For alternative betydninger, se Traume. (Se også artikler, som begynder med Traume)

Nationalt traume er en krise eller tragedie som påvirker et lands forestillinger igennem længere tid.

Et nationalt traume kan forekomme ved en begivenhed, hvor mange med tilknytning til et land bliver dræbt eller hvis der sker en helt uventet særlig tragisk hændelse. Efter begivenheden ser man ofte forestillingen om at "sådan noget sker ikke her".[1]

I for eksempel Sverige nævnes Estonias skibskatastrofe i 1994, tsunamikatastrofen efter jordskælvet i Det Indiske Ocean 2004, Palmemordet i 1986 og mordet på Anna Lindh i 2003 ofte som nationale traumaer.[1]

I Danmark nævnes tabet af Sønderjylland i 1864[2], tabet af flåden i 1807, afståelsen af Norge i 1814, samt besættelsen 9. april 1940 som et nationalt traume.

I andre lande er det mere fjerne begivenheder, der er nationale traumer - i Serbien begrædes således Slaget på Solsortesletten i 1389.[3]

Henvisninger redigér

  1. ^ a b Tom Lundin (22. december 2005), "Vad gör en händelse till ett nationellt trauma?", Läkartidningen: 54-55Wikidata Q121300630
  2. ^ Lotte Thorsen (19. juni 2010). "DR er lun på 1864-nederlaget". Politiken. Arkiveret fra originalen 14. juni 2013. Hentet 3. maj 2013.
  3. ^ Steen Visholm (31. juli 2006), "Demokratiets psykologi", Psyke & Logos, 27 (1): 162-215Wikidata Q111434582
 Spire
Denne artikel om folkeslag eller etnografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.