Namina Forna

amerikansk forfatter og manuskriptforfatter

Namina Forna (født 9. januar 1987) er en amerikansk forfatter og manuskriptforfatter. Hun er mest kendt for sin debutroman De Blodgyldne (orig.: The Gilded Ones), der udkom i starten af 2021. Romanen, som tematiserer kvindehad og -undertrykkelse i den vestafrikanske stat Sierra Leone, var allerede en uge efter sin udgivelse at finde på både New York Times' og de amerikanske boghandleres bestsellerlister (Indie Bound).[1][2][3]

Namina Forna
Personlig information
Født Namina Forna
9. januar 1987 (37 år)
Freetown, Sierra Leone
Nationalitet USA Amerikansk
Forældre Ambassadør Ebun Strasser-King (mor) og parlamentsmedlem A.G. Sembu Forna (far)
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted USC School of Cinematic Arts
Beskæftigelse Young Adult forfatter, manuskriptforfatter
Fagområde Filmmanuskriptforfatning, ungdomslitteratur, skønlitteratur Rediger på Wikidata
Kendte værker De Blodgyldne Rediger på Wikidata
Genre Ungdomslitteratur Rediger på Wikidata
Eksterne henvisninger
www.naminaforna.com
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Baggrund redigér

Namina Forna er født og delvist opvokset i Freetown, hovedstaden i den vestafrikanske stat Sierra Leone. Da hendes forældre blev skilt, blev hun i første omgang hos sin far. Men da borgerkrigen rykkede for tæt på, valgte faderen at sende sin 9-årige datter i sikkerhed hos moderen, som i mellemtiden var flyttet til Atlanta i den amerikanske delstat Georgia.

Som barn elskede Namina Forna at læse. I et interview med magasinet Elle har hun forklaret, hvordan læsning blev hendes måde at flygte fra borgerkrigen og den konstante utryghed, den skabte omkring hende.[4]

Uddannelse redigér

Namina Forna blev i Atlanta optaget på Spelman College - en skole, der historisk er kendt for at optage udsatte kvinder fra minoritetsgrupper. Efter at have bestået sin bachelor i kunst herfra, tog hun til Los Angeles i Californien og blev optaget på USC School of Cinematic Arts, hvorfra hun senere kunne springe ud som Master of Fine Arts inden for film- og TV-produktion.

Forfatterskab redigér

I et interview med den britiske avis The Guardian har Forna forklaret, at hendes far og ikke mindst bedstemor har været de helt store inspirationskilder for hendes forfatterskab. Begge fortalte de den helt unge Namina historier og eventyr - ofte om stærke kvinder såsom vandgudinden Mani Wata eller Dahomey-amazonerne. Da hun som voksen så filmatiseringen af J.R.R. Tolkiens Ringenes Herre i biografen slog det hende, hvor få ikke-hvide heltinder, der findes i vestlig fantasylitteratur. Det skulle, ifølge hende selv, være hoveddrivkraften bag debutromanen De blodgyldne.[5]

Forna er den første amerikaner af sierraleonsk afstamning, der har fået forlagskontrakt på en roman i Young Adult-genren hos et af de store amerikanske forlag. Og blot en uge efter udgivelsen af debutromanen The Gilded Ones annoncerede Deadline Hollywood, at det uafhængige filmselskab Makeready havde bedt Namina Forna om at omskrive bogen til et filmmanuskript med henblik på en filmatisering.[6]

Namina Fornas debutroman udkom på dansk 27. oktober 2021 hos Gutkind og fik titlen "De Blodgyldne 1 - Dødløs". Opfølgeren "The Gilded Ones 2 - The Merciless Ones" udkom på engelsk 31. maj 2022 og ventes at udkomme på dansk til oktober 2022 - ligeledes på Gutkind Forlag. Den danske titel bliver "De Blodgyldne 2 - Nådeløs".[7][8][9]

Tredje og sidste bog i De blodgyldne-trilogien - "The Eternal Ones" - udkom hos Penguin Random House 13. februar 2024.[10]

Familie redigér

Namina Forna er datter af Sierra Leones tidligere sundshedsminister, Sembu Alpha George Forna[11] (d. 2018) og ambassadør dr. Ebun Strasser King[12]. Hun har desuden to søstre.

Bibliografi redigér

Dødløs-serien redigér

Kilder redigér

  1. ^ "'The Gilded Ones' by Author Namina Forna". PenguinRandomHouse. 9. februar 2021.
  2. ^ "New York Times Bestseller - Namina Forna, The Gilded Ones". New York Times. 25. februar 2021.
  3. ^ "Indie Bestsellers - 'The Gilded Ones' by Namina Forna" (PDF). American Booksellers Association. 24. februar 2021.
  4. ^ "'The Gilded Ones' Author Namina Forna On Fleeing Sierra Leone And Confronting The American Dream". Elle. 4. februar 2021.
  5. ^ "As a Black Lord of the Rings fan, I felt left out of fantasy worlds. So I created my own". The Guardian. 22. februar 2021.
  6. ^ "Makeready Options New Fantasy Trilogy 'The Gilded Ones;' Sets Tyro Author Namina Forna To Adapt". Deadline. 11. februar 2021.
  7. ^ "De blodgyldne 1 - Dødløs", hos Gutkind Forlag, 27. oktober 2021, (hentet 14. juli 2022).
  8. ^ "Book Tour: The Merciless Ones" Arkiveret 30. maj 2022 hos Wayback Machine, Nine Bookish Lives, 30. maj 2022, (hentet 14. juli 2022).
  9. ^ "De blodgyldne 2 - Nådeløs", WilliamDam.dk Boghandel, (hentet 14. juli 2022).
  10. ^ "The Gilded Ones - The Eternal Ones", Penguin Random House, (hentet 21. februar 2024).
  11. ^ "A.G. Sembu Forna". Prabook Encyclopedia.
  12. ^ "Nigerian envoy bids farewell to Amb. Strasser-King". The Concord Times. (Webside ikke længere tilgængelig)

Eksterne kilder redigér

 Spire
Denne amerikanske forfatterbiografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.