbakkstranda
9,23 km Være
10,24 km Sjølystblokpost
11,08 km Hundhammeren
11,71 km Saksvik
12,69 km Vikhammer(1893) 4,7 moh.
13,76 km Vikhamarløkka
14,77 km Malvik(1881) 7,8 moh.
15,67 km Hauganblokpost
15,53 km Haugan
15,90 km Nedre Malvik
16,62 km Torp
18,55 km Midtsandan(1898) 11 moh.
20,36 km Roten
22,30 km Hallstad(1912)
23,14 km Hommelvik(1881) 7,5 moh.
23,75 km Homla(85,8 m)
sidespor til Hommelvik havn
24,4 km Gevingåsen tunnel(2011, ca. 4400 m)
25,10 km Solbakken(1959)
26,0 km
27,6 km
Brud på afstandsangivelse -1,6 km
27,68 km sidespor til Muruvika
27,70 km Muruvik(1921)
29,65 km Gjevingåsen gamle tunnel(55 m)
30,5 km Europavej E6 (ca. 30 m)
31,54 km Hell(1881) 3,2 moh.
Nordlandsbanen
Fylkesvei 705 Sandfærhusbrua
Leksa(20 m)
36,04 km Eidum(1912)
EidumFylkesvei 6788
sidespor til Ystihammran
Fylkesvei 6788
42,20 km Hegra(1881)
Fylkesvei 6788
51,07 km Sona(1897)
Fylkesvei 6780 (ca. 6 m)
Sona (28 m)
57,30 km Flornes(1881)
FlornesFylkesvei 6790
72,02 km Gudå(1881)
GudåKommunal vej
Stjørdalselva (83,8 m)
Europavej E14
Tunnelhaugen(114 m)
Funna (56 m)
81,08 km Meråker(1881) 219,6 moh.
MeråkerFylkesvei 6772
Kopperåa (20 m)
Meråker smelteverk
88,30 km Kopperå(1899) 328,5 moh.
93,81 km Tovmodalen(1908)
96,80 km Myra(1973)
97,68 km Krigshaugen(1951)
100,44 km Teveldal(1906)
102,23 km RiksgrensenSverige
105,97 km Storlien
Mittbanan

Indholdsfortegnelse

HistorieRediger

Etableringen af banen hang sammen med et svensk ønske om en sammenhængende trafikforbindelse fra Sundsvall til Verdal, med rutebåde på Storsjön fra 1840.[1][2] Trondheim blev en del af planerne i 1869.[1] I 1871 blev der inviteret til aktietegning i projektet, og sagen blev fremlagt for Stortinget. Stortinget vedtog anlæggelsen af banen 5. juni 1873. Banen blev åbnet for almindelig drift 17. oktober 1881, mens den officielle indvielse fandt sted 22. juli 1882.

Siden 6. januar 2008 definerer Jernbaneverket, nu Bane Nor, strækningen fra Trondheim til Hell som en del af Nordlandsbanen, mens Meråkerbanen opfattes som strækningen fra Hell til Storlien.[3]

I 2006 blev Meråkerbanen forbedret for 26,5 millioner kroner og i 2007 for 30 millioner kroner for at overtage meget af den vejbaserede godstrafik mellem Trøndelag og Jämtland. Akseltrykket blev forhøjet fra 20,5 ton til 22,5 ton, der er norsk standard. Samtidig forhøjedes hastigheden for godstog fra 50 til 80 km/t. Det meste af godstrafikken er tømmertransport, først og fremmest til Norske Skog i Skogn. Den 4,4 km lange Gevingåsen tunnel på den oprindelige Meråkerbanen åbnede i august 2011 og forkortede banen med 1.627 meter.

Det er vedtaget at elektrificere banen med byggestart i 2017 og færdiggørelse i juli 2022.[4]

LitteraturRediger

Eksterne henvisningerRediger

NoterRediger

  1. ^ a b Tormod Røe: «Jernbanen til Sverige». I: Årbok for Nord-Trøndelag 2016, side 75-92
  2. ^ Tormod Røe: «Meråkerbanen Trondheim-Storlien» I: Historisk årbok 2015, udgivet af historielagene i Stjørdalsbygdene
  3. ^ Njål Svingheim 23.10.2007 "Navn på Banestrekninger", på BaneNettet, Jernbaneverkets intranet.
  4. ^ Klare for grønne spor i Trøndelag, Jernbaneverket