Monty Python
Monty Python er en britisk komediegruppe, som opnåede international berømmelse i slutningen af 1960'erne og de tidlige 70'ere med sin surrealistiske og flydende bevidsthedsstrøms- (stream of consciousness) tv-serie Monty Pythons Flyvende Cirkus (Monty Python's Flying Circus), der kombinerede sketcher, arkivmateriale og originale animationer.
Medlemmerne (omtales ofte som Python'erne)Rediger
- Graham Chapman (døde i 1989 af kræft)
- John Cleese
- Terry Jones (døde d.21/1 2020)
- Michael Palin
- Eric Idle
- Terry Gilliam
Hyppigt benyttede skuespillere i birollerRediger
Kvinder spillet af kvinder var normalt enten Connie Booth eller Carol Cleveland, der fik tilnavnet Carol Cleavage (eng: Carol Kavalergang) af de andre Python'er, som følge af hendes mange stereotype roller som udringet blondine. Men Python'erne klædte sig hyppigt ud som kvinder til kvinderollerne.
Neil Innes har ligeledes medvirket i mange af gruppens produktioner.
George Harrison var en stor Python-støtte i slutningen af 1970'erne. Han ikke blot finansierede og spillede med i Monty Pythons Life of Brian, men producerede også flere af deres sange som singlen The Lumberjack Song (Skovhuggersangen) om en tapper skovhugger, der viser sig at være transvestit.
Hele truppen var britisk bortset fra Gilliam og Connie Booth, der er født i USA.
And now for something completely differentRediger
Den britiske tv-kanal BBC sendte Monty Pythons Flyvende Cirkus fra 1969 til 1974. Den producerede mange sketcher, der rykkede ved ikke bare britisk, men hele verdens syn på komik.
Nu er de gamle sketcher kult. Mange af dem er berømte, og mange citerer dem uden at tænke over det. Især ordet spam, som "opstod" i en sketch med vikinger på en cafe, der sang om spam (dåseskinke).
Blandt de mest berømte sketcher er:
- The Ministry of Silly Walks
- Filosoffernes fodboldkamp
- The Lumberjack Song
- Crunchy Frog
- Cheese Shop
- The Spanish Inquisition
- Spam
- Dead Parrot
- Nudge Nudge
FilmRediger
Monty Python har også produceret en del humoristiske film:
- And Now For Something Completely Different (1971) – dansk titel Monty Python: Livet ifølge Python
- Monty Python and the Holy Grail (1975) – dansk titel Monty Python og de skøre Riddere
- Life of Brian (1979) – dansk titel Et herrens liv
- The Meaning of Life (1983)
Monty Python på YouTubeRediger
Medio november 2008 åbnedes Monty Pythons egen side på YouTube, med et væld af udvalgte sketches, og som indledning materiale indspillet aldeles for nylig (2008).
Se ogsåRediger
KilderRediger
- Bob McCabe (red.), The Pythons Autobiography by The Pythons, Orion Books, 2003. ISBN 0-7528-5293-0.
Ekstern henvisningRediger
Wikimedia Commons har medier relateret til: |