Nørre Søby Kirke

kirke på Fyn

Nørre Søby Kirke er en kirke beliggende i landsbyen Nørre Søby, ca. 11 km syd for Odense. Kirken ligger tæt på Søby Sø.

Nørre Søby Kirke
Noerre Soeby Kirke.jpg
Nørre Søby Kirke
Generelt
Opført 1300-tallet
Geografi
Adresse Kirkesøvej 20A, Nr Søby, 5792 Årslev
Sogn Nørre Søby Sogn
Pastorat Nørre Søby-Heden Pastorat
Provsti Midtfyn Provsti
Stift Fyens Stift
Kommune Faaborg-Midtfyn Kommune
Eksterne henvisninger
nrsoeby-heden.dk

Selvom kirken er opført i gotikken, er den eneste middelalderlige kilde til den fra 1524-26, da Nørre Søby Kirke betalte 10 mark ved landehjælpen.[1] Kirken havde allerede i middelalderen nær relation til herregården Søbysøgård, men tilfaldt som de fleste andre kirker Kronen ved reformationen 1536. Båndet blev dog retableret 1549, da Axel Urne modtog patronatsretten til "sin sognekirke Søbye". Patronatsretten lå fortsat til herregården frem til 1932, da den overgik til selveje forud for Søbysøgårds omdannelse til ungdomsfængsel.

Nørre Søby Kirke har Heden Kirke som anneks; dette forhold går tilbage til mindst 1590.[1]

BygningRediger

Kirken er i sin kerne en gotisk teglstensbygning, af hvilken skibets langmure er bevarede. Disse er cirka 10 meter lange, hvilket peger på, at det oprindelige kor har været cirka 5 meter langt; altså en ganske beskeden kirke.

De senmiddelalderlige ændringer blev indledt med en forlængelse af skibet mod vest.[2] Herefter blev koret ændret til et langhuskor og kirken overhvælvet o. 1530. Et tårn er rejst over vestforlængelsen[3] og der blev bygget et nu forsvundet våbenhus på et tidspunkt før 1550. På det tidspunkt lod Axel Urne et koret opføre mod øst.[4] Dette er både bredere og højere end skibet og har affasede hjørner mod øst. Det har fra start været tænkt som gravkor for Urneslægten på Søbysøgård; der er fortsat gravkrypt under koret.

InventarRediger

Kirkens middelalderlige inventar omfatter en romansk granitdøbefont af "Vindingetype" og en klokke støbt 1470 af Johannes Nicolai.

Altertavlen er et bemærkelsesværdigt, nederlandsk arbejde, der ifølge biskop Jacob Madsen blev anskaffet 1551 af Axel Urne og altså indgik i indretningen af det gravkor, Axel Urne lod indrette i de år. Der er tale om en malet altertavle med fløje og svungen top. I storfeltet er et maleri af Korsfæstelsen og i fløjene af Jesu fremstilling for Folket samt Gravlæggelsen. I lukket stand viser tavlen Bønnen i Gethsemane Have.

Også de vigtigste inventaranskaffelser fra 1600-tallet er tilkommet via Urneslægten, idet Christian Urne og Anne Sophie Krabbe nyindrettede kirken 1654-56 i tidens bruskbarokke stil med både herskabsstole (1654), prædikestol og alterstager (1655) og en døbefont af træ fra 1656. Alle disse arbejder kan tilskrives den samme billedskærer, der er uidentificeret, men særlig prædikestolens hjørnehermer, engleansigter og vrængemasker viser, at han nok var udlært i Anders Mortensens værksted. Altersølvet stammer også fra 1600-tallet, men er omdannet 1746 på kirkeejer Frederik von Holstens foranledning.

De to store malerier af Johannes og Sankt Peter, der hænger i koret, er malet af major Sophus Schack 1848.

GravminderRediger

Som bygningen og inventaret er også broderparten af gravminderne knyttet til Søbysøgård. Alle tre bevarede gravsten er lagt over herregårdens beboere. Den ældste af disse er lagt over Jørgen Urne o. 1480 og er et hovedværk i renæssancens fremkomst i fynsk stenhuggerkunst. De to yngre er lagt over Knud Urne og hustru Inger Walkendorff o. 1543 samt over Knud Urne fra o. 1552 og tillagt stenhuggeren kaldet "Odense-ornamentisten".

Axel Urnes gravkapel i koret er utilstrækkeligt dokumenteret. Biskop Jacob Madsen beskrev det 1590 som 'bygget op bag koret', og det er tænkeligt, at koret har været delt i to af et panelværk, og kisterne så har stået i den østligste del og med tiden sikkert også ned langs dets sider.[5] Kapellet var endnu i brug i 1700-tallets sidste halvdel, og er nok nedlagt ved en istandsættelse o. 1785. Herefter er kisterne formentlig flyttet ned i gravkrypten under koret, hvorfra en række kistebeslag er fremdraget og nu ophængt på tavler i koret og skibet.

LitteraturRediger

NoterRediger

  1. ^ a b Burmeister og Wangsgaard Jürgensen, s. 4021.
  2. ^ Burmeister og Wangsgaard Jürgensen, s. 4024.
  3. ^ Burmeister og Wangsgaard Jürgensen, s. 4025.
  4. ^ Burmeister og Wangsgaard Jürgensen, s. 4027ff.
  5. ^ Burmeister og Wangsgaard Jürgensen, s. 4057 ff.

Eksterne kilder og henvisningerRediger


Koordinater: 55°17′15.2″N 10°22′30.5″Ø / 55.287556°N 10.375139°Ø / 55.287556; 10.375139

 Stub
Denne artikel om en kirke er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.