Munkebjergvej (Odense)

gade til Odense

Munkebjergvej er en væsentlig indfaldsvej i Odense-bydelen Munkebjerg. Vejen forbinder Odenses sydlige centrum med Fynske Motorvej og Svendborgmotorvejen.

Uddannelsesbus på Munkebjergvej ud for Langesøvej. I baggrunden til højre ses Syddansk Erhvervsskole og helt i baggrunden krydset for Munkerisvej.

Den indre del af Munkebjergvej fra Reventlowsvej til ringvejen Munkerisvej er 2-sporet og udført med fartdæmpende foranstaltninger, mens den sydlige del fra Munkerisvej til Niels Bohrs Alle er 4-sporet. Langs hele Munkebjergvej er anlagt cykelstier.

Den indre del af vejen er villavej. Undervejs passeres Munkedammene. Nær ringvejen ligger Syddansk Erhvervsskole (tidligere Hjertegarn) og Kansas City (tidligere Kansas arbejdstøj). Nær Niels Bohrs Alle er indkørsel til Syddanske Forskerparker og Syddansk Universitets vestlige parkeringspladser.

Munkeringen redigér

Hvor Munkebjergvej krydser ringvejen ved Munkerisvej lå tidligere en rundkørsel kaldet Munkeringen. Munkeringen blev nedlagt i juli 1954 ved anlæg af den sydlige ringvej. Dens tidligere udformning kan stadig ses i den omgivende bebyggelse, hvor et lejlighedskompleks er opført i en del af en cirkelform.

Forlængelse til Fynske Motorvej redigér

 
Etablering af den sydlige forlængelse af Munkebjergvej ved Hestehaven set mod nord. I midten af billedet tunnel for cykel- og gangsti.

Munkebjergvej blev i 2015 forlænget fra Niels Bohrs Alle til et nyetableret tilslutningsanlæg for den Fynske Motorvej. Denne del af vejen er anlagt som 4-sporet vej med en tilladt hastighed på 70 km/t. I forbindelse med etableringen blev tilslutningen til Landbrugsvej ulovligt nedlagt, men efterfølgende lovliggjort med en ny lokalplan.

Den forlængede del af Munkebjergvej åbnede den 21. oktober 2015. Samtidig åbnede en del af det nye tilslutningsanlæg, så der kunne køres mod øst på motorvejen fra Munkebjergvej.

Den 20. april 2016 åbnede den resterende del af tilslutningsanlægget til den Fynske Motorvej helt op, så også trafik mod vest skal bruge vejen for at komme på motorvejen. Samtidig lukkede motorvejsramperne på Svendborgvej og en ny forbindelsesvej, Drejebænken, blev etableret.

Fra den nye del af vejen er der etableret tilkørsler til det kommende Nyt OUH.

Opsætning af støjværn redigér

På strækningen mellem Munkerisvej og Niels Bohrs Alle blev der i efteråret 2017 etableret støjskærme på en stor del af vejføringen.

Eksterne links redigér

Koordinater: 55°22′18″N 10°24′35″Ø / 55.3717°N 10.4098°Ø / 55.3717; 10.4098