Wikipedia

Morten Korch

dansk forfatter (1876-1954)

Morten Luther Gudmund Korch (født 17. januar 1876 i Over Holluf ved Odense, død 8. oktober 1954 i Hellerup[1]) var en dansk forfatter, der var den mest læste i sin samtid.

Morten Korch
Fulde navnMorten Luther Gudmund Korch
Født17. januar 1876(1876-01-17)
Over Holluf, Danmark
Død8. oktober 1954 (78 år)
Hellerup, Danmark
GravstedFraugde Rediger på Wikidata
SøskendeJohanne Korch Rediger på Wikidata
BarnMorten A. Korch Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseGrossist, forlægger, forfatter Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Korch var handelsuddannet og arbejdede bl.a. som grossist, forlægger og teglværksdirektør, men fra 1916 helligede han sig forfatterskabet. Dog fortsatte han som forlægger.

Han udgav i alt 123 titler, og modtog i 1937 Ridderkorset. Han var en folkekær forfatter, hvis foretrukne miljø var det gammeldags landbrug, småindustrien og købmandsgården, som bunder i traditioner. Det præindustrielle Danmark, som hviler i gamle traditioner, bliver forstyrret af et udefra kommende element. Generelt er handlingsforløbene opbygget ligesom eventyr (ro-uro-ro) og kan let overføres på aktantmodellen. Personerne er 'flade', og problemerne skildres via kampen mellem det gode og det onde, som dog altid ender lykkeligt, men stilen kan dog ikke betegnes som eventyrlig eller fantastisk. Morten Korch var konservativ og patriarkalsk i sine holdninger og troede på konservative kristne moraler. Morten Korch skrev meget detaljeret og beskrivende.

Morten Korch omtales i bogen Det 20. århundrede - De 100 mest betydningsfulde personer i Danmark..[2]

Hans søn, Morten A. Korch, 1909-2012, var som 100-årig stadig aktiv som forlægger af sin fars bøger.

I 2013 blev der på Grønhøj Kro indviet Danmarks første museum om Morten Korch.[3]

Film

redigér

Flere filmselskaber forhandlede i femten år om at filmatisere hans romaner. I 1950 vovede ASA Film og Alice O'Fredericks at filmatisere De røde heste, som blev en af danmarkshistoriens største biografsucceser: 2,3 millioner mennesker valfartede til biograferne for at se filmen.

Bibliografi

redigér
  • Regnebog for Almueskolernes yngste afdeling, fra 1897
  • Fyensk humør, fra 1898
  • Fyenbosnak, fra 1900
  • Sin egen sti, fra 1911
  • Guldglasuren, fra 1912
  • Sejrgaarden, fra 1913
  • En husmand, fra 1914
  • Grundlovsbogen, fra 1914
  • En æreskrans, fra 1916
  • Familien på Uglegården, fra 1917
  • Flintesønnerne, fra 1917
  • Hans med Sejrskjorten, fra 1917
  • En vagabond, fra 1918
  • Kongemøllen, fra 1918
  • Skytten på Urup, fra 1918
  • Fru Sara på Enø, fra 1919
  • Studeprangeren, fra 1919
  • Der brænder en ild, fra 1920
  • Forklarende tekst, fra 1920
  • Fra provinsen, fra 1920
  • Godtfolk, fra 1920
  • Krybskytten, fra 1920
  • Kong Frederiks Korporal, fra 1921
  • Uhrene i Rørby, fra 1921
  • Junker & Co, fra 1922
  • Bent Billes løfte, fra 1923
  • Det gamle guld, fra 1923
  • Den grønne vogn, fra 1924
  • Fortællinger og skitser, fra 1924
  • Godtfolk : ny samling, fra 1924
  • Niels Dros, fra 1924
  • Om fyenske dialekter, fra 1925
  • Rolf Snare, fra 1925
  • Palle Jarmer, fra 1925
  • Kærlighed, fra 1926
  • To juleaftener, fra 1926
  • Lykkens hjul, fra 1926
  • Den danske jul, fra 1927
  • Manden på Brusholm, fra 1927
  • Perler paa snor, fra 1927
  • I stjerneskær, fra 1928
  • Fynboer, fra 1929
  • Landsbyprinsessen, (skuespil) fra 1929
  • Lykkesmeden, fra 1929
  • Affæren i Mølleby, (skuespil) fra 1930
  • Ved Stillebækken, fra 1930
  • Guldskoen, (skuespil) fra 1931
  • Kærlille, fra 1931
  • I morgen får vi sol, fra 1932
  • Klokkekilden, fra 1933
  • Borgerlune, fra 1934
  • Liv og lune, fra 1934
  • Blomstrende verden, fra 1934
  • Byens bedste mand, fra 1935
  • Møllen i Lunde, fra 1935
  • Det fejreste træ, fra 1935
  • De rige år, fra 1936
  • Krisen på Rønnebæk, (skuespil) fra 1936
  • Lykkens luner, (skuespil) fra 1936
  • Troldsmeden, (skuespil) fra 1936
  • Fruen på Hamre, fra 1937
  • Bonden fra Dige, fra 1938
  • Pigen fra Dale, fra 1938
  • Bertil Lynge, fra 1939
  • Hammerprinsessen, fra 1939
  • Kampen om Abildgaarden, fra 1939
  • Indenfor voldene, fra 1940
  • Under byens tage, fra 1941
  • Lykkens hjul, fra 1942
  • Det gamle teglværk, fra 1942
  • De røde heste, fra 1943
  • Den lille julegæst, fra 1943
  • Landsbyfolk, fra 1943
  • Ved den blaa fjord, fra 1943
  • Sønnen fra Vingaarden, fra 1944
  • Roman om Nikolaj, fra 1944
  • Fynboer, fra 1946
  • Klokken paa Solbjerg, fra 1946
  • Manden paa Naur, fra 1946
  • Det store løb, fra 1947
  • Fortryllende dage, fra 1948
  • Min moders minde", fra 1948
  • Morten Korch : 1898 - 22. september 1948, fra 1948
  • Mosekongen, fra 1948
  • Doktor Ole, fra 1949
  • Julekurven, fra 1949
  • Fløjtespilleren, fra 1950
  • Troldpigen, fra 1951
  • Kampen om Torndal, fra 1952
  • Frodige dage, fra 1952

Morten Korch-film

redigér

Tabel over Morten Korch-filmatiseringer (film og tv-serier) i Danmark:

redigér
Morten Korch-film nr. Titel År Instruktion Manuskript Produktions-
selskab 		Forlæg
(baseret på Morten Korchs) 		Referencer Bemærkninger
1 De røde Heste 1950 Alice O'Fredericks,
Jon Iversen 		Grete Frische,
Alice O'Fredericks,
Jon Iversen[4] 		ASA „De røde Heste“ (1943; roman) [5] [6] [7] [8] Spillefilm (sort-hvid).
2 Mosekongen 1950 Alice O'Fredericks,
Jon Iversen 		Svend Rindom ASA „Mosekongen“ (1948; roman) [9] [10] [11] [12] Spillefilm (sort-hvid).
3 Det gamle Guld 1951 Alice O'Fredericks Alice O'Fredericks ASA „Det gamle Guld“ (1923; roman);
„Det gamle Guld“ (1926; skuespil) 		[13] [14] [15] [16] Spillefilm (sort-hvid).
4 Det store Løb 1952 Alice O'Fredericks Ukendt ASA „Det store Løb“ (1947, roman) [17] [18] [19] [20] Spillefilm (sort-hvid).
5 Fløjtespilleren 1953 Alice O'Fredericks Grete Frische ASA „Fløjtespilleren“ (1950, roman) [21] [22] [23] [24] Spillefilm (sort-hvid). Dette er den sidste Morten Korch-film i sort-hvid.
6 Flintesønnerne 1956 Alice O'Fredericks Grete Frische ASA „Flintesønnerne“ (1917, roman) [25] [26] [27] [28] Spillefilm (i farver). Dette er den første Morten Korch-film i farver.
7 Vagabonderne paa Bakkegaarden 1958 Alice O'Fredericks Alice O'Fredericks,
Jon Iversen 		ASA „En Vagabond: Fortælling“
(1918, roman) 		[29] [30] [31] [32] Spillefilm (i farver).
8 Det skete paa Møllegaarden 1960 Alice O'Fredericks Alice O'Fredericks,
Jon Iversen 		ASA Ukendt[33] [34] [35] [36] [37] Spillefilm (i farver).
9 Der brænder en ild 1962 Alice O'Fredericks Alice O'Fredericks,
Jon Iversen 		ASA „Der brænder en Ild“ (1920, roman) [38] [39] [40] [41] Spillefilm (i farver).
10 Kampen om Næsbygaard 1964 Alice O'Fredericks Alice O'Fredericks ASA Ukendt[42] [43] [44] [45] [46] Spillefilm (i farver). Denne film er første del af „Næsbygaard“filmtrilogien (1964-1966).
11 Næsbygaards Arving 1965 Alice O'Fredericks Alice O'Fredericks ASA Ingen[47] [48] [49] [50] [51] Spillefilm (i farver). Denne film er anden del af „Næsbygaard“filmtrilogien (1964-1966). Dette er den 11. og sidste af Alice O'Fredericks’ i alt 13 Morten Korch-film, som Poul Reichhardt medvirker i.
12 Krybskytterne paa Næsbygaard 1966 Alice O'Fredericks Alice O'Fredericks,
Ib Mossin 		ASA Ingen[52] [53] [54] [55] [56] Spillefilm (i farver). Denne film er tredje del af „Næsbygaard“filmtrilogien (1964-1966). Denne film er sammen med den næste film i rækken („Brødrene paa Uglegaarden“) de eneste to af ASA's 14 Morten Korch-film (og af Alice O'Fredericks’ 13 Morten Korch-film), som Poul Reichhardt ikke medvirker i.
13 Brødrene paa Uglegaarden 1967 Alice O'Fredericks,
Ib Mossin 		Alice O'Fredericks,
Ib Mossin 		ASA Ukendt[57] [58] [59] [60] [61] Spillefilm (i farver). Dette er Alice O'Fredericks’ sidste Morten Korch-film inden hendes død. Denne film er sammen med den foregående film i rækken („Krybskytterne paa Næsbygaard“) de eneste to af ASA's 14 Morten Korch-film (og af fru Alices 13 Morten Korch-film), som Poul Reichhardt ikke medvirker i.
14 De røde heste 1968 Annelise Meineche Grete Frische,
Alice O'Fredericks,
Jon Iversen[62] 		ASA „De røde Heste“ (1943; roman) [63] [64] [65] [66] Spillefilm (i farver). Denne film er en genindspilning af Alice O'Fredericks og Jon Iversens sort-hvide film „De røde Heste“ fra 1950. Hvor Poul Reichhardt i den originale film spiller sønnen Ole Offor, spiller han i denne film Oles fader, Hans Offor. Filmen følger manuskriptet fra den originale 1950-film fuldstændigt. Dette er samtidig ASA's første/eneste/sidste Morten Korch-film efter fru Alices død.
(15) Manden på Svanegården 1972 Ib Mossin Ib Mossin Merry Film „Paa Svanegaarden“ (1955; roman);
baseret på „Paa Svanegaarden“
(1932; utrykt skuespil) 		[67] [68] [69] [70] Spillefilm (i farver). Dette er den første af Ib Mossins tre Morten Korch-film (1972-1975).
(16) Fætrene på Torndal 1973 Ib Mossin Ib Mossin Merry Film „Kampen om Torndal“ (1952; roman) [71] [72] [73] [74] Spillefilm (i farver). Dette er den anden af Ib Mossins tre Morten Korch-film (1972-1975).
(17) Sønnen fra Vingården 1975 Ib Mossin,
Peer Guldbrandsen 		Bob Ramsing Rialto Film „Sønnen fra Vingaarden“
(1944; roman) 		[75] [76] [77] [78] Spillefilm (i farver). Dette er den tredje og sidste af Ib Mossins tre Morten Korch-film (1972-1975).
(18) Affæren i Mølleby 1976 Tom Hedegaard Henning Bahs,
Tom Hedegaard,
Erik Balling 		Nordisk Film „Affæren i Mølleby“ (1930; skuespil) [79] [80] [81] [82] Spillefilm (i farver). Dette er Nordisk Films eneste Morten Korch-film – og samtidig den første, som er indspillet til at foregå i den samtid, værket er skrevet i.
– Ved Stillebækken 1999-
2000 		Finn Henriksen,
Henrik Sartou,
Lone Scherfig 		John Stefan Olsen,
Peter Thorsboe,
Ole Meldgård,
Lone Scherfig 		Zentropa „Ved Stillebækken“ (1930; roman) [83] [84] [85] [86] Tv-serie (i farver) i 26 afsnit over 2 sæsoner. Denne tv-serie er den første af Zentropas to Morten Korch-filmatiseringer.
– Fruen på Hamre 2000 Katrine Wiedemann Vinca Wiedemann Zentropa „Fruen paa Hamre“ (1937; roman) [87] [88] [89] [90] Spillefilm (i farver). Denne film er den anden og sidste af Zentropas to Morten Korch-filmatiseringer.

Referencer

redigér
  1. ^ Morten Korch på gravsted.dk
  2. ^ Petersen, Claus Hagen and Connie Hedegaard, Det 20. århundrede – De 100 mest betydningsfulde personer i Danmark. 1999. ISBN 87-11-11322-7
  3. ^ Jessen, Claus (9. juli 2012). "Morten Korch genoplives: Kommer nu på museum". Ekstra Bladet. Hentet 14. april 2016.
  4. ^ „Filmen har ingen manuskriptforfatter angivet, men manuskriptet menes forfattet af Grete Frische og de to instruktører“, oplyser dfi.dk
  5. ^ Filmen „De røde Heste“ (1950) på dfi.dk
  6. ^ Filmen „De røde Heste“ (1950) på danskefilm.dk
  7. ^ Filmen „De røde Heste“ (1950) på danskfilmogtv.dk (Webside ikke længere tilgængelig)
  8. ^ Filmen „De røde Heste“ (1950) på imdb.com
  9. ^ Filmen „Mosekongen“ på dfi.dk
  10. ^ Filmen „Mosekongen“ på danskefilm.dk
  11. ^ Filmen „Mosekongen“ på danskfilmogtv.dk (Webside ikke længere tilgængelig)
  12. ^ Filmen „Mosekongen“ på imdb.com
  13. ^ Filmen „Det gamle Guld“ på dfi.dk
  14. ^ Filmen „Det gamle Guld“ på danskefilm.dk
  15. ^ Filmen „Det gamle Guld“ på danskfilmogtv.dk (Webside ikke længere tilgængelig)
  16. ^ Filmen „Det gamle Guld“ på imdb.com
  17. ^ Filmen „Det store Løb“ på dfi.dk
  18. ^ Filmen „Det store Løb“ på danskefilm.dk
  19. ^ Filmen „Det store Løb“ på danskfilmogtv.dk (Webside ikke længere tilgængelig)
  20. ^ Filmen „Det store Løb“ på imdb.com
  21. ^ Filmen „Fløjtespilleren“ på dfi.dk
  22. ^ Filmen „Fløjtespilleren“ på danskefilm.dk
  23. ^ Filmen „Fløjtespilleren“ på danskfilmogtv.dk (Webside ikke længere tilgængelig)
  24. ^ Filmen „Fløjtespilleren“ på imdb.com
  25. ^ Filmen „Flintesønnerne“ på dfi.dk
  26. ^ Filmen „Flintesønnerne“ på danskefilm.dk
  27. ^ Filmen „Flintesønnerne“ på danskfilmogtv.dk (Webside ikke længere tilgængelig)
  28. ^ Filmen „Flintesønnerne“ på imdb.com
  29. ^ Filmen „Vagabonderne paa Bakkegaarden“ på dfi.dk
  30. ^ Filmen „Vagabonderne paa Bakkegaarden“ på danskefilm.dk
  31. ^ Filmen „Vagabonderne paa Bakkegaarden“ på danskfilmogtv.dk (Webside ikke længere tilgængelig)
  32. ^ Filmen „Vagabonderne paa Bakkegaarden“ på imdb.com
  33. ^ Dfi.dk oplyser, at filmens forlæg er en „roman af Morten Korch“. I det trykte program fra ASA præsenteres filmen dog kun som „En Morten Korch-film“ (og ikke „Efter Morten Korchs roman ...“, som de øvrige foregående Morten Korch-film, der bygger på Morten Korch-værker).
  34. ^ Filmen „Det skete paa Møllegaarden“ på dfi.dk
  35. ^ Filmen „Det skete paa Møllegaarden“ på danskefilm.dk
  36. ^ Filmen „Det skete paa Møllegaarden“ på danskfilmogtv.dk (Webside ikke længere tilgængelig)
  37. ^ Filmen „Det skete paa Møllegaarden“ på imdb.com
  38. ^ Filmen „Der brænder en ild“ på dfi.dk
  39. ^ Filmen „Der brænder en ild“ på danskefilm.dk
  40. ^ Filmen „Der brænder en ild“ på danskfilmogtv.dk (Webside ikke længere tilgængelig)
  41. ^ Filmen „Der brænder en ild“ på imdb.com
  42. ^ I filmens trykte program fra ASA står der, at filmen er „bygget over en af Morten Korchs romaner“ – men hvilken roman, der skulle være tale om, er uvist; Morten Korch har nemlig ikke skrevet værker om „Næsbygaard“ i sin levetid. Romanen „Kampen om Næsbygaard“, som bygger på filmen af sammen navn og er udgivet af Branner og Korch året efter filmen (1965), er krediteret Morten Korch; dog har Korch ikke selv skrevet denne (film)roman.
  43. ^ Filmen „Kampen om Næsbygaard“ på dfi.dk
  44. ^ Filmen „Kampen om Næsbygaard“ på danskefilm.dk
  45. ^ Filmen „Kampen om Næsbygaard“ på danskfilmogtv.dk (Webside ikke længere tilgængelig)
  46. ^ Filmen „Kampen om Næsbygaard“ på imdb.com
  47. ^ Filmen er lavet „efter motiver hos Morten Korch“, oplyser dfi.dk. I det trykte program fra ASA præsenteres filmen som „den nye, store Morten Korch-film [...] med en række af Morten Korchs festlige typer“ (og ikke „Efter Morten Korchs roman ...“, som de øvrige foregående Morten Korch-film, der bygger på Morten Korch-værker). Romanen „Næsbygaards Arving“, som bygger på filmen af sammen navn og er udgivet af Branner og Korch året efter filmen (1966), er krediteret Morten Korch; dog har Korch ikke selv skrevet denne (film)roman – eller øvrige værker om „Næsbygaard“ i sin levetid.
  48. ^ Filmen „Næsbygaards Arving“ på dfi.dk
  49. ^ Filmen „Næsbygaards Arving“ på danskefilm.dk
  50. ^ Filmen „Næsbygaards Arving“ på danskfilmogtv.dk (Webside ikke længere tilgængelig)
  51. ^ Filmen „Næsbygaards Arving“ på imdb.com
  52. ^ „Motiverne [til filmen] er hentet hos Morten Korch“, oplyser dfi.dk. I det trykte program fra ASA præsenteres filmen som „Morten Korch farvefilmen“ (og ikke „Efter Morten Korchs roman ...“, som de øvrige foregående Morten Korch-film, der bygger på Morten Korch-værker). Romanen „Krybskytterne paa Næsbygaard“, som bygger på filmen af sammen navn og er udgivet af Branner og Korch året efter filmen (i 1966), er krediteret Morten Korch; dog har Korch ikke selv skrevet denne (film)roman – eller øvrige værker om „Næsbygaard“ i sin levetid.
  53. ^ Filmen „Krybskytterne paa Næsbygaard“ på dfi.dk
  54. ^ Filmen „Krybskytterne paa Næsbygaard“ på danskefilm.dk
  55. ^ Filmen „Krybskytterne paa Næsbygaard“ på danskfilmogtv.dk (Webside ikke længere tilgængelig)
  56. ^ Filmen „Krybskytterne paa Næsbygaard“ på imdb.com
  57. ^ Dfi.dk oplyser, at filmens forlæg er „Efter roman af Morten Korch“. I det trykte program fra ASA præsenteres filmen dog kun som „Morten Korch farvefilmen“ (og ikke „Efter Morten Korchs roman ...“, som de øvrige foregående film, der bygger på Morten Korch-værker).
  58. ^ Filmen „Brødrene paa Uglegaarden“ på dfi.dk
  59. ^ Filmen „Brødrene paa Uglegaarden“ på danskefilm.dk
  60. ^ Filmen „Brødrene paa Uglegaarden“ på danskfilmogtv.dk (Webside ikke længere tilgængelig)
  61. ^ Filmen „Brødrene paa Uglegaarden“ på imdb.com
  62. ^ „Filmen har ingen manuskriptforfatter angivet, men manuskriptet menes forfattet af Grete Frische og de to instruktører“, dfi.dk
  63. ^ Filmen „De røde heste (1968)“ på dfi.dk
  64. ^ Filmen „De røde heste (1968)“ på danskefilm.dk
  65. ^ Filmen „De røde heste (1968)“ på danskfilmogtv.dk (Webside ikke længere tilgængelig)
  66. ^ Filmen „De røde heste (1968)“ på imdb.com
  67. ^ Filmen „Manden på Svanegården“ på dfi.dk
  68. ^ Filmen „Manden på Svanegården“ på danskefilm.dk
  69. ^ Filmen „Manden på Svanegården“ på danskfilmogtv.dk (Webside ikke længere tilgængelig)
  70. ^ Filmen „Manden på Svanegården“ på imdb.com
  71. ^ Filmen „Fætrene på Torndal“ på dfi.dk
  72. ^ Filmen „Fætrene på Torndal“ på danskefilm.dk
  73. ^ Filmen „Fætrene på Torndal“ på danskfilmogtv.dk (Webside ikke længere tilgængelig)
  74. ^ Filmen „Fætrene på Torndal“ på imdb.com
  75. ^ Filmen „Sønnen fra Vingården“ på dfi.dk
  76. ^ Filmen „Sønnen fra Vingården“ på danskefilm.dk
  77. ^ Filmen „Sønnen fra Vingården“ på danskfilmogtv.dk (Webside ikke længere tilgængelig)
  78. ^ Filmen „Sønnen fra Vingården“ på imdb.com
  79. ^ Filmen „Affæren i Mølleby“ på dfi.dk
  80. ^ Filmen „Affæren i Mølleby“ på danskefilm.dk
  81. ^ Filmen „Affæren i Mølleby“ på danskfilmogtv.dk (Webside ikke længere tilgængelig)
  82. ^ Filmen „Affæren i Mølleby“ på imdb.com
  83. ^ Tv-serien „Ved Stillebækken“ på dfi.dk
  84. ^ Tv-serien „Ved Stillebækken“ på danskefilm.dk
  85. ^ Tv-serien „Ved Stillebækken“ på danskfilmogtv.dk (Webside ikke længere tilgængelig)
  86. ^ Tv-serien „Ved Stillebækken“ på imdb.com
  87. ^ Filmen „Fruen på Hamre“ på dfi.dk
  88. ^ Filmen „Fruen på Hamre“ på danskefilm.dk
  89. ^ Filmen „Fruen på Hamre“ på danskfilmogtv.dk (Webside ikke længere tilgængelig)
  90. ^ Filmen „Fruen på Hamre“ på imdb.com

Litteratur

redigér
  • Lorentzen, Jørgen, "Fra farskapets historie i Norge 1850-2012", 2012. s. 20 & s. 32-33.
  • Rytter, Maria "Du må ikke græde far - Morten Korch som far omkring 1900", 2009. 147 s. Ill.
  • Rytter, Maria "Den ukendte Morten Korch – Dagbøger, breve og optegnelser fra 1876 til 1914", 2000. 282 s. ISBN 87-14-29526-1.
  • Rytter, Maria, "Morten Korch på Møntergården - udstillingstekster", 1994. 62 s.
  • Litteraturhåndbogen 1995, Gyldendal
  • Frantz Smolle Andersen m.fl., "Bogen om Morten Korch. En smaaborgers virksomhed", 1977

Eksterne hensvisninger

redigér
 Artiklen om Morten Korch kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede
Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen.
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Morten_Korch&oldid=11319178"