Åbn hovedmenuen
DanishView.svg Danske forhold. Denne artikel omhandler alene (eller overvejende) danske forhold. Hjælp gerne med at gøre artiklen mere almen. 
Mergefrom.svgSammenskrivningsforslag
Artiklen Jury er foreslået føjet ind i Nævningeting. (Siden maj 2014)  Diskutér forslaget

Et nævningeting er en behandlingsform i visse straffesager.

Efter 1. januar 2008 findes nævningeting både ved byretterne og landsretterne. Tidligere fandtes de kun ved landsretterne.

Indholdsfortegnelse

Sammensætning og procesRediger

I byretten består tinget af 6 nævninge og ved ankesager i landsretten af 9 nævninge (Jf. Retsplejelovens § 12, stk. 5), disse udtages efter lodtrækning fra en grundliste, der udarbejdes af et udvalg i hver kommune. Før retsreformen i 2008 brugte man kun nævningeting ved landsretten, og disse havde 12 medlemmer.

Nævningene må ikke tale om sagen med andre end hinanden. Når advokaterne har fremlagt sagen i retten, belæres nævningene af retsformanden (den ledende juridiske dommer), som dermed giver nævningene sin opfattelse af sagens juridiske sammenhæng.

Herpå skal nævningene tage stilling til skyldsspørgsmålet.

Den dobbelte garantiRediger

Hvis et nævningeting finder tiltalte ikke-skyldig, afsiges straks en dom om frifindelse.

Findes tiltalte derimod skyldig (hvilket kræver mindst 4 stemmer ud af 6), kan de tre juridiske dommere følge eller tilsidesætte denne beslutning.

Bliver beslutningen tilsidesat skal anklagemyndigheden, såfremt den fortsat ønsker tiltalte dømt, bringe sagen for et nyt nævningeting – sagen skal altså gå om. Anklagemyndigheden kan dog også vælge at frafalde yderligere retsforfølgning.

Den regel, at de juridiske dommere kan tilsidesætte nævningenes skyldigkendelse, kaldes den dobbelte garanti, fordi tiltalte derfor kun kan dømmes, hvis både nævningene og de juridiske dommere er overbeviste om vedkommendes skyld.

StrafudmålingRediger

Her deltager nævningetinget samt tre juridiske dommere –- nævningene har hver én stemme mens dommerne tilsammen har lige så mange stemmer som nævningene. Ved afstemning om strafudmåling gælder almindeligt flertal. Er der stemmelighed, gælder det mildeste resultat for tiltalte.

Anke fra byrettenRediger

Ønsker tiltalte at anke byrettens afgørelse, kan både strafudmålingen og skyldsspørgsmålet ankes. Ankes skyldsspørgsmålet, køres sagen som nævningesag i landsretten også. Ellers køres sagen som en domsmandssag i landsretten.

Se ogsåRediger

Eksterne henvisningerRediger

 Stub
Denne samfundsartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.