Moseloven

Moseloven er et begreb, der først optræder i Josvabogen, kapitel 8. Det afspejles nogle markante steder i Det Gamle Testamente, hvor oplæsningen af Moseloven tematiseres: Jos. 8,30-35; 2 Kong. 22-23 og Neh. 8; 9 og 13. På Ebals bjerg, hvor hele Israel var forsamlet, "byggede Josva et alter for Herren, Israels gud". (Josva, 8,30) "Og på stenene skrev han i israelitternes påsyn en afskrift den lov, Moses havde skrevet." (Josua 8,32) "Derefter oplæste Josva alle lovens ord." (Josva 8,34)[1]

Traditionelt opfattes Moseloven som summen af de 613 bud, som er fordelt ud over de fem Mosebøger.[2] I jødedommen benævnes Moseloven "tora" eller "torah" - den religiøse lov, de gamle israelitter levede efter. På hebraisk betyder Tora ("Loven") tillige de første fem bøger i den jødiske Bibel (Det Gamle Testamente) (de fem Mosebøger).

ReferencerRediger

  1. ^ Troels Engberg-Pedersen, Niels Peter Lemche og Henrik Tronier: Kanon. Bibelens tilblivelse og normative status, s. 44
  2. ^ Dansk-Israelsk Forening (DIF) – Befolkning og religion i Israel [1]

LitteraturRediger

  • Troels Engberg-Pedersen, Niels Peter Lemche og Henrik Tronier: Kanon. Bibelens tilblivelse og normative status. Museum Tusculanums Forlag 2006. ISBN 87-635-0477-4
  • Gads Danske Bibelleksikon, I-O. Redigeret af Eduard Nielsen og Bent Noack. Gad 1982. ISBN 87-12-23073-1