Mozambiques flag blev taget i brug 1. maj 1983. Flaget har et billede af en AK-47 og er det eneste nationalflag i verden med en afbilledet riffel.

Mozambiques flag. Størrelsesforhold 2:3

Flaget er baseret på FRELIMOs flag (Mozambiques frigøringsfront). FRELIMOs flag, som blev brugt i en kort periode efter at landet fik sin uafhængighed fra Portugal, minder om dagens flag, men mangler våbnet.

I 2005 blev der afholdt en konkurrence for at udforme et nyt flag til Mozambique. Der blev kåret et vinderflag, men nationalflaget er det samme. Konkurrencen blev afholdt i forbindelse med en kampagne for at skabe et nyt symbol og en ny nationalsang for landet. Oppositionen i Mozambiques nationalforsamling ønskede specielt at fjerne billedet af Kalasjnikov-riflen fra flaget.

Kampagnen for at ændre nationalsymbolerne har mødt stærk modstand blandt folket.

Symbolisering

redigér
  • Grøn: Den frugtbare jord
  • Sort: Det afrikanske kontinent
  • Gul: De kostbare mineraler
  • Hvid: Freden
  • Rød: Landets kamp for uafhængighed
  • Gul stjerne: Folkets solidaritet og landets socialistiske overbevisning
  • Bog: Uddannelse
  • Hakke: Bønder og landbrug
  • AK-47: Nationens beslutning om at beskytte sin frihed

Historiske flag

redigér
Spire
Denne artikel om flag eller vexillologi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.