Mikkel Plagborg-Møller

Mikkel Plagborg-Møller (født 3. september 1987[1]) er kendt for at have sprængt 13-skalaen. Han har ifølge Undervisningsministeriet[kilde mangler] landets højeste karaktergennemsnit ved studentereksamen nogensinde. I samfulde eksamener i 2006 ved Gammel Hellerup Gymnasium fik han 13 (efter 13-skalaen). Grundet nogle en anelse lavere årskarakterer, blev det egentlige gennemsnit sænket til 12,7. Han havde imidlertid fysik, matematik og engelsk som højniveaufag, hvilket giver ret til at gange sit eksamensresultat med 1,03. Således fik han et endegyldigt gennemsnit på 13,1.

Mikkel Plagborg-Møller
Født3. september 1987 (36 år) Rediger på Wikidata
BopælNew York City Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedGammel Hellerup Gymnasium (2003-2006),
Harvard Universitet (2010-2016),
Københavns Universitet (2006-2009),
New York University (2008-2009) Rediger på Wikidata
BeskæftigelseØkonometriker Rediger på Wikidata
ArbejdsgiverHarvard Universitet (2016-2017), Princeton Universitet (2017-2023, fra 2023, 2023-2023), New York University (2019-2020) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Mikkel Plagborg-Møller kvalificerede sig desforuden samtidig til at deltage i Den 37. Internationale Fysikolympiade[kilde mangler], som blev afholdt i Singapore. Landsholdet bestod foruden Plagborg-Møller af en anden student fra Gammel Hellerup Gymnasium, Asger Cronberg Ipsen, samt tre øvrige studerende fra andre gymnasier. Asger Cronberg Ipsen modtog en bronzemedalje, mens Plagborg-Møller opnåede hædrende omtale, om end præstationen ikke resulterede i nogen højere placering. Mikkel Plagborg-Møller læser på nuværende tidspunkt Matematik-økonomi på Københavns Universitet, hvor han siden studiestart i 2006 har opnået topkarakteren 12, efter 7-trinsskalaen, i samtlige eksamener.

  1. ^ "Mikkel Plagborg-Møller" (PDF). scholar.princeton.edu. 2019. Arkiveret fra originalen (PDF) 21. oktober 2019. Hentet 2019-10-21.
 Spire
Denne biografi om en dansker er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.