Wikipedia

Danmarks Nationalbank

dansk centralbank
(Omdirigeret fra Nationalbanken)

Danmarks Nationalbank er Danmarks centralbank og har i dag som formål "at opretholde et sikkert pengevæsen og at lette og regulere pengeomsætning og kreditgivning", jf. Nationalbankloven fra 1936. Nationalbanken er en selvejende og uafhængig institution etableret ved lov. Uafhængigheden kan føres tilbage til bankens oprettelse i 1818. I loven fra 1936 fremgår Nationalbankens uafhængighed ved, at Nationalbankens direktion har eneansvaret for at fastsætte de pengepolitiske renter. Den nuværende formand for direktionen i Nationalbanken er Christian Kettel Thomsen[2].

Danmarks Nationalbank
En solnedgang i maj måned spejler sig i Nationalbankens facade; den anden facade er af marmor fra Porsgrunn i Norge. Bygningen er tegnet af Arne Jacobsen.[1]
Virksomhedsinformation
Grundlagt 1818
Hovedsæde Langelinie Allé 47, 2100 København Ø (midlertidigt)
Virksom i
Eksterne henvisninger
www.nationalbanken.dk
CVR-nummer 61092919 Rediger på Wikidata
OpenCorporates dk/61092919 Rediger på Wikidata

Bankens hovedformål Rediger

Nationalbankens tre overordnede formål er:

  • Stabile priser: Nationalbanken bidrager til at sikre stabile priser, dvs. lav inflation. Det gøres ved at indrette pengepolitikken efter en fast kronekurs over for euroen.
  • Sikre betalinger: Nationalbanken medvirker til, at kontante og elektroniske betalinger afvikles sikkert. Det sker ved at udstede sedler og mønter samt sørge for, at pengeinstitutterne kan afvikle indbyrdes betalinger.
  • Stabilitet i det finansielle system: Nationalbanken bidrager til at sikre stabiliteten i det finansielle system. Det gøres ved at overvåge den finansielle stabilitet og betalingssystemer, producere finansiel statistik og forvalte statens gæld.

Historie Rediger

De første år Rediger

 
Nationalbanken i 1899

Nationalbanken i København blev oprettet d. 1. august 1818 som et privat aktieselskab og fik af Frederik 6. eneret på at udstede sedler i 90 år. Nationalbanken skulle være uafhængig af staten. Det skyldtes, at erfaringerne fra bl.a. statsbankerotten havde vist, at det var for farligt at lade staten stå for seddeludstedelsen[kilde mangler]. Dette var et brud med enevældens princip om, at al magt lå hos kongen.

I de første år var Nationalbankens opgave at få styr på seddeludstedelsen, så man igen kunne sikre sig, at der var dækning for de sedler, der var udstedt. I 1845 indførte man sølvmøntfoden, hvilket betød, at man til enhver tid kunne få ombyttet sine sedler til sølvmønter. For at styre seddelomløbet og hvor meget der blev udlånt indførte man i 1856 diskontoen, som gav banken et instrument til at styre renten. I 1875 gik Danmark væk fra rigsdaleren og over til kroner. Samtidig tiltrådte Danmark konventionen om Den Skandinaviske Møntunion, som betød, at alle de skandinaviske lande indførte guldfoden og brugte samme regneenhed, kronen. Desuden havde man de samme værdier på mønterne. Den skandinaviske møntunion holdt op til 1. verdenskrig. Samtidig blev guldindløseligheden suspenderet, efter at man i løbet af én dag havde indløst sedler mod guld for over 5 mio. kr. ud af et seddelomløb på 156 mio. kr. Guldfoden blev først genindført i 1924.

1920-1945 Rediger

I løbet af 1920'erne måtte Nationalbanken hjælpe flere banker, der var kommet i økonomiske problemer. I forbindelse med depressionen i 1930'erne opgav Danmark endeligt guldfoden i 1931 og etablerede i 1932 Valutacentralen. Den skulle administreres af Nationalbanken og sørge for rationering af fremmed valuta. Valutacentralen var en stor hindring for erhvervslivet, som det bl.a. ses i tv-serien Matador, og blev meget kritiseret.

Nationalbanken fik et fast lovgrundlag i 1936, efter at den oprindelige eneret på at udstede sedler var blevet forlænget i 1907. Det lovgrundlag er stadigt gældende. Lige i begyndelsen af 2. verdenskrig sørgede C.V. Bramsnæs for at alt nationalbankens guld (118 mio kr, svarende til 30mia 2015-kr) blev sendt først til Sveriges Riksbank i Stockholm og Norges Bank i Oslo. Kort inden Besættelsen fik man arrangeret at det blev transporteret videre til USA i 9 skibe således at det ikke faldt i nazisternes hænder.[3] Under 2. verdenskrig blev Danmark tvunget til at finansiere den tyske besættelse. Ved krigens slutning var den samlede tyske gæld til Nationalbanken 7.611 mio. kr., som dog blev overtaget af staten.

Under besættelsen var der sket en væsentlig forøgelse af seddelomløbet. For at undgå inflation efter frigivelsen af priserne, var en mindskelse af seddelomløbet én af de første opgaver efter krigen. Derfor blev der med start d. 23. juli 1945 foretaget en pengeombytning. Nationalbanken havde faktisk allerede i 1943 i hemmelighed begyndt fremstillingen af en ny seddeltype.

Fra 2. verdenskrig og til i dag Rediger

 
Facade mod Niels Juels Gade og Havnegade.

Efter krigen tilsluttede Danmark sig Bretton Woods-systemet og Den Internationale Valutafond, som skulle sikre, at de forskellige landes valutaer ikke svingede mere end +/-1% i værdi i forhold til dollaren. Bretton Woods-systemet brød sammen i 1971. Derfor gik Danmark i 1972 med i slangesamarbejdet sammen med de andre EF-lande. Fra 1979 deltog Danmark i ERM samarbejdet inden for det Europæiske Monetære System, hvilket betød, at de forskellige valutaer kunne svinge med op til +/- 2,25% overfor hinanden. Der var dog mulighed for, at man kunne foretage devalueringer, hvilket Danmark benyttede sig af flere gange. Efter at den borgerlige regering kom til magten i 1982, besluttede man ikke at bruge valutakursen som et aktivt instrument i den økonomiske politik. Den sidste danske devaluering kom dog først i 1987 i form af en opskrivning af den tyske mark over for en kurv af valutaer bl.a. den danske krone. ERM-samarbejdet brød sammen i 1993. Siden Euroens ikrafttræden har Danmark været en del af ERM2-samarbejdet, så kronen højest må svinge med +/-2,25% over for euroen. I praksis har Nationalbanken dog sørget for, at valutakursen holder sig inden for et meget snævere bånd, i årene 2004-2009 med et udsving på kun +/- 3 øre pr. Euro.

Filialer Rediger

Tidligere havde Nationalbanken filialer i de større danske byer:

Danmarks Nationalbank, Aarhus Filial Oprettet d. 4. december 1837 under navnet Bankcomptoiret, senere Bankkontoret i Aarhus. Adresse: Bispegade 2, Aarhus (senere Domkirkepladsen 1).

Filialen blev i 1926 erstattet med en ny og prangende bygning på samme sted. Bygningen blev opført efter tegninger af Axel Berg. Nationalbanken afhændede i 1989 bankbygningen, der blev købt af Nykredit. Bygningen blev fredet i 1996. [4]

Filialdirektører:

Danmarks Nationalbank, Aalborg Filial Oprettet d. 12. november 1881. Adresse: Gammel Torv 4, Aalborg.

Filialdirektører:

  • 1937-1958: Ove Valeur
  • 1958-1971: Peder Martinus Hjulmand

Danmarks Nationalbank, Nykøbing Falster Filial Oprettet 1882. Adresse: Dronningensgade 24, Nykøbing Falster.

Filialdirektører:

Danmarks Nationalbank, Kolding Filial Oprettet 1924. Adresse: Jernbanegade 27, Kolding.

Filialdirektører:

Danmarks Nationalbank, Odense Filial

Filialdirektører:

Bygningen, Niels Juels Gade / Havnegade

Den nuværende bygning, der danner rammen om Danmarks Nationalbank blev tegnet af Arne Jacobsen og blev opført fra 1965 til 1978. I 2009 blev bygningen fredet. I 2019 besluttede man, at bygningen er så slidt, at den skal igennem en større renovering og modernisering.

Renoveringen bliver så omfattende, at det kommer til at vare 4-5 år - mens renoveringen står på har man fundet midlertidige lokaler i bygningen bygning Pier47 på Langelinie Allé 47.

Direktører (kgl. direktører samt øvrige direktører) Rediger

Den "kgl. direktør" er formand for direktionen

Denne liste er ufuldstændig; hjælp gerne med at udfylde den.

Repræsentantskab og Bestyrelse Rediger

Repræsentantskabet har 25 medlemmer. Otte vælges af Folketinget blandt dets medlemmer, og to udnævnes af erhvervsministeren. De øvrige 15 medlemmer vælges af repræsentantskabet – ved valg lægges vægt på indgående erhvervsindsigt, geografisk og erhvervsmæssig spredning, og at arbejdstagere er repræsenteret.

Repræsentantskabet påser, at banken overholder Nationalbankloven og reglementet. Repræsentantskabet vælger to af nationalbankdirektørerne, foretager kvartalseftersyn, godkender årsregnskabet, seddelfunderingen og overenskomster samt udpeger bankens bestyrelse.


Bestyrelsen har syv medlemmer. De to repræsentantskabsmedlemmer, der udnævnes af erhvervs- ministeren, har fast plads. De øvrige fem medlemmer vælges af repræsentantskabet blandt dets medlemmer – heraf er der praksis for at vælge to folketingsmedlemmer, så både regering og opposition er repræsenteret.

Bestyrelsen skal holde sig underrettet om betydningsfulde sider af bankens virksomhed, påse at revisionen er tilrettelagt betryggende, gennemgå bankens større engagementer, foretage kvartalseftersyn og foretage/godkende indstillinger til repræsentantskabet.

Kilder Rediger

  1. ^ Materialer og principper. Nationalbankens hjemmeside, besøgt 22. januar 2022.
  2. ^ Danmarks Nationalbank. Indhentet 9/2/2023https://www.nationalbanken.dk/da/om_nationalbanken/organisation/Sider/Direktion.aspx
  3. ^ Det danske guld. DR. Hentet 14/4-2015
  4. ^ https://stadsarkiv.aarhus.dk/om-aarhus-stadsarkiv/nyheder/2021/ugens-aarhushistorie-nationalbankens-aarhusbygning-blev-fredet/

Eksterne henvisninger Rediger

Koordinater: 55°40′37″N 12°35′10″Ø / 55.67694°N 12.58611°Ø / 55.67694; 12.58611

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Danmarks_Nationalbank&oldid=11564608"