Natura 2000-område nr. 164 Hov Vig

Natura 2000-område nr. 164 Hov Vig er et Natura 2000-område der består af fuglebeskyttelsesområde nr. F97 og har et areal på 240 hektar, hvoraf 19 % er marint, og 181 ha er statsejet. Natura 2000-området ligger i Vandområdedistrikt II Sjælland i vandplanomåde 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord,[1] i Odsherred Kommune. [2]

Hov Vig
Geografi
Region Region Sjælland
Kommune(r) Odsherred Kommune
Areal 240 ha
Udpegningsgrundlag
Arter

Fuglebeskyttelsesområde nr. F97

Oversigtskort
De *-mærkede er prioriterede naturtyper

Områdebeskrivelse redigér

Området består af inddigede, lavvandede, næsten ferske laguner. Vandområdet er omgivet af rørskove, enge og blandet krat på østsiden og nåleskovsplantage på vestsiden. Et mindre område af Isefjord ud for dæmningen er også inkluderet i Natura 2000-området. Selve Hov Vig er opstået ved inddæmning af en tidligere bugt med henblik på landvinding, men siden 1902 har området været vanddækket. Søen er med dæmninger inddelt i 2 store og 3 mindre bassiner. Vanddybden er generelt under en halv meter. I den sydlige del findes dog en smal rende med dybder op til 2 m. Vandet i Hov Vig har et højt indhold af planteplankton, domineret af grøn-og blågrønalger. Undervandsvegetation forekommer, bl.a. er der en del børstebladet vandaks og kransnålalger. Der er udbredte rørbevoksninger især i og omkring den nordlige del af søen. Ud over udpegningsgrundlagets to trækfugle skeand og hvinand giver Hov Vig-området i vinterhalvåret en lang række rastende vandfugle gode livsbetingelser.[2]

Fredninger redigér

Det meste af området er fredet af flere gange. I 1947 fik områdets ejer, grosserer Hans Alex Petersen, foretaget en fredningsdeklaration på Hov Vig. Det skete af hensyn til ”Omraadets værende rige og interessante Dyre- og Planteliv”. Den blev afløst af en ny i 1964 og omfatter i alt 130 hektar. I 1979 købte staten hele området, og som en konsekvens heraf fik området status som naturvidenskabeligt reservat. Der er således jagtforbud. Hov Vig forvaltes af Odsherred Statsskovdistrikt, der foretager naturpleje i området.[3]

Se også redigér

Kilder og henvisninger redigér

  1. ^ Vandplan – Hovedvandopland 2.1 Vanddistrikt Sjælland Arkiveret 12. august 2018 hos Wayback Machine på mst.dk
  2. ^ a b Basisanalysen 2016-21 Arkiveret 23. april 2021 hos Wayback Machine på mst.dk hentet 5. april 2021
  3. ^ Om fredningen på fredninger.dk
 Denne artikel om lokaliteten Natura 2000-område nr. 164 Hov Vig kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede.
Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller lægge et op på Wikimedia Commons med en af de tilladte licenser og indsætte det i artiklen.