Schloss Moritzburg
Schloss Moritzburg er et jagtslot i barokstil i kommunen Moritzburg i nærheden af Dresden i fristaten Sachsen i Tyskland. Det blev bygget i 1500-tallet af kurfyrst Moritz af Sachsen, og senere ombygget af August den Stærke. Det regnes som et af Sachsens smukkeste slotte, og var beboet af den tyske fyrsteslægt Wettin (som også det britiske kongehus tilhører) frem til 1945. Det er i dag et statslig museum. Omgivet af kunstsøer og kanaler, og Friedrich August 3.s fasaneri, rejser slottet sig på en ø i søen.
Jagtslottet var centrum for ganske store jagtmarker, og har en af Europas største samlinger af horn og kranier. Her holdt de sachsiske fyrster efter jagten store baller og lege.
HistorieRediger
Fra 1542 til 1546 udstyrede kurfyrst Moritz af Sachsen sit jagthus med jagttrofæer i stil med renæssancen. Efter ham navngav man senere slottet, hvis oprindelige navn var Dianenburg. Det daværende jagthus bestod allerede af fire tykke rundtårne, som var forbundet med en omløbende forsvarsmur. 1550 blev det forvaltningssæde for Amt Moritzburg. Fra 1661 til 1672 blev slotskapellet bygget under ledelse af Kurfyrste Johann Georg II. Fra 1656 til 1672 jagthuset udvidet til et slot.
1697 trådte August 2. af Polen over til den katolske tro og blev konge af Polen, hvorefter der opstod et behov for et katolsk gudshus. Efter at afgørelsen var faldet på Moritzburg, afholdt den tidligere protestantiske slotskapel i rammen af en gudstjeneste den katolske indvielse i julen 1699.[1] Siden 1699 og indtil nu afholdes der katolsk gudstjeneste i slotskapellet.
1703 opstod der planer om at ombygge slottet til et jagt- og lystslot. Planerne blev tilskrevet August den Stærke. I oktober 1719 blev Serenata di Moritzburg af Johann David Heinichen uropført som omramning af en kongelig jagt. 1723–1733 blev planerne virkeliggjort under ledelse af Matthäus Daniel Pöppelmann. Slottet blev forandret og anlagt med nye damme og en dyrepark. Ombygningen endte med August 2. af Polens død.
Kurfyrste Friedrich August III. von Sachsen, et barnebarn af August dem Starken, inddrog og forstærkede udformningen af landskabet omkring slottet omkring 1800. Fasanslottet, Marcolinihust, Venusbrønden, havnen og fyrtårnet Moritzburger Leuchtturm med mole opstod.
Prins Ernst Heinrich von Sachsen (1896-1971) benyttede Moritzburg fra 1933 til 1945 som fast bopæl og indrettede en del af rummene til rundvisninger. Under luftbombardementet af Dresden natten fra 13. til 14. februar 1945 blev slotsbibliotekets klosterhåndskrifter fra middelalderen, inkunabeler, illustrerede bøger fra det 16. århundrede, en autograf-samling, bogbind fra tiden under renæssancen og det 18. århundrede og en håndskriftsamling komplet ødelagt.[2][3] 1945 blev Huset Wettin eksproprieret. De nåede at anbringe store dele af deres værdifulde skatte i trækister som blev begravet i slotshaven. Bortset et lille antal genstande blev de fundet af de sovjetiske tropper og transporteret væk. Den 4. oktober 1996 lykkedes det private hobby-arkæologer at finde flere kister med ædelstenbesatte guldsmedsarbejder. Selvom de værdifulde genstande på grund af den lange lagring i jorden var i en dårlig tilstand, lykkedes det at genfremstille dem til den oprindelige stand. En stor del af skatten blev solgt på en aktion. En meget værdifuld genstand, den såkaldte "Mohrenkopf-Pokal" fra det 16. århundrede er i dag udstillet på Bayerisches Nationalmuseum i München
Fra 1946 til 1949 blev en del af slottets rum indrettet til et museum for barokken. Fra 1985 til 1989 blev slotskapellet restaureret udvendig.
BilledgalleriRediger
- Schloss Moritzburg
Eksterne henvisningerRediger
ReferencerRediger
- ^ I. Möbius, J. Karpinski: Schloss Moritzburg. 3. Auflage. Verlag Schnell und Steiner, 2001, S. 5.
- ^ Hans-Christian Mannschatz: „… immer rin in die Kartoffeln, raus aus den Kartoffeln …“ Der Lebensweg der Leipziger Bibliothekarin Edith Rothe (1897–1989) (Webside ikke længere tilgængelig) (PDF; 5,6 MB). In: BIS : Das Magazin der Bibliotheken in Sachsen, Jg. 2 (2009), Heft 2, Juni 2009, S. 108–111.
- ^ Georg Kretschmann: Das Silber der Wettiner – Eine Schatzsuche zwischen Moskau und New York. Ch. Links Verlag, Berlin 1995, ISBN 3-86153-088-0, S. 23, 27, 37, 40, 50, 63.
Koordinater: 51°10′03″N 13°40′47″Ø / 51.167572°N 13.679611°Ø