Inter-Cities Fairs Cup

(Omdirigeret fra Messeby-turneringen)

Inter-Cities Fairs Cup (omtalt "Messeby-turneringen") var en europæisk fodboldturnering der blev afviklet imellem 1955 og 1971.

Inter-Cities Fairs Cup
Turneringens trofæ
Land(e) Europa
Etableret 1955
Første sæson 1955-58
Nedlagt 1971
Antal hold 12 (første runde)
64 (total)
Flest mesterskaber FC Barcelona (3 titler)

Som navnet antyder, var turneringen oprettet for at fremme internationale handelsmesser. Venskabskampe blev regelmæssigt afholdt mellem hold fra byer der afholdte store messer, og det var ud fra disse kampe, at turneringen udviklede sig. Den første udgave af turneringen var kun åben for hold fra byer der afholdte messer, og det havde ingen relevans hvor disse hold befandt sig i deres nationale liga. Det behøvedes ikke nødvendigvis at være deciderede klubber – byer med mere end ét hold sendte et udvalgt hold, som f.eks. London, der stillede med holdet London XI. Den første turnering fandt sted i perioden 1955-1958, og den anden fra 1958 til 1960. Derefter blev turneringen afholdt hvert år. Efterhånden blev det normalt, at deltagerne hovedsageligt var deciderede klubhold og ikke udvalgte hold.

Efter 1968 blev turneringen undertiden benævnt Runners-Up Cup, da hold nu skulle kvalificere sig på baggrund af deres placering i den hjemlige liga. I 1971 kom Inter-Cities Fairs Cup under UEFAs vinger, der erstattede den med UEFA Cuppen.[1][2]

Mange anser Inter-Cities Fairs Cup som forløberen til UEFA Cuppen, men turneringen var ikke arrangeret af UEFA. Derfor anerkender UEFA heller ikke klubbers bedrifter i turneringen som en del af deres officielle europæiske rekordliste,[1] imens FIFA anerkender turneringen som en stor ære.[3]

Finaleresultater redigér

1955-58   London XI - Barcelona 2-8 (2-2, 0-6)
1958-60 Birmingham - Barcelona 1-4 (0-0, 1-4)
1960-61 Birmingham - Roma 2-4 (2-2, 0-2)
1961-62 Valencia - Barcelona 7-3 (6-2, 1-1)
1962-63 Dinamo Zagreb - Valencia 1-4 (1-2, 0-2)
1963-64 Real Zaragoza - Valencia 2-1 (Camp Nou, Barcelona)
1964-65 Juventus - Ferencvaros 0-1 (Stadio Comunale, Torino)
1965-66 Barcelona - Real Zaragoza 4-3 (0-1, 4-2 efs.)
1966-67 Dinamo Zagreb - Leeds 2-0 (2-0, 0-0)
1967-68 Leeds - Ferencvaros 1-0 (1-0, 0-0)
1968-69 Newcastle - Újpest 6-2 (3-0, 3-2)
1969-70 Anderlecht - Arsenal 3-4 (3-1, 0-3)
1970-71 Juventus - Leeds 3-3 (2-2, 1-1)

Resultater efter klub redigér

Klub Sejre Nederlag År vundet År tabt
  Barcelona 3 1 1958, 1960, 1966 1962
  Valencia 2 1 1962, 1963 1964
  Leeds United 2 1 1968, 1971 1967
  Real Zaragoza 1 1 1964 1966
  Ferencváros 1 1 1965 1968
  Dinamo Zagreb 1 1 1967 1963
  Roma 1 0 1961
  Newcastle United 1 0 1969
  Arsenal 1 0 1970
  Birmingham City 0 2 1960, 1961
  Juventus 0 2 1965, 1971
  London XI 0 1 1958
  Újpest 0 1 1969
  Anderlecht 0 1 1970

Eksterne henvisninger redigér

Referencer redigér

  1. ^ a b "UEFA Cup: All-time finals". UEFA. 30. juni 2005. Arkiveret fra originalen 31. august 2015. Hentet 30. september 2010.
  2. ^ "Legend". UEFA. 21. august 2006. Arkiveret fra originalen 31. august 2015. Hentet 30. september 2010.
  3. ^ "Classic club: Barcelona, more than a club". FIFA. Arkiveret fra originalen 6. januar 2012. Hentet 11. oktober 2013.
    "Classic club: Roma ready to build new empire". FIFA. Arkiveret fra originalen 29. oktober 2013. Hentet 11. oktober 2013.