Åbn hovedmenuen

Musée d'Orsay er et museum i Paris i Frankrig. Det ligger på venstre side af Seinen i en tidligere jernbanestation, Gare d'Orsay. Museet indeholder hovedsagelig fransk kunst fra 1848 til 1914 og har samlinger af malerier, skulpturer, møbler og fotografier. Museet er mest kendt for sin store samling af kendte impressionistiske malere som Claude Monet og Pierre-Auguste Renoir. Mange af disse malerier var udstillet på Galerie nationale du Jeu de Paume før museets åbning i 1986.

Musée d'Orsay
MuseeOrsay 20070324.jpg
Hovedhallen af Musée d'Orsay i Paris.
Generelle informationer
Type Kunstmuseum
Adresse 62, rue de Lille
75007 Paris
Grundlagt 9. december 1986
Grundlægger François Mitterrand, Valéry Giscard d'EstaingRediger på Wikidata
Direktør Guy Cogeval (2008)
Besøgende 3.000.000±1.000.000 (2009)[1], 3.480.609 (2014)[2], 2.997.622 (2016)[3]Rediger på Wikidata
Offentlig transport Solférino  (M)  (12)
Musée d'Orsay  (RER) C
Eksterne henvisninger
musee-orsay.fr
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Indholdsfortegnelse

HistorieRediger

Museumsbygningen var oprindeligt en banegård, Gare d'Orsay, bygget for et fransk jernbaneselskab til linjen Paris-Orléans. Den skulle være færdig til verdensudstillingen i 1900. Bygningen var tegnet af de tre arkitekter Lucien Magne, Émile Bénard og Victor Laloux. Det var et trafikknudepunkt på forbindelsen mellem Paris og det sydvestlige Frankrig indtil 1939.

I 1939 var stationens korte perroner blevet utidssvarende for de længere tog, som efterhånden blev brugt på mange andre hovedlinjer. Efter 1939 blev bygningen brugt til forskellige servicetilbud til forstadsborgere, og en del af bygningen blev postcenter under 2. verdenskrig. Stationens hotel lukkede 1. januar 1973.

Ombygning til museumRediger

I 1977 besluttede den franske regering at omdanne stationen til et museum. Arkitektfirmaet ACT forestod ombygningen, som blev udført af Bouygues.[4] Arbejdet gik ud på at skabe 20.000 ekstra kvadratmeter på fire etager. Det nye museum blev åbnet den 1. december 1986 af præsident François Mitterrand.

Museet dækker en afgrænset periode i fransk kunsthistorie og indgår dermed i et kronologisk forløb med to andre store kunstmuseer i Paris: Louvre dækker kunst fra før antikken til 1848, Musée d'Orsay indbefatter kunst fra 1848 til 1914, og Centre Georges Pompidou indeholder kunst fra 1914 til nutiden.

 
Musée d'Orsay set fra den højre side af Seinens bred.

DirektørerRediger

  • Françoise Cachin: 1986–1994
  • Henri Loyrette: 1994–2001
  • Serge Lemoine: 2001–2008
  • Guy Cogeval: 2008–

SamlingenRediger

Berømte skulptørerRediger

ReferencerRediger

  1. ^ Importeret fra Engelsk Wikipedia.
  2. ^ Importeret fra fransk Wikipedia.
  3. ^ Oplysningen er fra Wikidata, som angiver denne kilde: www.musee-orsay.fr. Hentet 30. april 2018.
  4. ^ Bouygues Bouygues hjemmeside om Musée d'Orsay.

Eksterne henvisningerRediger

 Søsterprojekter med yderligere information:

Koordinater: 48°51′36″N 2°19′36″Ø / 48.86000°N 2.32667°Ø / 48.86000; 2.32667